Kampmanns legat
Bestyrelsen i Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi har med virkning fra 2014 oprettet et årligt legat på 10.000 kr i Jens Peter Kampmanns navn. Legatet uddeles ved Årsmødet. Fristen for indsendelse af ansøgning og eventuelt abstract oplyses i årsmødeindkaldelsen.
Kriterierne for at kunne søge er anført nedenfor. De indsendte abstracts og ansøgninger vurderes i bestyrelsen. Præsentation af abstract ved en kongres vil blive prioriteret højest. Hvis der ansøges om legat til præsentation af abstract på en kongres, vil bestyrelsen udvælge de 3 bedste abstracts, som ansøgerne vil blive bedt om at præsentere på Årsmødet.
Se kriterierne for ansøgning til højre
Kriterier for bedømmelse af ansøgere vil være:
- Abstract, herunder videnskabeligt indhold
- Præsentationsteknik/form
- Håndtering af spørgsmål og diskussion
- Overholdelse af tid
Der gives point i hver kategori fra 1-5 (1=utilstrækkelig, 2=tilstrækkelig, 3=jævn, 4=god, 5=fremragende).
Bedømmelsesudvalget vil bestå af 2 medlemmer af bestyrelsen (en yngre læge og en speciallæge) og 2 medlemmer af selskabet, som ikke sidder i bestyrelsen (en yngre læge og en speciallæge).
Kriterier for tildeling af Kampmanns Legat:
- Legatet kan søges af medlemmer af Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi
- Ansøgeren skal være læge, men må ikke være speciallæge i klinisk farmakologi og ej heller speciallæge i andre specialer. Der er intet krav om, at vedkommende skal være ansat som hverken I- eller H-læge i klinisk farmakologi.
- Legatet kan søges til støtte til aktiv deltagelse i begivenheder, dvs. præsentation af et klinisk farmakologisk forskningsprojekt ved en kongres eller et videnskabeligt møde eller til deltagelse i et klinisk farmakologisk relevant kursus.
- Der indsendes en skriftlig motiveret ansøgning inkl. et budget til sekretæren for DSKF påsekretaeren@dskf.org.
- Hvis der søges til præsentation af abstract, skal dette samt dokumentation for indsendelse og evt. accept af abstract vedlægges som bilag. Såfremt abstractet bliver accepteret efter ansøgningsfristens udløb bedes dokumentation for accept fremsendes.
- Såfremt den samlede udgift forbundet med deltagelse i kongres/kursus overstiger legatets størrelse, skal det dokumenteres, at den resterende finansiering er sikret.
Tlf.nr. 78 46 36 66
E-mail: kfa@auh.rm.dk / kliniskfarmakologiskenhed@rn.dk
REGION SYDDANMARK:
li@rsyd.dk
Telefon: 20 22 88 55
(Hverdage 9.00-15.00)
Farmaceuter: 65 50 30 82 / 65 50 30 23
Klinisk Farmakologi, IST
Winsløwparken 19, 2.
5000 Odense C
REGION HOVEDSTADEN:
Ring på 38 63 57 00 eller skriv til medicininfo@regionh.dk
REGION SJÆLLAND
Psykiatriens Medicininformation:
Ring på 47 32 32 42
(Bemærk udelukkende rådgivning indenfor psykiatri)