Undervisningskurser

Undervisningskurserne er obligatoriske kurser for læger i hoveduddannelsesstilling, men læger i introduktionsstilling må også gerne deltage efter aftale med det enkelte ansættelsessted.

Kursusrækken 2023-2025:

1. Farmakokinetik og TDM 2024, 2+2 dage
2. Elimination af lægemidler og farmakogenomik 2024, 3 dage
3. Farmakoøkonomi 2025, 3 dage
4. Farmakodynamik 2025, 3 dage
5. Farmakoepidemiologi 2025, 3 dage
6. Lægemiddelbivirkninger og forgiftninger 2025, 2 dage
7. Lægemiddeludvikling og administrativ farmakologi 2023, 3+2 dage
8. Evidensbaseret farmakoterapi 2023, 2 dage
9. Farmakoterapi til risikogrupper 2023, 3 dage
10. Undervisningsmetoder og -pædagogik i Klinisk Farmakologi, 2024, 2 dage

Indlærings- / undervisningsformer samt evalueringsmetode:

Generelt henvises til Sundhedsstyrelsens ”Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi”, som kan ses her.

Med mindre variation mellem kurserne anvendes en blanding af katedrale foredrag med indskudt obligatorisk diskussion, gruppearbejde og praktiske øvelser.

Vurderingen af den enkelte kursists faglige udbytte af og erhvervede kompetencer efter deltagelse i kurserne integreres i den løbende gennemgang af det samlede uddannelsesforløb med den uddannelsesansvarlige overlæge.

Heri vil eksempelvis fremlægning ved afdelingskonferencer, mundtlig og skriftlig besvarelse af problemstillinger i forbindelse med daglige arbejdsopgaver og udfyldning af checklister indgå.

Hovedkursusleder

Maija Bruun Haastrup

maija@dadlnet.dk
 
 

Tilmelding

Senest 4 uger før første kursusdag til hovedkursusleder Maija Bruun Haastrup på maija@dadlnet.dk

FARMAKOKINETIK OG TDM

Dato: Forår 2027

Sted: Odense

Delkursusledere: Troels Bergmann og Zandra Ennis.

Varighed: 2 + 2 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
  • At indføre deltagerne i forudsætningerne for en kinetisk analyse af lægemiddelomsætningen samt at gennemgå kompartment-analyse, kinetisk modelling og non-lineære kinetiske metoder.
  • At opnå kendskab til forskellige medikament-analysemetoders principper, fordele og begrænsninger og til brug af lægemiddel-analyser til terapistyring.
Indhold:
  • Fysiologiske non-kompartmentale metoder (black box analyser).
  • Farmakokinetiske kompartmentale modeller (p.o. & i.v.).
  • Farmakokinetiske modeller ved valg af dosisregime.
  • Eliminationsveje i relation til kinetisk model.
  • Proteinbinding af lægemidler.
  • Metabolitters kinetik.
  • Saturationskinetik.
  • Populationskinetik.
  • Hvordan anvendes kinetikken i lægemiddeludvikling.
  • Teoretisk gennemgang af forskellige lægemiddelanalysemetoders principper, fordele, begrænsninger, fejlfortolkningsmuligheder, specificitet og sensitivitet.
  • Gennemgang af analysevalidering og sikring af analysekvalitet (GLP).
  • Rationale og principper for anvendelse af lægemiddelanalyser til terapistyring.
Lægemiddelmetabolisme og ekskretion
Farmakogenetik

Dato: 2.-4. oktober 2024

Sted: Odense

Delkursusledere: Ann-Cathrine Bach Dunvald og Tore B. Stage. 

Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
  • At bibringe deltagerne et alment kendskab til principperne for lægemidlers metabolisme og ekskretion, herunder metoder til kvalitativ og kvantitativ vurdering samt faktorer af betydning for individuelle variationer.
  • At bibringe deltagerne et alment kendskab til betydningen af arvebiologisk forhold for variation i lægemidlers virkninger.

Indhold:
  • Almene principper for lægemidlers oxydation, konjugation og hydrolyse.
  • Cytokrom P450 gen-superfamilien.
  • Stereoselektiv metabolisme.
  • Isozymspecifik metabolisme, modelstoffer, human levermikrosom præparation.
  • In vitro teknikker ved udforskning af lægemiddelmetabolisme.
  • Inhibition og induktion.
  • Individuelle variationer i metabolisme.
  • Genetiske oxidations- og acetylerings-polymorfismer.
  • Almene principper for renal ekskretion af lægemidler.
  • Interaktion ved renal ekskretion.
  • Kvantitativ vurdering af renal ekskretion.
  • Cellulære lægemiddeltransporter.
  • Lægemiddelinteraktioner (inkl. tobak og fødemidler).
  • Det humane genoms betydning for opdagelse, udvikling og anvendelse af lægemidler.
  • Genetisk variation med hensyn til lægemidlers farmakodynamik.
FARMAKOØKONOMI

Dato:2025

Sted: Odense

Delkursusledere: Palle Mark Christensen og Thomas Øhlenschlæger.

Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert
 
Formål:
  • Have viden om grundlæggende principper for farmakoøkonomiske undersøgelser
  • Have viden om lægemiddelmarkedet
  • Kunne forholde sig kritisk til farmakoøkonomiske undersøgelser
  • Kunne forholde sig kritisk til prioritering på lægemiddelområdet
Indhold og metoder:
  • Sundhedsøkonomiske grundbegreber
  • Analyse af nytte og omkostninger
  • Farmakoøkonomiske undersøgelsestyper
  • Gennemgang af udvalgte studier ved hjælp af anerkendte tjeklister
  • Øvelser i gennemførelse af enkle farmakoøkonomiske analyser
  • Prioritering af lægemiddelomrdået og dets interessenter
  • Implementering af anbefalinger – Lægemidlets vej “fra producent til patient” i Danmark
FARMAKODYNAMIK

Dato: 2025

Sted: Aarhus

Delkursusledere: Niels Jessen og Ulf Simonsen.

Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
  • At give deltagerne en grundig indføring i klinisk relevant receptorfarmakologi, kliniske modeller for effektevaluering og dosis-virkningsundersøgelser.

Indhold:
  • Receptorbegrebet med hensyn til typer – klassifikation – fysiologi – polymorfi – matematisk beskrivelse.
  • Klinisk vurdering af lægemidlers effekter.
  • Betydning af valg af effektparameter for den samlede vurdering af et lægemiddels effekt.
  • Dosis-virkningsmodeller.
  • Praktisk terapistyring af lægemidler anvendt inden for relevante terapiområder.
  • PK-PD-modeller.
  • Bayesian Forecast.
  • Kliniske dosis-tids-virkningsundersøgelser.
FARMAKOEPIDEMIOLOGI
 
Dato: 2025
Sted: Odense

Delkursusleder: Jesper Hallas
 
Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
  • At indføre deltagerne i de væsentligste metoder inden for farmakoepidemiologien.

Indhold:
  • Epidemiologiske grundbegreber.
  • Associationsmål.
  • Kohorte og case-kontrol studier.
  • Andre design.
  • Bias og confounding i farmakoepidemiologiske studier.
  • Anvendelse af registerdata.
  • Metoder til kortlægning af lægemiddelforbrug.

LÆGEMIDDELBIVIRKNINGER OG FORGIFTNINGER

Dato: 2025
Sted: København

Delkursusledere: Kim Dalhoff, Stig Ejdrup Andersen og Kenneth Skov.

Varighed: 2 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
At give deltagerne grundigt kendskab til forekomst af lægemiddelbivirkninger.
At give kursisterne kendskab til redskaber til håndtering og forebyggelse af lægemiddelbivirkninger.
At opnå kendskab til diagnose og behandling af forgiftninger.
Indhold:
Etiske og sundhedsøkonomiske aspekter af lægemiddelbivirkninger.
Rationel farmakoterapi og optimeret medicinadministration i relation til bivirkninger.
Spontan indberetning af lægemiddelbivirkninger versus udenlandske modeller.
Kvalitetssikring på lægemiddelområdet (herunder minimering af medicineringsfejl, forbedret dokumentation inden for lægemiddelbehandling).
Lægemiddelstyrelsens håndtering af bivirkninger.
Lægemidler med særlig risiko for bivirkninger.
Forgiftningsdiagnostik.
Rationale og principper for anvendelse af lægemiddelanalyser til forgiftningsbehandling.
Rationel behandling af lægemiddelforgiftninger.
Doping / misbrug.
Lægemiddelallergier.

LÆGEMIDDELUDVIKLING OG ADMINISTRATIV FARMAKOLOGI

Dato: 2026

Sted: Lægemiddelstyrelsen, København

Delkursusledere: Thalia Blicher og Marie Louise Schougaard Christiansen.

Varighed: 3 + 2 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
  • At give deltagerne bred viden om udviklingsprocessen for nye lægemidler.
  • At indføre deltagerne i teori og praksis for kliniske undersøgelser, herunder en basal indføring i statistiske metoder til planlægning og analyse af randomiserede kliniske undersøgelser.
  • At gøre kursisterne bekendte med myndighedernes regelsæt herfor, herunder GCP/GLP.
  • At beskrive baggrund, regler og praktiske forhold vedrørende lægemidlers samfunds- og handelsmæssige betydning især med hensyn til nationale forhold.
Indhold:
  • Medicinalkemi og lægemiddeludvikling.
  • Karakterisering af virkningsprofil.
  • Toksikologi og non-klinisk farmakologi.
  • Metabolisme studier i udviklingen af lægemidler.
  • Trial Modelling and Simulation.
  • Den randomiserede kliniske undersøgelse, herunder
    – regulativer vedrørende kliniske afprøvninger
    – de kliniske faser (fase I-III undersøgelser, planlægning og fortolkning)
    – etiske aspekter (samarbejde mellem industri, hospitalsvæsen og universiteter)
  • Regulatoriske/legale aspekter: EMEA, FDA og ICH. GCP/GLP retningslinier, WHO, EU-direktiver.
  • Lægemiddeløkonomi: Sundhedsøkonomiske overvejelser ved lægemiddeludvikling, medicintilskudsregler.
  • Lægemiddelloven, registreringsbestemmelser, udleveringscirkulæret, regler for lægemiddelnavne.
  • Opbygning af Lægemiddelstyrelsen.
  • Ansvars- og erstatningsforhold.
  • Apotekervæsenet, lægemiddelkomitéer, lægemiddelinformation, reklameregler.
  • Uddannelse i lægemiddellære for forskellige faggrupper.

EVIDENSBASERET FARMAKOTERAPI

Dato: 2026
Sted: Aalborg

Delkursusledere: Birgitte Klindt Poulsen og Samuel Azuz.

Varighed: 2 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
At indføre deltagerne i aktuelle problemstillinger vedrørende den mest almindelige farmakoterapi under speciel hensyntagen til relationen mellem praksis og videnskabelige undersøgelser (Evidence Based behandling).
Indhold:
Hvad er rationel farmakoterapi?
Hvordan arbejdes for rationel ibrugtagning af ny medicin?
Hvad gør vi, når vi mangler klinisk kontrollerede undersøgelser?
Hvilke metoder anvendes til vurdering af evidens i forbindelse med hospitalsorienteret myndighedsbetjening (GRADE, AMSTAR m.fl.)?
Overensstemmelse mellem videnbaseret terapi og almindelig ordinationspraksis.
Er nyere terapi bedre end gammel?
Hvilke tiltag kan optimere den rationelle farmakoterapi?
Hvordan kan sundhedsprofessionelles adfærd i relation til medicinering påvirkes?
Pædagogiske metoder til adfærdsændring.
Aktuelle farmakoterapeutiske områder vil blive gennemgået med henblik på evidensbaseret terapi.
Hvor stor effekt kræves (herunder statistisk versus klinisk signifikans, økonomi).
Efficacy versus efficiency.
– Hvordan tolkes effektstørrelser (herunder statistisk versus klinisk signifikans)?
– Hvad er forskellen på efficacy og efficiency?
– Hvem prioriterer, og hvordan tages beslutningerne om prioritering?
– Hvordan spiller økonomi ind?
– Hvordan udarbejdes behandlingsvejledninger, nationale kliniske retningslinjer og rekommandationslister?
– Hvordan implementeres vejledninger og retningslinjer?

FARMAKOTERAPI TIL RISIKOGRUPPER

Dato: 2026

Sted: København (BBH)

Delkursusledere: Kim Dalhoff og Henrik Horwitz.

Varighed: 3 dage

Rolle: Lægen som medicinsk ekspert

Formål:
At indføre deltagerne i aktuelle problemstillinger vedrørende farmakoterapi ved specielle risici, f.eks. børn, ældre, graviditet, amning, organsvigt, kritisk sygdom, under hensyntagen til relationen mellem praksis og videnskabelige undersøgelser (Evidence Based behandling).
Indhold:
Risikogrupper, andre krav til dokumentation.
Lægemiddeldosering ved nyreinsufficiens.
Farmakoterapi ved leversygdom, herunder leversvigt.
Valg af lægemidler og dosering ved behandling af henholdsvis børn og ældre.
Anvendelse af lægemidler ved graviditet og amning.
Lægemiddelrelaterede problemstillinger i forbindelse med behandling af kritisk syge patienter, herunder ved multiorgansvigt.
Polyfarmaci – ofte til risikogrupper.
Bariatri

UNDERVISNINGSMETODER OG -PÆDAGOGIK I KLINISK FARMAKOLOGI

Dato: Forår 2027

Sted: Odense

Delkursusleder: Daniel Pilsgaard Henriksen og Maija Bruun Haastrup

Varighed: 2 dage

Rolle: Akademiker og kommunikator

Formål:
Kursets formål er at klæde deltagerne på til at kunne varetage opgaven som underviser og formidler under hensyntagen til undervisningspædagogiske principper, især hvad angår deltageraktivering.


Indhold:
• Hvad skal man vide om didaktik og undervisningspædagogik som ny underviser?
• Hvordan og hvorfor skal man aktivere sine tilhørere, når man underviser?
• Hvilke metoder kan man benytte sig af, når man underviser studerende, klinikere, fageksperter m.fl.?
• Hvordan formidler man faktatungt stof til modtagerne på en tilgængelig måde?
• Hvordan tilrettelægger man et læringsrum, som fremmer modtagernes egenaktivitet og læring?
• Hvordan håndterer man et antagonistisk publikum?
• Introduktion til fremtidige undervisningsmetoder, inkl. andre medier, gamification, e-polling m.m.