Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesmøde i DSKF 5. november 2013
Tid: 14-16
Sted: Vennelyst Boulevard 4, 8000 Aarhus C
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Eva Sædder, Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Maria Jersild Jespersen, Marie Louise Christiansen
Fraværende: Mette Marie Christensen, Nina Bjarnason
Dagsorden
Godkendelse af dagsordenen
- Dagsordenen blev godkendt.
Opfølgning fra sidste bestyrelsesmøde
- Årsmøde 25. april 2014. Vi afholder årsmøde som et dagsarrangement fra 10-17 på Hotel Sixtus i Middelfart.
i. Program: Diskussion af mulige hovedtemaer: Hvordan bringer vi specialet videre? Kan vi optimere speciallægeuddannelsen til klinisk farmakolog? Hvordan giver vi klinisk farmakologi en skarpere profil? Kan vi drage nytte af erfaringer fra andre lande? Kan vi i højere grad synliggøre os for industrien? Der er sket meget i specialet i de forløbne 5 år. Hvordan kan vi blive bedre til at udnytte det? Hvordan skaber vi et øget nationalt samarbejde og sammenhold? Derudover skal der være et indslag med årets forskningsprojekter (forudgået af call for abstracts), og Kampmanns Legat skal uddeles. Det primære punkt på dagsordenen for næste bestyrelsesmøde skal være planlægning af programmet for Årsmødet 2014.
ii. Vedtægtsændringer ift. længere funktionstid for kasserer. Der var opbakning til, at funktionstiden for kasseren forlænges, idet der går uforholdsmæssigt meget tid med overdragelsesforretningen, når DSKF skifter kasserer. Ljubica laver et oplæg, som medtages til generalforsamlingen.
Det er endnu ikke afklaret, hvem der ønsker at opstille til den kommende bestyrelse, men for de nuværende bestyrelsesmedlemmer er status:
Birgitte Klindt Poulsen, medlem i 2 år, er på valg såfremt hun genopstiller
Kim Brøsen, medlem i 2 eller 4 år (uvist), er enten på valg, såfremt han genopstiller, eller har siddet 4 år og må udgå
Marie Louise Christiansen, medlem i 2 år, er på valg (og vil gerne genopstille)
Ljubica Andersen, medlem i 3 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
Mette Marie Christensen, medlem i 3 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
Hanne Borgeskov, medlem i 1 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
Eva Sædder, medlem i 1 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
Maria Jersild Jespersen (suppleant), medlem i 1 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
Nina Bjarnason (suppleant), medlem i 3 år, er ikke på valg såfremt hun genopstiller
- Hjemmeside. Bestyrelsen ønsker en mere dynamisk hjemmeside med hyppigere opdateringer. Eva demonstrerede en ny hjemmesidemulighed via Bricksite. Der var opbakning til, at Eva arbejder videre med denne model. På Bricksite er de gratis værktøjer meget basale, mens mere avancerede funktioner er tilkøb (for engangsbeløb). Kim Brøsen ønsker, at i hvert fald en del af hjemmesiden også forefindes på engelsk. Der var enighed om, at hele bestyrelsen skal kunne redigere på hjemmesiden.
- Oplæg til fordeling af Kampmanns legat: Der skal fordeles 1 portion af i alt 10.000 DKK til en hoveduddannelseslæge i klinisk farmakologi. På næste bestyrelsesmøde skal vi beslutte, hvorledes vi indkalder ansøgninger.
- EACPT summer school. EACPT afholder officielle summer schools i lige åt modsat kongresserne, som afholdes i ulige år. I 2014 afholdes summer school i Nijmegen. Denne summer school får et kardiovaskulært fokus. En eventuel summer school i Danmark kan altså tidligst blive i 2016. Tidligere summer schools har handlet om farmakogenetik, undervisning samt en bredere introduktion til klinisk farmakologi overvejende med kardiovaskulært fokus. Der var opbakning til, at vi prøver at arbejde videre med en summer school om klinisk farmakologi og psykiatri, som kunne indeholde bl.a. retsfarmakologi, lovgivning, CYP testning osv.
- DSF’s årsmøde – klinisk farmakologisk bidrag. Eva Sædder afholder en workshop om Medicingennemgang. Derudover skal DSKF bidrage med et Hot topic af ca. 15 minutters varighed. Der blev foreslået lægemidler og Cancer. Ljubica Andersen vil høre, om Steffen Thirstrup, Jesper Hallas eller David Gaist kan holde oplægget.
Kasserernyt.
- Ljubica begynder af få styr på kassererposten. Der er aktuelt ca. 74.000 DKK på DSKFs konto. Der er usikkerhed om, hvorvidt indbetalinger fra medlemmer kommer løbende eller på en gang. Ljubica kontakter Dragan Ostojic i Den Centrale Administration for De Videnskabelige Selskaber for at høre, hvornår indbetalingerne forventes. Det blev besluttet, at medlemskontingentet 2014 fastholdes på 300 DKK.
RADS udpegninger fra DSKF. Opdatering.
- Helle Holst er udpeget som DSKF repræsentant i Fagudvalget vedr. Astma hos Børn.
- Lars Peter Nielsen er udpeget som DSKF repræsentant i Fagudvalget vedr. Igangsætning af Fødsler.
Birgitte har over for RADS nævnt, at det fremover grundet manglende kliniske farmakologer kan blive vanskeligt at udpege en klinisk farmakolog til samtlige fagudvalg.
Den kliniske farmakologs rolle/ansvar i RADS fagudvalg.
- Der er ikke indkommet yderligere kommentarer til skrivelsen vedrørende den kliniske farmakologs rolle/ansvar i RADS fagudvalg. AMGROS har taget skrivelsen ad notam.
Kommende møder i DSKF.
- GRADE mødet 19. marts: Vi ønsker oplæg om baggrunden for udviklingen af GRADE, statistikken bag samt anvendelse i praksis. Om eftermiddagen ønsker vi workshops, hvor man i praksis kan prøve at anvende GRADE.
Britta fra SST er hovedunderviser, og hun må gerne invitere eksterne oplægsholdere. Blandt relevante blev nævnt Robin – statistiker fra Parkerinstituttet – men andre kunne også være relevante. Hanne Borgeskov nævnte, at LIF muligvis har nogle relevante undervisere. Der er ikke klarhed over, hvordan det foreløbige program ser ud, og det er uvist, præcis hvordan Britta samt eventuelle oplægsholdere skal honoreres. Der er bestilt auditorium og dagligstue på BBH til afholdelse af mødet. Marie Louise Christiansen kontakter Mette Marie Christensen med henblik på afklaring af program og kontraktforhold. Derudover skal vi beslutte, hvorledes mødet skal annonceres. Ugeskriftet blev nævnt, ligesom der kunne sendes mail til alle yngre læger via Lægeforeningen. Desuden vil der blive sendt meddelelse til alle medlemmerne af DSF.
- Målbeskrivelse: Vi arbejder videre med et kursus om målbeskrivelsen i klinisk farmakologi. Der har været positivt tilsagn fra de fleste i Målbeskrivelsesudvalget om dette. Hanne Borgeskov overtager fra Mette Marie Christensen og arbejder videre med planerne, og vi stiler mod et kursus i juni 2014.
- Retsfarmakologi efteråret 2014. Odense/Aarhus vil gerne arrangere. Kim Brøsen har PhD studerende, der arbejder med dette. Ljubica Andersen arbejder videre med planerne.
- Hoveduddannelseslæger i industrien.
- DSKF finder det problematisk, at de hoveduddannelseslæger, der som en del af deres af Sundhedsstyrelsen godkendte hoveduddannelsesforløb har udefunktion i lægemiddelindustrien i kraft af dette ikke findes egnede til ansættelser i Sundhedsstyrelsen. Marie Louise Christiansen og Maria Jersild Jespersen skriver et oplæg til Birgitte Klinds Poulsen, der vil sammenskrive en henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Vi vil vedlægge udtalelser fra Jens Heisterberg og Leo samt information om løn. Og ansættelsesvilkår på BBH.
Ny hovedkursusleder efter Torben Laursen.
- Torben Laursen har opsagt til stilling som hovedkursusleder til årsskiftet 2013/2014. Der skal derfor ansættes en ny. Til stillingen er formentlig knyttet et honorar. Fra DSKFs side ønsker vi større koordination mellem uddannelsesudvalget og kursusudvalget. Birgitte Klindt Poulsen beder Torben Laursen om kort at beskrive opgaven skriftligt, således at dette kan udsendes til potentielle ansøgere.
Kan vi forestille os ”Medicingennemgang” som specialefunktion i Klinisk Farmakologi?
- Punktet udgik for at blive diskuteret på mødet om Medicingennemgang.
Eventuelt
- Lægeforeningen har et værktøj – Specialernes Faglige Profiler – hvorpå man kan sammenligne op til 4 specialer ad gangen. Dette kan hjælpe yngre læger med beslutningen om specialevalg og har erstattet den nu lukkede Specialeguiden. Klinisk Farmakologi har imidlertid ingen beskrivelse af specialet på Specialernes Faglige Profiler. Marie Louise Christiansen skriver til Målbeskrivelsesudvalget (att Lene Høimark og Maja Sionsen) med henblik på at få en beskrivelse af Klinisk Farmakologi på Specialernes Faglige Profiler.
- Per Damkier skal bruge en referent til en arbejdesgruppe om lægemidler og graviditet. I alt skal der bruges 3 referenter, 1 fra hver af specialerne klinisk farmakologi, gynækologi og psykiatri. Referenterne skal læse korrektur på opdateringer af pro.medicin.dk. Det forventes, at opgaven vil tage ca. 2-4 timer. Birgitte Klindt Poulsen kontakter Espen Jimenez Solem for at høre, om han er interesseret.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes d. 15. januar kl. 9-10 i Odense umiddelbart før årsmødet i DSF. Kim Brøsen bestiller morgenmad til bestyrelsen i restauranten på Syddansk Universitet, som ligger etagen over, hvor årsmødet afholdes. Eneste punkt på dagsordenen bliver Årsmødet i DSKF 2014.
Med venlig hilsen
Marie Louise Christiansen
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 15. januar 2014
Tid: 9-10
Sted: Campusvej 55, Odense
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Eva Sædder, Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Mette Marie Christensen, Maria Jersild Jespersen,
Fraværende: Nina Bjarnason, Marie Louise Christiansen
Dagsorden
- Godkendelse af dagsordenen
- Dagsordenen blev godkendt
- Program for årsmødet d. 25. April 2014
- Det overordnede tema bliver klinisk farmakologi og toksikologi. Birgitte vil udarbejde et udkast til programmet og sende ud.
- Der er reserveret en dagsmødepakke på Hotel Sixtus i Middelfart til op til 40 personer fra kl. 10-17. I denne er inkluderet formiddagsforplejning, frokost, eftermiddagsforplejning en grab-and-go sandwich + kage + frugt + vand. Pris pr. Deltager 800 kr. Det blev besluttet at prisen for de seniore læger vil blive 500 kr. og for de yngre 250 kr., resten betaler selskabet.
- Mødet indledes med 10 min. update fra de nu 5 centre (København, Odense, Aarhus, Region Sjælland og SST). Birgitte vil skrive til Stig Ejdrup og Jens Heisterberg.
- Generalforsamling
i. Valg til bestyrelsen:
- Birgitte Klindt Poulsen, medlem i 2 år, er på valg og genopstiller
- Kim Brøsen har siddet i 3 år og er ikke på valg.
- Marie Louise Christiansen, medlem i 2 år, er på valg og genopstiller
- Ljubica Andersen, medlem i 3 år, er ikke på valg
- Mette Marie Christensen, medlem i 4 år og må træde ud af bestyrelsen
- Hanne Borgeskov, medlem i 1 år, er ikke på valg
- Eva Sædder, medlem i 1 år, er ikke på valg
- Maria Jersild Jespersen (suppleant), medlem i 1 år, er ikke på valg
- Nina Bjarnason (suppleant), medlem i 4 år og må træde ud af bestyrelsen
Der er således to ledige pladser i bestyrelsen, hvilke med fordel kunne besættes af nogen fra Odense, således at der er en lige vægtning af landsdelene i bestyrelsen. Der vil blive udsendt en officiel mail i god tiden inden mødet, hvori kandidater opfordres til at melde sig.
ii. Ljubica vil udarbejde et forslag til vedtægtsændringer for kasseren, således at valgperioden for denne kan forlænges. Dette vil være hensigtsmæssigt idet det er forbundet med meget arbejde, bl. a. med netbank-adgang, at skifte.
- Kampmann’s legat – Kim vil udarbejde kriterier for ansøgninger
- Ny hovedkursusleder efter Torben Laursen.
- Vi er meget glade for at Hanne Borgeskov har indvilget i at overtage denne funktion. Der er desuden givet tilsagn fra Bispebjerg Hospital om at bidrage med den nødvendige sekretærassistance.
- Optagelse af ikke-lægelige medlemmer i DSKF
- Der er i DSKF’s vedtægter givet mulighed for optagelse af ikke-lægelige medlemmer i selskabet, jf. §2 ”Selskabets bestyrelse kan i særlige tilfælde, efter ansøgning, bevilge andre end læger medlemskab af Selskabet”. Selskabet håndterer mange ting der vedrører specialet herunder uddannelsen af speciallæger og det er derfor hensigtsmæssigt at det primært er læger der er medlemmer og især siddende i bestyrelsen. I denne særlige situation, hvor det drejer sig om en enkelt henvendelse, bedes vedkommende indsende en motiveret ansøgning og denne vil så blive taget op på næste bestyrelsesmøde.
- Henvendelse fra EACPT
- Kim Brøsen har fået en henvendelse fra EACPT, som ønsker at fremme viden og interesse for specialet klinisk farmakologi. Via deres hjemmeside og tidsskrift vil de lave et indslag én gang om måneden, hvor de nationale selskaber vil få en mulighed for at beskrive hvordan specialet er opbygget i deres land, samt fx hvad der rører sig på forskningsområdet og hvad man i øvrigt finder relevant. Tidshorisonten for Danmark er november 2014 og Aarhus vil stå for udarbejdelsen af det.
- Kommende møder i DSKF.
- GRADE mødet 19. marts: Status er at der er 27 tilmeldte, 14 DSKF medlemmer og 13 eksterne. Der kommer løbende flere til.
- Næste bestyrelsesmøde bliver efter GRADE-kurset d. 19. marts og inkluderer middag.
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 19. marts 2014
Tid: 16.15-17.45
Sted: Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Eva Sædder, Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Mette Marie Christensen, Maria Jersild Jespersen, Marie Louise Christiansen
Fraværende: Kim Brøsen, Nina Bjarnason
Dagsorden
- Godkendelse af dagsordenen
- Dagsordenen blev godkendt
- Opfølgning fra sidst
- Program: Der er ikke fundet en kliniker til at holde oplæg på årsmødet. Dermed må dette punkt formentlig udgå. Derimod kan vi diskutere ensartede høringssvar, en fælles DSKF-holdning til høringssvar, hvor mange høringer der skal ud til bestyrelsen, hvor mange høringer der skal ud til alle medlemmer, om høringssvar til lægges på hjemmesiden osv. Bestyrelsen træffer ligeledes beslutning om at spørge Claus Stage, om han vil fremlægge resultater fra sin PhD i stil med hans nylige artikel i Ugeskriftet (efter bestyrelsesmødet har Claus Stage grundet tidspres takket nej til at præsentere ved årsmødet. Derimod har Lisa Bürgel Pedersen givet tilsagn om at holde en præsentation om pharmacovigilance – om muligt med en toksikologisk vinkling).
Vi skal have identificeret en potentiel ordstyrer til generalforsamlingen. Birgitte kontakter Per Damkier for at høre, om han vil varetage funktionen.
- Regnskab: Da to forskellige personer har bestridt kasserer-posten i 2013, bliver regnskabet for 2013 fremlagt for hvert halvår for sig. Regnskabet for 2. halvår 2013 er afsluttet og revideret (og efter bestyrelsesmødet udsendt til medlemmerne af DSKF i henhold til vedtægterne). På bestyrelsesmødet er blevet drøftet, at bilag fra 1. halvår 2013 ikke har kunnet fremskaffes. Regnskabet for 1. halvår vil blive rekonstrueret ud fra kontoudtog, og når regnskabet er blevet revideret, vil det blive cirkuleret til medlemmerne. Bestyrelsen kommenterer, at denne metode at udarbejde et årsregnskab på ikke er hensigtsmæssig, og at DSKFs vedtægter i forbindelse med revision og fremlæggelse af årsregnskab ikke kan overholdes.
Det bemærkes, at GRADE kurset har været en succes og har givet ~6000 kr i økonomisk overskud.
- Vedtægtsændringer ift. længere funktionstid for kasserer: Ljubica fremlagde et forslag til revideret ordlyd af vedtægterne, der muliggør længere funktionstid for kasseren. Bestyrelsen beslutter, at kasseren kan genvælges i alt 2 gange og altså bestride posten som kasserer i alt 6 år. Forslaget til vedtægtsændringer skal også cirkuleres til medlemmerne af DSKF 4 uger før årsmødet. Ljubica skriver vedtægtsændringerne, der skal udsendes – gerne sammen med regnskabet. Det bemærkes, at bestyrelsen i DSKF er selvkonstituerende. Man vælges således ikke til at bestride en bestemt post. For at opnå længere funktionstid, skal en person altså forpligte sig til at sidde som kasserer.
- Kandidater til bestyrelsen: To kandidater har meldt sig til bestyrelsen: Troels K Bergmann og Mette Medom Vorre. Dermed ser det ud som om, at den nye bestyrelse ved generalforsamlingen kan blive valgt ved fredsvalg. Såfremt der inden deadline for anmeldelse af kandidatur til bestyrelsen (7. april) indkommer flere kandidater, skal der afvikles kampvalg.
- Tilmeldinger: Der er indkommet 31 tilmeldinger til årsmødet (efter bestyrelsesmødet er indkommet i alt 40 tilmeldinger). Maksimale antal deltagere er omkring 40 af hensyn til pladsforholdene i det reserverede lokale.
- Legatansøgninger: Der er endnu ikke indkommet ansøgninger til Kampmanns Legat. Reminder til potentielle ansøgere skal udsendes (efter bestyrelsesmødet er der indkommet 1 kvalificeret ansøgning (undertegnedes vurdering). Der er deadline for legatansøgninger 7. april. Herefter vil de indkomne ansøgninger blive cirkuleret til bestyrelsen. Såfremt der ikke indkommer et tilstrækkeligt antal abstracts til at udfylde hele den afsatte tid på programmet, vil vi kunne udfylde tiden med tilbagemeldinger fra repræsentanterne i RADS udvalgene
- Hjemmeside
- Eva orienterer om arbejdet med den nye hjemmeside, som er tæt på at være klar til lancering. Ambitionen er, at den nye hjemmeside skal være mere interaktiv end den tidligere. Bestyrelsen ønsker domænenavnet www.dskf.dk, men der er enighed om, at www.dskf.org skal fastholdes og automatisk videresende til www.dskf.dk. Vi skal have hørt Tonny Studsgaard Petersen hvordan vi kan overgå til den nye hjemmeside. Tonny er aktuelt på RH. Hanne taler med ham.
- Status på målbeskrivelsesudvalg
- Hanne vil præsentere for uddannelsesudvalget ved årsmødet. Der stilles forslag om, at Det landsdækkende uddannelsesråd, uddannelsesudvalget og kursusudvalget organiseres således, at uddannelsesudvalget og kursusudvalget bliver arbejdsgrupper under Det landsdækkende uddannelsesråd. Hanne undersøger, hvilket kommissorium der foreligger for Det landsdækkende uddannelsesråd, hvem er bundet til at sidde som medlemmer, hvilke formalia findes. Der er stor opbakning i bestyrelsen til målbeskrivelsesudvalgets vigtige arbejde. Hanne diskuterer med Lisa Bürgel Pedersen, der evt. kan være tovholder.
Vedrørende præsentation af bestyrelsesarbejdet i DSF: Ljubica undersøger, om hun eller Helle Holst fremlægger ved årsmødet (efter bestyrelsesmødet er det besluttet, at Helle Holst fremlægger).
Vedrørende Ansættelsesudvalget: Mette Marie hører med Tonny, om han er interesseret i at fortsætte i Ansættelsesudvalget. Ellers er Mette Marie interesseret. Eventuelt kunne man forestille sig en Øst-Vest deleordning.
Hanne Rolighed Christensen præsenterer et oplæg om RADS
Mette Marie Christensen præsenterer et oplæg om EACPT
- Status på specialeplan
- 24. september er der indkaldt til møde i SST. Deltagere udpeget af DSKF bliver Lars Peter Nielsen, Per Damkier, Kim Dalhoff, Hanne Rolighed Christensen og Birgitte Klindt Poulsen. Der ønskes fokus på de klinisk farmakologiske afdelingers myndighedsbetjening, lægemiddelkomitearbejde, der ønskes flere regionsfunktioner, RADS og KRIS arbejde skal beskrives og ind i specialeplanen. Der skal være et heldagsmøde i juni som forberedelse til mødet i september.
- RADS fagudvalg – noget nyt
- Der ønskes jævnlige tilbagemeldinger fra de af DSKF udpegede RADS-udvalgs medlemmer eksempelvis efter møde nummer 2. En mailingliste skal udarbejdes efter generalforsamlingen over potentielle fagudvalgsmedlemmer. Fagudvalgsmedlemmerne i RADS kan eventuelt nævnes på DSKFs hjemmeside.
- Kommende møder
- Et kommende møde om målbeskrivelsesarbejdet må udskydes. Derudover er der ikke planlagt nogle møder. Der nævnes kort muligheden for at arrangere et møde om TDM.
- Forslag fra bestyrelsesmedlemmer
- Den ny bestyrelse konstituerer sig umiddelbart efter årsmødet, hvor der vil blive afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde. Der er sat en ny tentativ dato for et kommende bestyrelsesmøde d. 11. juni i Odense.
- Bestyrelsen har siden sidst modtaget en motiveret ansøgning om medlemskab af DSKF fra farmaceut Sonja Paltoft. Denne ansøgning behandles på bestyrelsesmødet og imødekommes. Sonja Paltoft vil herefter kunne optages som medlem af DSKF.
- Eventuelt
- Der nævnes muligheden for, at Britta kan komme tilbage og afholde endnu GRADE kursus, men denne gang som et internt oplæg for DSKF medlemmer samt speciallæger, H-læger og interesserede I-læger i klinisk farmakologi. Dette kunne skabe en form for konsensus landet over, om det arbejde, hvori GRADE anvendes.
- Måske kunne man gentage et eksternt GRADE kursus om ca. et år, idet der har været stor interesse for kurset.
- Måske kunne man forestille sig et element af GRADE på et eller flere af A-kurserne
- Ljubica stiller forslag om en generel opdatering af DSKFs vedtægter. Det besluttes at dette bliver en opgave for den nyvalgte bestyrelse i 2014/15
11. juni 2014
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 11.06.2014
Afholdt på J.B. Winsløwsvej 19, 5000 Odense C.
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Eva Sædder, Hanne Borgeskov, Ljubica Andersen, Maja H Simonsen, Troels K Bergmann, Marie Louise Christiansen
Afbud: Maria Jersild Jespersen
Der var ikke udsendt dagsorden.
Referat:
1. Referatet fra forrige bestyrelsesmøde blev godkendt.
2. Bestyrelsen i DSKF valgt ved den ekstraordinære generalforsamling afviklet umiddelbart inden bestyrelsesmødet konstituerede sig:
Formand: Birgitte Klindt Poulsen
Næstformand: Kim Brøsen
Kasserer: Ljubica Andersen
Sekretær: Marie Louise Christiansen
Ordinære bestyrelsesmedlemmer: Eva Sædder
Hanne Borgeskov
Troels K Bergmann
Suppleanter: Maria Jersild Jespersen
Maja H Simonsen
3. Der var enighed om, at årsmødet i april havde været en succes. Ved første bestyrelsesmøde efter sommerferien skal planlægning af årsmødet 2015 påbegyndes. Alle må gerne overveje hvor, hvordan, hvornår, tema, budget, form (endagsarrangement vs. internat) osv., og input medtages til næste bestyrelsesmøde.
4. RADS er en vedvarende udfordring. Det er vanskeligt at identificere potentielle kandidater til fagudvalgene. Birgitte ønsker en oversigt/database over potentielle kandidater fra alle centre samt SST. Denne skal udarbejdes hen over sommeren. Alle centre bedes melde tilbage til Birgitte med mulige kandidater (færdige speciallæger og H-læger). Desuden blev nævnt, at RADS skal skrives in som nyt punkt i den kommende specialeplan. Der blev diskuteret, at RADS arbejdet fylder så meget for klinisk farmakologi, at en økonomisk kompensation fra Danske Regioner ville være rimelig. De nuværende medlemmer af de eksisterende fagudvalg vil derfor blive bedt om at lave oversigter over deres timeforbrug i forbindelse med RADS arbejdet.
5. Hjemmesiden. Der blev diskuteret at lave en lukket del af hjemmesiden, hvor der kunne ligge information om høringssvar, diskussioner af høringer, blogs (forskningsblog), fortegnelse over potentelle RADS udvalgsmedlemmer, oversigt over tidsforbrug og økonomi, præsentationer, undervisningsmateriale, lægemiddelkomité-fif osv. Der var opbakning til at oprette en lukket del af hjemmesiden tilgængelig med firmalogin (individuelt login for alle medlemmer). Der vil i første omgang blive oprettet en lukket del af hjemmesiden, hvortil bestyrelsesmedlemmerne får adgang som en test. Derefter skal øvrige medlemmer af DSKF have adgang. Det blev diskuteret, om links til publikationer skulle lægges på nettet og i den sammenhæng om de skulle ligge under de enkelte afdelinger eller under fagemner. En sådan publikationsoversigt kunne evt. organiseres via sekretærerne på de respektive afdelinger. Man vil også kunne sende links til Eva, der efterfølgende kan lægge links på nettet. Der var enighed om, at en publikationsoversigt var en god ide, men der blev rejst tvivl om, hvorvidt det ville fungere i praksis, i.e. om der ville komme relevante input. Det besluttedes at åbne for muligheden for, at der lægges links til publikationer ind, og dette forsøg skal så efterfølgende revurderes. Hvis det ikke fungerer, kan muligheden atter lukkes. Eva efterlyste i den forbindelse en oversigt med kontaktinfo, stillingsoplysninger osv. over alle medlemmer af DSKF. En sådan findes ikke opdateret, men Eva får det materiale, der er tilgængeligt. Efterfølgende vil medlemmerne selv blive bedt om at kontrollere deres oplysninger.
6. Den 26. august 2014 planlægges følgende møder i Odense
a. Kl. 13-14 Møde i Målbeskrivelsesudvalget (Hanne og Marie Louise indkalder)
b. Kl. 14-16 Møde i Kursusudvalget (Hanne indkalder)
c. Kl. 16-18 Bestyrelsesmøde i DSKF (Marie Louise indkalder)
Det er ambitionen at opstarte en snak om Målbeskrivelsesudvalgets arbejde samt om de kommende 3 års H-kursusprogram.
7. Status specialeplan: Der blev 11.06.2014 holdt møde mellem Kim Dalhoff, Per Damkier, Lars Peter Nielsen og Birgitte Klindt Poulsen (Hanne Rolighed Christensen og Stig Ejdrup Andersen havde meldt afbud) angående klinisk farmakologis input til SSTs revision af specialeplanen. SST vil gerne have ryddet ud i funktionerne i diverse specialer, men da klinisk farmakologi er et speciale under opbygning, vil vores speciale argumentere for flere funktioner. Konkret er tre nye funktioner nævnt: Retsfarmakologi, Myndighedsbetjening (RADS, KRIS, SST osv.) samt Klinisk Farmakologisk Konsultation (ambulant/stuegang). Mødet i SST finder sted 18. september 2014.
8. Kommende DSKF møder. Følgende mulige møder blev nævnt:
a. Møde i København om Geriatrisk Farmakologi efterår 2014 – ideen er Hanne Rolighed Christensens. Det er formentlig tænkt som et fyraftensmøde. Marie Louise og Hanne Borgeskov hører, om Hanne Rolighed er kommet videre i planlægningsfasen.
b. Møde i København om Pædiatrisk Farmakologi efterår 2014 – Hanne og Marie Louise vil præsentere ideen for Helle Holst og høre, om hun vil være interesseret i at arrangere et fyraftensmøde.
c. Møde i Aarhus om Retsfarmakologi forår 2015 – mødet er tænkt som en temadag evt. med deltagelse af retsmedicinere, Dansk Selskab for Addiktiv Medicin, Giftlinjen, retskemikere m.fl.
9. Nyt GRADE kursus: Det blev diskuteret, om DSKF skal arrangere et nyt GRADE kursus med mere avanceret indhold. En slags overbygningskursus til det allerede afholdte GRADE kursus. Ved et sådant møde kunne der i endnu højere grad være fokus på fortolkning af statistik. Henrik Jørgensen blev nævnt som mulig underviser, ligesom man kunne forestille sig, at Britta ville undervise igen. Det blev ligeledes nævnt, at deltagergebyret for eksterne deltagere kunne hæves.
10. Kim Brøsen informerede om, at EACPT ændrer regler for afvikling af summer schools. Disse bliver fremover kaldt focused conferences. DSKF vil gerne arrangere summer school i Danmark i 2016 med emnet Psykofarmakologi. De nye retningslinjer for tildeling af konferencer bliver vedtaget i september. Her skal der ligeledes tages stilling til placering af Verdenskongressen 2022. I Europa er Firenze og Glasgow kandidater.
11. Den kommende certificering på enkeltpersonsniveau, som skal være medbestemmende for, hvem der må anvende betegnelsen og kalde sig ”Farmakolog”, som EPHAR står i spidsen for, har ikke involveret EACPT. Ikke desto mindre er mange af de kriterier, som EPHAR skitserer på deres hjemmeside, målrettet klinisk farmakologi og ikke blot basal farmakologi. Der er således et stort overlap mellem de kriterier, som basal farmakologerne har opstillet og klinisk farmakologi.
12. Næste bestyrelsesmøde i DSKF afholdes 26. august kl. 16-18 i Odense.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
26. august 2014
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 26.08.2014
Afholdt på J.B. Winsløwsvej 19, 5000 Odense C.
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Hanne Borgeskov, Maria Jersild Jespersen, Troels K Bergmann, Marie Louise Christiansen
Afbud: Eva Sædder, Ljubica Andersen, Maja H Simonsen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
2. Årsmøde 2015
Der blev diskuteret mulige temaer for årsmødet 2015. Der blev foreslået:
Undervisning/Formidling. Simon Maxwell fra Edinburgh kunne evt. inviteres. Diskussion af, hvorledes undervisningen i farmakologi hensigtsmæssigt kunne tilrettelægges. EPHAR er ved at lave en international certificering af farmakologer. Vi skal måske holde fast i klinisk farmakologi. Hvordan kan vi gøre vores undervis-ning bedre, pædagogiske principper, læringsmetoder, moderne undervisning, moderne formidling. Peter Qvortrup Geisling blev nævnt som mulig oplægsholder. Diskussion af alternative former for konferencer, noget generelt undervisnings-specifikt, noget specifikt farmakologisk
Biosimilars. Eventuelt kunne man invitere Christian Schneider fra SST og/eller Ulrik Tarp som kliniker (reumatolog)
NOACs. Eventuelt kunne man invitere Anton Pottegaard, diskussion af dynamikken NOAC/warfarin, bivirkninger, risiko, administrativ vinkel, patientombud, SST, overvågning af bivirkninger
Vi planlægger i 2015 at afholde årsmødet som et en-dages arrangement. Troels vil forsøge at undersøge, hvor i det centrale Danmark (Fyn eller i nærheden af Fyn) et arrangement med ca. 45 deltagere vil kunne afholdes. Max pris for et dagsarrangement ca. 800 kr. Hvis vi bevæger os lidt væk fra jernbanenettet, kan prisen formentlig reduceres noget. Alle bestyrelsesmedlemmer bedes overveje, hvad temaet ved årsmødet 2015 kan være. Årsmødet skal diskuteres igen på næste møde. Tentative datoer for årsmødet: 1. prioritet 17. april 2015, 2. prioritet 24. april 2015.
3. Hjemmesiden
Adgang
Login til hvert enkelt medlem vil være administrativt tungt. Som udgangspunkt vil vi forsøge at etablere en hjemmeside uden passwords. Birgitte diskuterer dette med Eva. Et muligt alternativ er dog også, at vi etablerer en hjemmeside, hvor alle medlemmer har samme password. Det vil muliggøre en hjemmeside med informa¬tion om medlemmer af selskabet og RADS repræsentanter, uden at denne informa¬tion bliver offentlig tilgængelig for alle.
Håndtering af spørgsmål stillet via hjemmesiden
Det blev besluttet, at vi i forbindelse med henvendelser via hjemmesiden ikke skal sags¬behandle selvstændigt. I stedet ønsker vi standardsvar. Såfremt henvendelsen kom¬mer fra en borger, skal standardsvaret være, at vedkommende skal kontakte sin praktiserende læge. Såfremt henvendelsen kommer fra en sundhedsprofessionel, skal standardsvaret være, at vedkommende skal kontakte sin lokale Klinisk Farmakologiske Afdeling. Hvis en henvendelse via hjemmesiden er af en sådan karakter, at et standardsvar ikke kan anvendes (f.eks. som tilfældet ville have været med den nylige henvendelse angående ansættelsesmuligheder), må et ad hoc svar formuleres.
Marie Louise sender medlemsfortegnelse til Eva.
4. Status på målbeskrivelsesudvalg og kursusudvalg.
Målbeskrivelsesudvalgets medlemmer:
Lene Høimark (formand)
Torben Laursen
Per Damkier
Zandra Nymand Jensen
Kirstine Moll Harboe
Kim Dalhoff
Lisa Bürgel Pedersen (deltager aktuelt ikke grundet udlandsophold)
Hanne Borgeskov (formand for Kursusudvalget)
Birgitte Klindt Poulsen (formand for DSKF)
En stud.med. ansættes i Per Damkiers regi, hvis opgave det bliver at overføre målbeskrivel-sen til den nye elektroniske template, der efter godkendelse i SST automatisk vil implemen-tere den elektroniske logbog. Der skal arbejdes videre med at få beskrivelsen af 3. år af speciallægeuddannelsen (2. år i klinik) forenklet, således at der bliver bedre mulighed for at uddanne sig på andre afdelinger end de hidtidige. Målbeskrivelsesudvalget arbejder lige nu med deadlines 1. november 2014 hhv. 1. februar 2015.
Kursusudvalgets medlemmer:
Hanne Borgeskov (formand)
Torben Laursen
Per Damkier
Kim Brøsen
Jens Heisterberg
Kim Dalhoff
Lars Peter Nielsen
Maja Simonsen
Birgitte Klindt Poulsen (formand for DSKF)
Til januar 2015 starter de næste 9 kurser i speciallægeuddannelsen. Kurserne kommer til at forløbe næsten uændret. [Efter bestyrelsesmødet: Dog overflyttes delkursusansvaret for kursus 1 til Odense].
5. Status på specialeplan
Birgitte sender oplæg til SST fredag d. 29. august. Der afholdes møde 18. september i SST med Specialeplanlægningen under Sygehus og Beredskab. 1 repræsentant fra hver region deltager (Birgitte Klindt Poulsen, Lars Peter Nielsen, Stig Ejdrup Andersen, Hanne Rolighed Christensen og Per Damkier) + Kim Dalhoff som repræsentant udpeget af DSKF. Der lægges op til nye funktioner og en revision af noget af den tidligere tekst. Eneste højt specialiserede funktion i specialet er aktuelt Giftlinjen, men der vil blive arbejdet på, at Retsfarmakologi og Myndighedsbetjening ligeledes bliver specialefunktioner.
6. Skal DSKF være en ”underafdeling” af DSF?
Forslaget kommer fra DSF, og der lægges ved deres sidste bestyrelsesmøde op til, at spørgs-målet skal diskuteres i de enkelte medlemsselskaber. Desuden vil DSF rette officiel henven-delse til selskaberne. En sådan henvendelse er endnu ikke modtaget. Vi vil afvente modtag-el¬se af denne. Umiddelbart har DSKF dog svært ved at se sig selv underordnet DSF af den årsag, at DSKF er et specialebærende lægevidenskabeligt selskab, der tegner specialet Klinisk Farmakologi.
7. RADS fagudvalg
Arbejdsbelastning for kliniske farmakologer
Det nuværende samarbejde med RADS fungerer ikke optimalt. Der er aktuelt 35 fagudvalg under RADS, og der sidder kliniske farmakologer i næsten alle. Det bliver stadigt sværere at skaffe folk til fagudvalgene. Et stort problem er, at fagudvalgs-arbejdet belaster de kliniske farmakologiske afdelinger i højere grad end flere afdelinger mener, at de kan løfte. DSKF planlægger at indkalde de ledende overlæger fra de klinisk farmakologiske afdelinger, Formanden for RADS samt repræsentanter fra Amgros og Danske Regioner til et møde, hvor den kliniske farmakologs rolle i RADS fagudvalgene skal diskuteres. En forventningsafstemning med Danske Regioner, Amgros og de ledende overlæger fra de klinisk farmakologiske afdelinger om den kliniske farmakologs rolle i fagudvalgene synes nødvendig. Der er stor interesse for RADS arbejdet blandt kliniske farmakologer, og man finder generelt arbejdet relevant, men aktuelt er belastningen for de kliniske afdelinger ved at nå et kritisk punkt. Man kunne forestille sig flere fremtidige løsninger, eksempelvis:
En peer reviewer funktion for den kliniske farmakolog i RADS fagudvalget
En honoreret funktion, hvilket i så fald skal gå via Danske Regioner
Fremtidigt samarbejde med Amgros.
Hvordan servicerer klinisk farmakologi bedst Danske Regioner? Aktuelt arbejdes der på at få Myndighedsbetjening skrevet ind i Specialeplanen. Bispebjerg Hospital har fået 10 timer ugentligt til at yde konsulentbistand til Formanden/Sekretariatet i RADS.
8. Habilitet i DSKFs bestyrelse.
Der har været fokus på de videnskabelige selskabers habilitetspolitik. Især bestyrelsesmed-lem¬mer¬nes habilitet har været diskuteret. I DSKF har vi ingen habilitetspolitik aktuelt. Kardiologerne (DCS) og andre har formuleret en habilitetspolitik. Det bør DSKF også gøre, men det er et emne, der skal diskuteres på Årsmødet/Generalforsamlingen. Vi skal i bestyrelsen diskutere, hvorvidt der skal udarbejdes et oplæg til årsmødet, og om der eventuelt skal præsenteres forslag til en vedtægtsændring på generalforsamlingen.
9. Kommende møder i DSKF regi:
9. oktober 2014.
Der afholdes Gå-Hjem Møde om Geriatrisk Farmakologi på Bispebjerg Hospital.
Vinter 2014/15
Ljubica arbejder videre med planlægningen af et møde om Retsfarmakologi i Aarhus
14. januar 2015
DSKF deltager ved årsmødet i DSF. Der er muligheder for at komme med input til dagsordenen til DSKFs bestyrelsesmedlem i DSF, Helle Holst. Marie Louise genfremsender indkaldelse af emner til medlemmerne.
17. april 2015
DSKF planlægger at afholde årsmøde (alternativt 24. april 2015).
10. Forslag fra bestyrelsesmedlemmer
Ingen indkomne forslag.
11. Eventuelt
Vi stiler mod at afholde næste bestyrelsesmøde i DSKF i løbet af de første 14 dage i november 2014.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
12. november 2014
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 12.11.2014
Afholdt på Bispebjerg Hospital (Pejsestuen), Bispebjerg Bakke 23, 2400 Kbh NV
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Eva Sædder, Hanne Borgeskov, Maria Jersild Jespersen, Marie Louise Christiansen
Afbud: Kim Brøsen, Ljubica Andersen, Troels K Bergmann, Maja H Simonsen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
2. Årsmøde 2015 DSKF
Emne: Mulige emner blev diskuteret. Vi stiler mod, at temaet bliver biosimilars. Det blev besluttet overordnet at fastholde strukturen fra Årsmødet 2014.
Sted: Munkebo Kro er booket d. 17.4.2015, og programmet bliver afviklet fra 9-17.
Invitation: Marie Louise udsender varsling af dato og tidspunkt til DSKFs medlemmer. Marie Louise skriver desuden udkast til program, der rundsendes til bestyrelsesmedlemmerne. Deltagergebyret for DSKFs Årsmøde 2015 bliver: Yngre medlemmer: 250 kr; Seniore medlemmer: 500 kr; Eksterne: 800 kr.
Generalforsamling 2015:
i. Hvem er på valg
Hanne Borgeskov: På valg efter 2 år, modtager genvalg
Eva Sædder: På valg efter 2 år, modtager genvalg
Maria Jespersen: På valg efter 2 år, har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt hun genopstiller
Kim Brøsen: Udtræder efter 4 år
Ljubica Andersen Udtræder efter 4 år
Troels Bergmann Medlem 1 år, ej på valg
Maja Simonsen Medlem 1 år, ej på valg
Birgitte Klindt Poulsen Medlem 3 år, ej på valg
Marie Louise Christiansen Medlem 3 år, ej på valg
Der vil således ved Generalforsamlingen 2015 være 5 bestyrelsespladser, hvortil nye medlemmer skal vælges, eller nuværende medlemmer skal genvælges. Der skal primo 2015 udsendes indkaldelse af nye kandidater til DSKFs medlemmer. Ved næste bestyrelsesmøde skal vi diskutere eventuelle vedtægtsændringer for DSKF. Hvad gør vi med kassererposten, skal vi evt. indkalde til ekstraordinær Generalforsamling? Hanne taler med Henrik Enghusen og Birgitte taler med Per Damkier om, hvorledes vi kan forholde os, såfremt vi ønsker en vedtægtsændring, der forlænger funktionstiden for kasseren.
ii. Oplæg vedr. habilitet: Der lægges op til en diskussion på Generalforsamlingen af retningslinjer for habilitet i DSKFs bestyrelse. Skal vi have habilitetserklæringer? Er det nødvendigt, når SST allerede offentliggør alle lægers tilknytningsforhold til industrien? Skal vi have en deklaration på vores egen hjemmeside? Skal vi have specifikke krav eller regler? Overordnet mener vi som bestyrelse, at DSKF bør have en formuleret holdning til habilitet.
3. Årsmøde DSF 2015
Det er uvist, hvor langt planlægningen af DSFs årsmøde 2015 er på nuværende tidspunkt. Er der lagt et endeligt program? Ligger det fast, at Hanne Rolighed og Steffen Thirstrup skal holde en 90 minutters workshop om ”Mismatch between Regulatory Affairs and Clinical Practice”? Eva kontakter Ulf Simonsen angående programmet for DSFs årsmøde 2015.
DSKF ønsker som selskab fremover at modtage referater fra DSFs bestyrelsesmøder. Derudover er vi interesserede i løbende tilbagemeldinger fra vores repræsentanter i DSFs bestyrelse. Når DSKF skal levere bidrag på vegne af sekskabet til DSFs årsmøde, ønsker bestyrelsen i DSKF at blive involveret.
4. Hjemmesiden
Hjemmesiden er under kontrol, der foretages løbende opdateringer under hensyn til arbejdspres i øvrigt. Det vil være meget administrativt tungt at etablere individuelt password til alle medlemmer. Et fælles password til alle medlemmer vil ikke kunne holdes fortroligt. Derfor beslutter bestyrelsen, at der ikke skal være lukkede sider kun for medlemmer på hjemmesiden. Det er vigtigt, at administrationen af hjemmesiden ikke bliver så tidsmæssigt krævende, at det ikke kan lade sig gøre.
Hjemmesiden har en vis reklameværdi for klinisk farmakologi. Derfor foreslås, at vores specielle kompetencer som kliniske farmakologer skal omtales på hjemmesiden med en kort beskrivelse af hver. For eksempel kan nævnes Bivirkningsmanager, MedicinInfo, Giftlinjen, Retstoksikologi, RADS, Myndighedsbetjening, Fase I enheden. Birgitte og Eva danner sig et overblik over, hvilke funktioner som skal omtales, hvilket allerede udarbejdet materiale, man evt. kunne låne fra, og hvad vi mangler. Evt. kan vi linke til nyhedsbreve fra Aarhus og Odense. Kalenderfunktionen på hjemmesiden er ikke optimal. Den ligger aktuelt i bunden af hjemmesiden, men den bliver ofte overset. Diskussion af, at det måske ville være mere hensigtsmæssigt at have kalenderen liggende unde et faneblad. Om et (kortere) stykke tid skal der udsendes reminder til selskabets medlemmer om at den nye hjemmeside findes. Marie Louise står for dette.
5. Status på specialeplanen
Der har været afholdt møde i SST. SST ønsker ikke, at vi skal have nye funktioner ind i specialet klinisk farmakologi. Vi havde foreslået, at Myndighedsbetjening, Lægemiddel-komite¬arbejde og Lægemiddelrådgivning skulle være kerneopgaver. Det blev reduceret til, at en såkaldt Hovedfunktion for klinisk farmakologi skal være Rådgivning. Giftlinjen er fortsat specialets eneste højt specialiserede funktion. Positivt er det, at der lægges op til, at klinisk farmakologi skal være en såkaldt Basal Sygehusfunktion, hvilket indebærer, at alle Sygehuse i landet skal have adgang til rådgivning fra en klinisk farmakologisk afdeling. Baggrunds-gruppen for specialeplanlægning i SST har endnu ikke diskuteret klinisk farmakologi. Dette vil formentlig ske på et møde i december.
6. RADS-fagudvalg – mulig ændring i fremtiden
Det bliver stadigt sværere at finde folk til RADS fagudvalg. Fagudvalget for HIV/AIDS har ikke kunnet få en klinisk farmakologi tildelt. Der er fra de klinisk farmakologiske afdelinger modstand mod at levere endnu flere personaletimer til RADS. Nogle kliniske farmakologer sidder allerede i flere fagudvalg. Arbejdsbelastningen i fagudvalgene varierer meget. Visse fagudvalg bliver bedt om at opdatere deres RADS guidelines 1 gang årligt.
27. november er der planlagt møde mellem de ledende overlæger fra de klinisk farmako-logiske afdelinger, DSKF, Jørgen Schiøler fra RADS, Niels Christian Hirsch fra Danske Regioner m.fl. Ved dette møde skal den fremtidige rolle for kliniske farmakologer i RADS udvalg diskuteres. Man kunne forestille sig en form for ekstern reviewer funktion, kvalitets-kontrol, at den kliniske farmakolog ikke skulle deltage i samtlige møder osv. På denne måde ville det muligvis fortsat være realistisk, at en klinisk farmakolog sidder i flere fagudvalg.
7. DSKFs repræsentanter i LVS
DSKFs repræsentanter er aktuelt Steffen Thirstrup og Birgitte Brock. Repræsentanterne vælges på Generalforsamlingen. Steffen Thirstrup ønsker at fortsætte, men det er uvist, hvorvidt Birgitte Brock ønsker at fortsætte. Bestyrelsen for DSKF ønsker, at mindst den ene af vores repræsentanter i LVS skal være forankret i en af de klinisk farmakologiske afdelinger.
8. Kommende møder i DSKF
Retsfarmakologi. Ljubica stiler fortsat mod at arrangere et forårsmøde om Retsfarmakologi. Formatet ligger endnu ikke fast. Evt. kunne det arrangeres i samarbejde med Giftlinjen. Ljubica bliver bedt om at udarbejde et forslag til, hvorledes et sådant møde kunne se ud.
Biosimilars. Dette vil blive dækket på DSKFs årsmøde. Der vil ikke blive arrangeret yderligere møder om biosimilars.
Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Birgitte foreslog, at man i samarbejde med Anne Marie Hellebek, der har vist interesse for forslaget, kunne arrangere et møde om Dansk Patientsikkerhedsdatabase, hvad kan vi bruge den til og hvordan. Et sådant møde kunne evt. finde sted i efteråret 2015, og det kunne tage afsæt i publikationer, der aktuelt er på vej, samt i Jakob Nørgaard Henriksens (I-læge i Aarhus) kommende status om AK-indberetninger. Birgitte arbejder videre med dette.
9. Forslag fra bestyrelsesmedlemmer
Ingen
10. Forslag fra Hanne Rolighed.
Biosimilars. Dette vil blive et tema på årsmødet.
Ændring af H-kursus strukturen. Såfremt vores H-kurser skal ændres grundlæggende, eller evt. afvikles i samarbejde med andre specialer, er det ikke en beslutning, som DSKF kan træffe alene. SST vil skulle involveres. DSKF ønsker på nuværende tidspunkt at fastholde den aktuelle kursusstruktur. Men der lægges op til at arrangere møder i DSKF regi, som bliver afviklet i samarbejde med andre specialer.
RADS. Dette vil blive diskuteret på mødet 27. november.
11. Næste møde 14. januar i Odense før årsmødet i DSF?
Næste bestyrelsesmøde i DSKF skal afholdes umiddelbart inden DSFs årsmøde d. 14. januar. Hvis det er muligt, kunne vi evt. mødes og spise morgenmad i restauranten. Vi beder Kim om at undersøge, om der kan bestilles morgenmad og bookes mødelokale kl. 8-9.30. Vi skal primært diskutere årsmødet i DSKF, herunder vedtægtsændringer.
12. Eventuelt
Eva foreslår, at Liweb-databasen kunne gøres mere anvendelig, hvis vi kunne registrere med CPR numre. Dette er allerede muligt i Giftlinjens database. Kunne man evt. søge Datatilsynet om tilladelse til at registrere CPR-numre? Eva spørger i Odense, om hvorledes man kan gribe dette an.
Tandlægeforeningen har ønsket 2 kurser á 3 timers varighed om farmakologi. Birgitte har et færdiglavet kursusprogram. Bestyrelsen beslutter at bruge dette. Birgitte forestår undervisningen.
Klinisk Farmakologi på Wikipedia. På Bispebjerg har man undersøgt, om Klinisk Farmakologi kunne blive synlig på de sociale medier. Region Hovedstaden vil skulle konsulteres og godkende alt, hvad der drejer sig om Facebook, Twitter eller Instagram. Derimod er Wikipedia en mulighed, idet dette medie er ”åbent”. Mange andre lægespecialer i Danmark er omtalt i artikler på Wikipedia, og Wikipedia-links kommer højt op på hitlisten på google-søgninger. Der er fra BBHs side udarbejdet et (ikke færdigt) forslag til en ”beta-version” af en artikel om Klinisk Farmakologi på Wikipedia. Den skal rundsendes til de øvrige Klinisk Farmakologiske afdelinger, som derefter kan give feedback og kommentarer, før den lægges på Wikipedia.
Hanne har fået lov til på DSKFs vegne at tage til Aarhus for at holde møde med Lene Høimark om den kommende revision af Målbeskrivelsen.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
Afholdt via SKYPE
Deltagere: Eva Sædder, Troels K Bergmann, Ljubica Andersen, Kirstine Moll Harboe, Marie Louise Christiansen
Afbud: Birgitte Klindt Poulsen, Maja H Simonsen, Freja Hemmingsen Sørup, Hanne Borgeskov
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat blev godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2016
Marie Louise fremlagde status for årsmødet. Programmet er stort set på plads. Alle oplægsholdere har givet tilsagn om deltagelse. Der udestår fortsat at fastlægge aftenunderholdning. Highlights fra Centrene, Kampmanns Legat og ”Rising Stars” er endnu ikke fastlagt, men det er forventeligt. Invitationsbrev til industrien er sendt til godkendelse i ENLI. Derefter udsendes til industrien. Kristine har kontakt til flere medico-IT virksomheder, som muligvis også vil have interesse i at udstille. Vi tilbyder udstillingsstande iht. Sundhedsstyrelsens takster, men vi har fravalgt sponsorater. Ingen af de søgte tilskud (BCPT eller LVS) og ej heller indtægter fra udstillere kan anvendes til at betale for det sociale arrangement. Dette skal dækkes af deltagergebyrer.
3. DSF 8. årsmøde 20. januar 2016, Odense
Ljubica Andersen og Helle Holst er DSKFs repræsentanter i DSFs bestyrelse. Folk har skullet melde ind allerede før sommerferien 2015, hvis de havde forslag til overordnet tema. Dette bliver Molecular Pharmacology on the Move: From Basic to Translational Science. Der er usikkerhed om, hvad DSKF skal bidrage med. Formentlig skal vi levere både et hot topic og en workshop til en parallel-session. Ljubica taler med Helle Holst og Ulf Simonsen om dette. DSKFs bestyrelse skal godkende DSKFs bidrag.
4. EACPT – CP trainee initiative
DSKFs medlemmer har haft mulighed for at tilkendegive interesse for at deltage i CP trainee initiative. Et medlem viste interesse herfor, og hun deltager nu i Education WP. Troels Bergmann er national kontaktperson. Alle WPs er bemandede og arbejdet er igangsat. Kort diskussion af, hvem der finansierer eventuelle rejseudgifter ifb. møder. WPs refererer direkte til hovedbestyrelsen i EACPT, så såfremt der tilkommer rejseudgifter, forventes disse finansieret herfra. Der imødeses dog telekonferencer, således at rejseudgifter formentlig holdes på et minimum. DSKF skal ikke bidrage økonomisk.
5. Facebook
Eva Sædder har startet en Facebook-side for DSKF. Vi diskuterede, om siden skal være helt åben, hvilket kan fremme vores eksterne kommunikation, eller lukket hvilket ville understøtte et internt debatforum. Vi besluttede at opretholde en åben Facebook-side, hvor alle har adgang til at læse og kommentere indlæg. Eva udsender information via LinkedIn. Marie Louise udsender information til medlemmerne.
6. Udpegning til arbejdsgruppe NKR for Forebyggelse og Behandling af Organisk Delir. Alle medlemmer ar DSKF har haft mulighed for at tilkendegive interesse for arbejdet. Kirstine Moll Harboe er udpeget. Det forventes pt, at der centralt findes bevillinger til at fortsætte arbejdet med NKR.
7. UEMS
Hanne Rolighed Christensen og Troels Bergmann er udpeget. Der har endnu ikke fundet aktiviteter sted, men det forventes, at der skal afholdes et møde til foråret 2016.
8. Modus operandi for udpegning/tildeling/delegering af tillidsposter og –hverv.
Vi diskuterede proceduren for udpegning af personer til varetagelse af tillidshverv som repræsentanter for DSKF. Der var enighed om, at alle kliniske farmakologer i Danmark mere eller mindre kan forventes at påtage sig arbejdet i et RADS fagudvalg. Derudover mener bestyrelsen, at frivillighed er at foretrække frem for tvang, når deltagere i diverse arbejdsgrupper skal udpeges. Der var enighed om, at den hidtidige praksis med at vurdere, hvilke poster der skal sendes i udbud til medlemmerne, og hvilke poster der skal udpeges direkte af bestyrelsen, skal beholdes, idet det er den særlige kompetence, der udpeges af DSKF til at repræsentere selskabet.
9. Repræsentant til NKN for DSKF
Der er sendt mail til alle medlemmer, der har fået mulighed for at tilkendegive interesse. Marie Louise Christiansen er udpeget.
10. Kommende møder
- Hanne Borgeskov har indsendt budget for H-kurser for 2016 til SST og forventer godkendelse ultimo 2015. Der er sat datoer og ansvarlige for K3, K4, K5 og K6. Datoer lægges på hjemmesiden.
- GRADE kursus 2016. Eva og Birgitte er tovholdere. Vi planlægger at afholde et kursus i Vestdanmark, men der er endnu ikke fundet en dato. Flere af DSKFs medlemmer har efterspurgt endnu et kursus. Vi stiler mod at afholde et efter sommerferien 2016. Eva følger op.
- GRIP pædiatrikurset – skal afholdes ultimo november 2015. Der er ikke så mange tilmeldte fra Odense og Aarhus – muligvis fordi de seniore læger allerede tager til København ofte for at deltage i obligatoriske møder, og fordi I-lægernes deltagelse i H-kurser prioriteres. Yngre læger fra Vestdanmark vil formentlig kunne få fri med løn, men de skal selv afholde udgifter til overnatning. Flere anførte, at det var uheldigt, at den ene kursusdag ligger i weekenden. Vi aftalte, at man opfordrer til deltagelse i sine respektive afdelinger.
- Fælles møde om lægemiddelinformation. Har været afholdt i oktober 2015. Der var enighed om, at det var et godt møde. Desværre deltog kun få yngre læger. Det var uheldigt, at mødet lå i efterårsferien, og deltagergebyret var relativt højt.
- Retsfarmakologimøde. Ljubica Andersen og Kim Brøsen arrangerer i fællesskab. DSKF bakker op om arrangementet, idet retsmedicin er et nyt virkefelt, hvor vi skal gøre os gældende. Der stiles mod at afholde mødet ultimo foråret 2016 – formentlig i Aarhus – , evt maj/juni og evt i tilknytning til et H-kursus. Tentativt en dag i ugen 23.-27. maj. Formentlig vil emnet kunne bære et heldagskursus fra eksempelvis 10-16. Vi vil gerne have, at der bl.a. fokuseres på, hvordan man skal agere, når man som ekspert involveres i retsmedicinske problemstillinger. Der er ikke økonomi til at invitere udenlandske oplægsholdere. Af danske oplægsholdere kunne man f.eks. forestille sig Kim Dalhoff, Birgitte Brock, Henrik Enghusen Poulsen og Ljubica Andersen. Derudover er oplagte deltagere jurister, embedslæger og retsmedicinere.
11. Evt,
Birgitte Klindt Poulsen meddeler, at hun arbejder på at arrangere et møde om de kliniske farmakologers rolle i RADS d. 1. februar 2016 i Aarhus. Man skal dog være opmærksom på, at dette tidspunkt er i konflikt med obligatorisk undervisning i farmakologi og forordningslære på KU.
DSF afholder årsmøde 20. januar i Odense.
Eva foreslår et nyt logo til DSKF. Hun følger op på sagen.
Næste bestyrelsesmøde afholdes tentativt 1. februar i forbindelse med mødet om RADS-arbejdet.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
17. august 2015
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 17.08.2015
Afholdt på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Eva Sædder, Troels K Bergmann, Maja H Simonsen, Freja Hemmingsen Sørup, Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Kirstine Moll Harboe, Marie Louise Christiansen
Afbud: Ingen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat blev godkendt.
2. Årsmøde 2016
Marie Louise fremlagde et resume af Planlægningsgruppens hidtidige arbejde. Bestyrelsen bakker op om, at vi skal invitere udstillere til vores jubilæumsmøde. Fra selskaber som f.eks. DSTH vides, at det typisk koster 10.000-15.000 for en udstiller at have en stand. Alle opfordres til at overveje, om der i deres netværk er personer, som kunne være relevante at kontakte ang. udstillinger. Hvis vi får udstillere, skal programmet for årsmødet formentlig tilrettes, således at der bliver fastlagte pauser, hvor udstillingerne kan besøges.
Der blev nævnt andre forslag til emner til årsmødet: IT systematics – herunder beslutningsstøtte, Sundhedsplatform, SundhedsIT. Som mulige plenary-talere blev desuden nævn Jeffrey Aronson eller Henrik Willadsen.
Der er et ønske om, at EACPT-tiltaget ”Young Clinical Pharmacologist Trainee Initiative” får mulighed for at blive præsenteret i ca 10-15 minutter på årsmødet.
Det blev foreslået, at jubilæumsskriftet fra 2001 indscannes og lægges på hjemmesiden. Bestyrelsen bakker op om udarbejdelsen af et nyt jubileumsskrift og ser meget gerne, at det udkommer i både en trykt version (ca. 100-150 eksemplarer) samt en online version.
Bestyrelsen ser gerne, at man ved årsmødet om aftenen har musikunderholdning i en eller anden form og/eller et foredrag af en ”sundheds-kendis”, f.eks. Peter Qvortrup Geisling eller Peter Lund Madsen.
Bestyrelsen finder, at en egenbetaling for deltagelse op til 2500 kr er rimelig. Dog ses det gerne, at beløbet bliver mindre, men det vil afhænge af antallet af udstillere. De enkelte deltagere må selv diskutere evt. medfinanciering fra de respektive afdelinger. Man ser gerne deltagergebyret differentieret, således at yngre medlemmer betaler mindst, seniore medlemmer betaler mere, og eksterne medlemmer betaler mest. Desuden ses gerne, at der etableres to årsmøde ”pakker”, således at man vil kunne vælge kun at tilmelde sig det faglige program, eller at tilmelde sig både det faglige og det sociale program.
3. Nyt fra kasseren
Der er for øjeblikket ca. 57.000 kr på DSKFs konto. Der kommer løbende indbetalinger fra medlemmer, idet flertallet men dog ikke alle medlemmer opkræves i maj måned. Vores faste udgifter er: Årsmødet, Hjemmesiden, Faglige Møder, Arbejdsgrupper, Gaver. Der kommer løbende ekstra-udgifter, som vi ikke har haft tidligere, f.eks i forbindelse med EACPT og UEMS. Vi skal undgå at love at betale for delegere, hvis vores kassebeholdning ikke tillader det. Alle, der allerede nu måtte have kendskab til fremtidige udgifter for DSKF, bedes give kasseren besked. endnu ikke fastsat en dato for et nyt GRADE kursus, men vi stiler mod at afholde et kursus i efteråret 2015 i Aarhus.
4. RADS udpegninger fra DSKF
Der er foretaget fire nye udpegninger siden sidst, hvoraf to var genindaldelser. De nye er Ljubica Andersen i fagudvalget for malignt melanom og Troels Bergmann i fagudvalget for CLL. 7. september afholdes nyt møde i RADS.
Der er udarbejdet et forslag om oplæg til samarbejdsaftale mellem RADS og fagudvalgsmedlemmer udpeget af DSKF. De ledende overlæger på de respektive klinisk farmakologiske afdelinger har været hørt. Største forandring består i, at den kliniske farmakolog i tilfælde af genindkaldelser primært skal fungere som reviewer og ikke have mødepligt ved alle møder. Den kliniske farmakolog skal være med til at sikre, at fagudvalgets beslutninger kommunikeres, således at de giver mening for folk, der ikke er specialister på området. Derudover pointeres det, at de kliniske farmakologer ikke skal være sekretærer, og at de heller ikke skal stå for litteratursøgningen. RADS har ikke længere en forskningsbibliotekar ansat, men RADS har købt en konsulentfunktion på klinisk farmakologisk afdeling på BBH 10 timer ugentligt. Formanden for RADS har udtrykt velvilje, men hele RADS skal acceptere oplægget, før det kan træde i kraft.
5. EACPT – delegerede, møder etc
Troels Bergmann og Eva Sædder er delegerede og deltog i mødet i Madrid, som var et spændende møde. Det blev bl.a. besluttet, at EACPT 2021 skal afholdes i Grækenland.
Tiltaget ”Young Clinical Pharmacologist Trainee Initiative” blev besluttet. Der er formuleret forskellige indsatsområder, og for hvert indsatsområde er en chairperson udpeget, som refererer direkte tilbage til Executive Comittee. Troels Bergmann er nationalt bindeled. Der er pt. Kommet positive tilkendegivelser fra 2, der har vist interesse for arbejdet. Vi kan evt. udsende en reminder om et par måneder.
6. Kandidater til UEMS
Klinisk Farmakologi har fået sin egen sektion under UEMS. I den forbindelse kan DSKF udpege 2 nationale repræsentanter til UEMS. Fire kandidater havde meldt deres interesse. Bestyrelsen valgte at udpege Troels Bergmann og Hanne Rolighed Christensen. I processen lagde bestyrelsen vægt på, at både yngre og seniore læger var repræsenteret, samt at den demografiske repræsentation balancerede. Birgitte Klindt Poulsen giver alle de interesserede kandidater besked om bestyrelsens beslutning og informerer ligeledes Lægeforeningen.
7. Kommende møder
a. Uddannelse forår 2016. Målbeskrivelsesudvalget har afholdt møde og har besluttet at forsøge at revidere målbeskrivelsen. Kompetencerne skal opdateres, og der skal etableres større kontakt til stamafdelingen. Ambitionen er, at den reviderede målbeskrivelse skal være klar til Årsmødet 2016. Der lægges op til at afholde et møde for I- og H-læger d. 25. januar 2016 i Odense under H-kurset, der afholdes 25.-26. januar. Input fra dette møde skal bruges som inspiration til den nye målbeskrivelse. Hanne Borgeskov og Lene Høimark arrangerer.
b. GRADE kursus. Grundet flere andre arrangementer i efteråret 2015 er det vanskeligt at få plads til et GRADE kursus. Dette er derfor foreløbig udskudt.
c. Arbejdet i RADS fagudvalg efterår 2015. Hanne Rolighed Christensen har foreslået et møde om arbejdet i RADS fagudvalg. Vi afventer tilbagemelding fra hende. Tidsmæssigt kunne man forestille sig et sådant møde afholdt i januar 2016 (OBS Årsmøde DSF) eller februar 2016.
d. GRIP roadshow nov 2015. Den 27.-28. november 2015 arrangeres et GRIP pædiatri kursus i København. Der forventes at være en vis egenbetaling.
e. Fællesmøde om lægemiddelinformation. Der arrangeres fælles nordisk møde om lægemiddelinformation d. 12.-13. oktober (efterårsferien) i København. Man har forsøgt at arrangere et all-round program omhandlende bl.a. beslutningsstøtte, medicingennemgang osv. Prisen bliver 3.600 kr pr deltager, og denne pris vil muligvis give begrænsninger i forhold til antallet af deltagere.
f. Retsfarmakologi sent forår 2016. Vi stiler mod at arrangere et møde om Retsfarmakologi i Aarhus i maj 2016.
8. Evt.
DSKF er blevet inviteret til at deltage i en efterårsworkshop med de Regionale Lægemiddelkomiteer arrangeret af IRF. Der skal diskuteres tværregionale indsatsområder. Mødet afholdes 21. oktober 2015.
August og Marie Krogh Prisen: DSKF har to mulige kandidater, som kan indstilles til prisen. Aktuelt pågår indsamling af DV’er og liste over meritter.
Troels Bergmann er blevet junior-editor på hjemmesiden.
Kursusrækken 2016 løber fra jan.-dec. 2016 med en lille ændring i titlen for kursus 2.
Næste bestyrelsesmøde er 5/11-2015 i Odense.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
19. maj 2015
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 19.05.2015
Afholdt på Afdeling for Biokemi og Klinisk Farmakologi, OUH
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Eva Sædder, Troels K Bergmann, Maja H Simonsen, Freja Hemmingsen Sørup, Marie Louise Christiansen
Afbud: Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Kirstine Moll Harboe
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat blev godkendt.
2. Opfølgning Årsmødet – kommentarer
Forslag fra medlemmer. De fysiske rammer var ikke optimale, men antallet af deltagere oversteg langt forventningerne. En del har kommenteret, at industrien fyldte meget på årsmødet, industrien har omvendt udtrykt, at oplæggene var ensidige. Vi var måske for ambitiøse med antallet af oplægsholdere. Der er indkommet et forslag om, at I- og H-læger præsenteres på årsmødet. Bestyrelsen er af den opfattelse, at en sådan præsentation ikke hører hjemme på et årsmøde. Eventuelt kunne man på generalforsamlingen have et punkt, hvorunder nye H-læger i specialet blev præsenteret, men endelig beslutning herom er endnu ikke truffet. Punktet ”nyt fra centrene” havde karakter af gentagelse fra sidste årsmøde. Eventuelt kunne man lade dette punkt afløse af et ”Hot Topic” fra hver center eller et tilbud om taletid frem for et krav om et oplæg. Eventuelt kunne man op til årsmødet bede ledende overlæge fra hvert center om at skrive en status til hjemmesiden om sit centers aktiviteter i det forløbne år. Overordnet er bestyrelsen dog tilfreds med afviklingen af årsmødet.
Kampmanns Legat – procedure. Der er indkommet en kommentar om, at det er unfair konkurrence at lade både I- og H-læger have ansøgningsmulighed til Kampmanns Legat. 2015 er første år, hvor der har været flere end 1 ansøger til Kampmanns Legat, og det er kun andet år, hvor legatet uddeles. Bestyrelsen diskuterede muligheden for at opstille formelle kriterier for vurderingen af ansøgningerne. Dette ønsker vi dog umiddelbart ikke, idet vi gerne vil tillade en så bred pulje af ansøgninger som muligt. Ligeledes ønsker vi heller ikke at udelukke eller fraråde potentielle ansøgere at søge. Som i de fleste andre akademiske sammenhænge, hvor forskning præsenteres, kan de indkomne ansøgninger til Kampmanns Legat også have forskellig tyngde. Både selve præsentationen på dagen, forskningens tyngde samt nyhedsværdien har indgået og vil fortsat indgå i vurderingen af de indkomne abstracts. Det blev besluttet i hvert fald til og med 2016 at fastholde den nuværende linje for ansøgninger til Kampmanns Legat.
3. Nyt GRADE kursus? Dato
Der er endnu ikke fastsat en dato for et nyt GRADE kursus, men vi stiler mod at afholde et kursus i efteråret 2015 i Aarhus.
4. RADS: udpegninger fra DSKF – opdatering
Der er endnu ikke kommet en officiel henvendelse fra RADS angående udpegninger til nye fagudvalg. Marie Louise Christiansen har sagt ja til at sidde i
Fagudvalget for koagulationsfaktorer og hæmofili. Det ville være oplagt at høre Maija Haastrup om hun ville være interesseret i at sidde i et af de kommende dermatologiske fagudvalg (biologisk behandling af hidrosadenitis eller kronisk urticaria). Næste møde i RADS afholdes 3. juni. Her forventes genindkaldelse af en række eksisterende fagudvalg.
5. Tilskud til EACPT delegeredes deltagelse i møder
Troels Bergmann blev desværre ikke valgt til bestyrelsen, men han deltager alligevel i kongressen i Madrid. SYD finansierer deltagelsen. Eva Sædder har endnu ikke tilmeldt sig. Eventuelt er der mulighed for at NORD kunne finansiere. Budgettet pr. møde er ca. 7-10.000 DKK. De delegerede mødes ca. hvert andet år i forbindelse med kongressen. Med hensyn til tilskud vil DSKF som udgangspunkt gerne fremover betale for de delegeredes deltagergebyr, mens transport og hotel skal dækkes ad andre veje. Mulighederne for DSKF finansiering skal dog i første omgang diskuteres med vores kasserer Ljubica Andersen (ikke til stede ved mødet), idet vi skal have overblik over DSKFs økonomiske råderum. Det blev diskuteret, om DSKF skulle sætte en tidsbegrænsning for, hvor længe et medlem kan sidde som delegeret. Der var enighed om, at man som udgangspunkt skulle udpeges for en periode på 4 år ad gangen (dvs. deltagelse i 2 møder) med mulighed for udpegning i yderligere 4 år.
6. Kommende møder
Uddannelse: Foråret 2016. Vi ønsker at afholde et møde om I- og H-lægernes uddannelsessituation. Alle afdelinger inklusiv SST og industrien vil blive opfordret til at deltage – især PKL’erne samt de uddannelsesansvarlige overlæger. Alle afdelinger vil desuden blive opfordret til at give deres uddannelsessøgende læger mulighed for at deltage i mødet. Vi ønsker at diskutere samarbejdet på tværs af Regioner, Stat, Industri og Centre. Vi vil gerne skabe mulighed for øget læring af hinandens erfaringer samt diskutere, hvorledes I- og H-læger i højere grad kan fastholdes i specialet. Kan vi som speciale blive ved med at acceptere, at forløbene er så forskellige på tværs af matriklerne? For at fremme deltagelsen vil vi forsøge at lægge mødet i tilknytning til et H-kursus. Mulige deltagere i en planlægningsgruppe blev diskuteret, og der blev nævnt Freja Hemmingsen Sørup, Mikkel Christensen, Jakob Henriksen, Charlotte Uggerhøj, Hanne Borgeskov, Birgitte Klindt Poulsen.
Arbejdet i RADS fagudvalg: Efterår 2015. Der har endnu ikke kunnet fastsættes en endelig dato.
Retsfarmakologi: Sent forår 2016. Ljubica Andersen arbejder fortsat videre med at planlægge mødet.
Patientsikkerhedsdatabasen: Det er ikke helt afklaret, hvad DSKFs reelle bidrag skulle være ved et møde om Patientsikkerhedsdatabasen. Birgitte kontakter Annemarie Hellebek for uddybning. Eventuelt kunne man forestille sig et møde arrangeret af Enhed for Patientsikkerhed med mulighed for deltagelse for DSKFs medlemmer (samt evt. medlemmer af øvrige selskaber under DSF, idet der formentlig også ville være interesserede blande DSFEs medlemmer).
7. Jubilæumsmøde 2016: planlægningsgruppe
Kim Brøsen, Marie Louise Christiansen og Hanne Borgeskov er foreløbige medlemmer af en planlægningsgruppe. Marie Louise skriver til medlemmerne og opfordrer flere til at melde sig – gerne både seniore og yngre, og gerne fra alle centre. Det skal undersøges, om der findes statsaftaler med kongrescentre, LVS har muligvis nogle aftaler, man kunne benytte sig af. Marie Louise kontakter forskellige kongrescentre i københavnsområdet for at høre om priser. Vi regner med ca. 70 deltagere, og årsmødet skal afholdes 14.-15. april 2016. Hos BCPT kan søges om tilskud til afvikling af særlige arrangementer i de nationale selskaber, og dette bør vi også gøre. Det blev diskuteret, om vi skal tillade firmaudstillinger. Som udgangspunkt er bestyrelsen positivt stemt for dette, så længe der udarbejdes officielle henvendelser og kontrakter samt foretages alle krævede anmeldelser. Men netop ved et jubilæumsmøde synes det relevant at industrien også er repræsenteret, idet vi er et speciale, som har et interessefællesskab med industrien.
8. Indkommet ansøgning fra Novartis om medlemskab
To ansatte i Novartis har ansøgt om medlemskab af DSKF. Vi har ingen procedure for at kunne optage hele firmaer som medlemmer, men personer ansat i industrien kan optages som individuelle medlemmer. På nuværende tidspunkt er medlemsgebyret det samme for industriansatte som for offentligt ansatte. Fra andre videnskabelige selskaber kendes imidlertid til en praksis med differentieret medlemsgebyr. Vi vil til næste generalforsamling diskutere, om vi skal have differentieret medlemsgebyr.
9. Habilitet i DSKFs bestyrelse
Vi diskuterede, om der skal gælde særlige habilitetskrav for bestyrelsesmedlemmer i DSKF. Der var enighed om, at der skal gælde et habilitetskrav på formandsniveau, og at formanden ikke kan have fast tilknytning til industrien. Men det er vigtigt, at der fortsat er plads til industrimedlemmer i bestyrelsen generelt.
10. Hjemmesiden
Vi diskuterede, hvorledes hjemmesiden fremover skal vedligeholdes og opdateres. Vi har tidligere fravalgt en ekstern webmaster. Der var stemning for, at enkelte bestyrelsesmedlemmer gives redigeringsrettigheder, og tentativt blev nævnt Troels Bergmann, Kristine Moll Harboe og Eva Sædder.
11. Forslag fra bestyrelsesmedlemmer
I EACPT regi har man igennem flere år arbejdet på at ophøje Klinisk Farmakologi til en sektion under UEMS (Den Europæiske Lægeforening, hvor de nationale selskaber – i Danmark DADL – er medlemmer). Det er netop lykkedes. Der forventes derfor en snarlig henvendelse til DADL om, at der skal udpeges repræsentanter. Idet DSKF er det specialebærende selskab, vil henvendelsen til DADL formentlig blive rettet videre til os. DSKF er af den opfattelse, at etablering af Klinisk Farmakologi som selvstændig sektion under UEMS vil øge det internationale samarbejde. Vi skal være forberedte på at udpege delegerede (antageligvis 2 personer). Troels Bergmann vil læse op på det og er selv interesseret i at være delegat.
12. Eventuelt
Vi har ikke hørt yderligere fra DSF angående medlemskab af ESPT. Vi afventer foreløbig yderligere information.
Der var stemning for at give en vingave til alle afgående bestyrelsesmedlemmer.
Steffen Thirstrup kan ikke længere være SST repræsentant i Det nationale Uddannelsesråd for Klinisk Farmakologi. Birgitte Klindt Poulsen kontakter Jens Heisterberg med henblik på at finde en afløser.
NPU brugermødet er aflyst grundet for få tilmeldinger. Birgitte Klindt Poulsen skriver til Per Damkier og Birgitte Brock for at høre, hvad vores behov fremover er i den sammenhæng.
Henrik Enghusen Poulsen og Jesper Hallas er af DSKF indstillet som repræsentanter i Det Frie Forskningsråd.
Emner til DSFs årsmøde i januar 2016 skal indsendes senest 26. maj. Både overordnede emner for selve mødet samt forslag til workshops modtages – både i gennemarbejdet form og som stikord. Marie Louise udsender information til medlemmerne. Deadline for tilbagemelding er 26. maj kl. 12.00.
IRF beder om, at DSKF udpeger repræsentanter til IRFs specialistgrupper i forbindelse med udarbejdelse af De Nationale Rekommandationslister. Birgitte undersøger kommisoriet herfor.
Formanden har modtaget en henvendelse fra TV2, der ønsker at lave et program om medicinudgifter. Vi afventer foreløbig et oplæg.
Næste bestyrelsesmøde forventes planlagt i slutningen af august 2015. Der skal snarest fastsættes en endelig dato – evt. via en Doodle.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
10. marts 2015
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 10.03.2015
Afholdt på Afdeling for Biokemi og Klinisk Farmakologi, OUH
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Eva Sædder, Hanne Borgeskov, Troels K Bergmann, Maja H Simonsen, Marie Louise Christiansen
Afbud: Ljubica Andersen, Maria Jersild Jespersen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
2. Årsmøde DSKF
a. Endeligt program, chairman, afvikling. Endeligt program er på plads – efter bestyrelsesmødet er tilkommet mindre ændringer i rækken af oplægsholdere. Chairman på årsmødet bliver Troels Bergmann
b. Generalforsamling
i. Vedtægtsændringer, fuldmagter. Marie Louise skal udsende reminder om fuldmagter til alle medlemmer personligt, som ikke enten har afleveret fuldmagt, eller er tilmeldt årsmødet.
ii. Hvem er på valg, genvalg, nye kandidater. Der er indkommet præcis det antal kandidater (nye, siddende), som der er pladser i bestyrelsen. Der kan derfor afvikles fredsvalg. For en sikkerheds skyld vil vi dog udforme stemmesedler. Hanne Borgeskov står for dette. Alle navne skal optræde på stemmesedlerne. Kandidater er:
1. Birgitte Klindt Poulsen (medlem 3 år, ej på valg)
2. Marie Louise Christiansen (medlem 3 år, ej på valg)
3. Troels Bergmann (medlem 1 år, ej på valg)
4. Maja Simonsen (medlem 1 år, ej på valg)
5. Hanne Borgeskov (medlem 2 år, på valg)
6. Eva Sædder (medlem 2 år, på valg)
7. Kirstine Moll Harboe (ny kandidat, på valg)
8. Freja Hemmingsen Sørup (ny kandidat, på valg)
9. Ljubica Andersen (medlem 4 år, på valg forudsat vedtægtsændring)
iii. Kampmanns Legat. Endnu ingen ansøgninger modtaget, men flere vides at være på vej. Efter bestyrelsesmødet er indkommet i alt 5 ansøgninger.
iv. Regnskab. DSKFs beholdning falder med ca. 16.000 kr om året. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen foreslå en kontingentstigning til 350 kr årligt.
v. Udsendelse af info om bestyrelseskandidater. Marie Louise udsender.
3. EACPT – kandidater til diverse poster og awards.
Lifetime achievement award: Diskussion i bestyrelsen om indstilling til denne. Der er udsendt oplysningsmails til relevante parter
Yngre forsker med ekstraordinær publikation: Bestyrelsen har ikke kunnet identificere nogen kandidater under 35 år, som er relevante at indstille.
4. Nyt GRADE kursus
Stor interesse for dette. Bestyrelsen lægger op til, at næste kursus afvikles i Aarhus eller Aalborg. Tovholdere er Eva Sædder og Birgitte Klindt Poulsen og undersøger muligheder for lån af lokale. Vi vil stile mod at afvikle kurset primo september 2015, og vi ønsker, at Britta Trendal igen skal være oplægsholder. Vi vil udsende invitation til alle fagudvalg under RADS, alle selskaber under DFS, evt. via PhD skolerne på universiteterne og LIF. Vi stiler mod følgende kursusafgifter: Gratis for medlemmer af DSKF, 500 kr. for offentligt ansatte, 1000 kr. for industriansatte
5. RADS udpegninger fra DSKF. Opdatering.
For nuværende er der 40 fagudvalg under RADS. Det er fortsat en udfordring at besætte pladserne i fagudvalgene. Der har siden sidst kun været genindkaldelser, og de siddende vil gerne fortsætte. Der har været tale om en lidt ændret form for de kliniske farmakologers rolle ved genindkaldelser. For eksempel har været foreslået, at den kliniske farmakolog deltager på konsulentbasis, hvor man gennemlæser baggrundsnotater men ikke deltager i alle møder.
6. Kommende møder
a. Målbeskrivelse. Et medlemsmøde findes ej relevant, men på generalforsamlingen vil vi diskutere, hvordan vi opdaterer og fremtidssikrer målbeskrivelsen. Aktuelt er den nuværende målbeskrivelse overført til SSTs elektroniske template. Deadline for tilbagemelding fra centrene er 11/3 (efter bestyrelsesmødet har alle centre godkendt), og derefter er den klar til bestyrelsens godkendelse.
b. Retsfarmakologi. Vi stiler mod et møde i efteråret, evt. oktober eller november 2015. Der er ikke midler til at invitere eksterne foredragsholdere. Ljubica Andersen er tovholder.
c. Patientsikkerhedsdatabasen. Anne Marie Hellebek vil gerne være med til at arrangere et møde om Patientsikkerhedsdatabasen. Vi stiler mod et møde foråret 2016.
7. Jubilæumsmøde 2016. Planlægningsgruppe.
DSKF fylder 40 år og specialet Klinisk Farmakologi i Danmark fylder 20 år i 2016. Bestyrelsen ønsker at markere dette med et årsmøde i lidt større målestok i 2016. Vi stiler mod et internat, invitation af blandt andre internationale oplægsholdere, samt diskussion af klinisk farmakologi i et større perspektiv. Det overordnede emne er tentativt ”The many faces of Clinical Pharmacology”. Underemner kan eksempelvis være klinisk farmakologi på hospitaler, i SST, på universitetet, industri, politik. Planlægningsgruppen: Indtil videre Kim Brøsen, Hanne Borgeskov og Marie Louise Christiansen med plads til flere – gerne repræsentation fra alle centre inkl. SST. Det er endnu ikke afklaret, om årsmødet skal være sponsoreret. Vi kan evt. prøve at søge BCPT om midler.
8. Forslag fra bestyrelsesmedlemmer. Der er stadig forholdsvis stor egenbetaling i forbindelse med årsmøderne. En større imødeses ved jubilæumsmødet i 2016. Det foreslås, at man forhører sig i de respektive afdelinger om, hvorledes der evt. kan ydes tilskud til deltagelse.
9. Eventuelt
Vi stiler mod et kort konstituerende, ekstraordinært bestyrelsesmøde umiddelbart efter årsmødet d. 17. april.
Eva Sædder arbejder med et forslag til nyt logo for DSKF.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
14. Januar 2015
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 14.01.2015
Afholdt i restauranten på Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Kim Brøsen, Eva Sædder, Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov, Troels K Bergmann, Maria Jersild Jespersen, Maja H Simonsen, Marie Louise Christiansen
Afbud: Ingen
Referat:
Godkendelse af dagsorden
Dagsorden blev godkendt.
1. Årsmøde 2015 DSKF, endeligt program, invitation, indkaldelse mv.
Vedr. dagsordenspunktet ”input fra centrene” har vi tilsagn om oplæg fra alle centre undtagen SST. Marie Louise sender mailadresser på Hanne Lomholt og Thalia Blicher til Birgitte, idet en af dem muligvis vil kunne holde et oplæg fra SST.
Vi har tilsagn om deltagelse fra Ulrik Tarp, Flemming Sonne, Christian Schneider og Mette Juulsgaard. Efter bestyrelsesmødet er ligeledes indkommet tilsagn om deltagelse og oplæg fra Hospira.
Abstracts til Kampmanns Legat: Såfremt der kun indkommer enkelte abstracts, kan der eventuelt afsættes 30 minutter yderligere i forhold til udkastet til programmet til diskussion af biosimilars. Biosimilars ville i så fald kunne opdeles og diskuteres både før og efter frokost. Eva forhører sig på Munkebo Kro, om der er mulighed for fleksibilitet med hensyn til frokosttidspunkt.
2. Generalforsamling, indkaldelse, kandidater til bestyrelsen, oplæg vedr. habilitet
Jens Peter Kampmann har givet tilsagn om at lede generalforsamlingen. Hanne B kontakter Henrik Enghusen vedrørende revisorernes holdning til, hvorledes vi kan håndtere fremmødekravet til generalforsamlingen for at kunne vedtage vedtægtsændringer. Marie Louise har efter bestyrelsesmødet kontaktet Marie Krabbe i LVS, og via hende er LVS’ jurister på sagen. Dette er dog blevet forsinket, da Marie Krabbe har været syg, men tilbagemelding afventes snarest.
Vi ønsker på generalforsamlingen at fremsætte et forslag om længere funktionstid til kasseren for at mindske antallet af overdragelsesforretninger. Imidlertid kan det grundet valg af en selvkonstituerende bestyrelse formentlig bedst løses gennem en vedtægts¬ændring, der indebærer mulighed for genvalg op til to gange for alle bestyrelsesmedlemmer.
Idet vi i kraft af selskabets nuværende antal medlemmer formentlig aldrig vil kunne mønstre et tilstrækkeligt antal deltagende medlemmer på generalforsamlingen, har vi diskuteret at udsende information om de foreslåede vedtægtsændringer, som medlemmerne så kunne give fuldmagt til at stemme ja, nej eller blankt til.
Et punkt på dagsordenen skal ligeledes være, hvorvidt der skal være specifikke habilitetskrav til medlemmerne af DSKFs bestyrelse – eventuelt til formandsskabet.
Ligeledes skal de enkelte udvalg under DSKF fremlægge deres årsberetninger på generalforsamlingen. Marie Louise skriver til udvalgsformændene angående dette.
Der skal ligeledes være valg til bestyrelsen:
Hanne Borgeskov: På valg efter 2 år, modtager genvalg
Eva Sædder: På valg efter 2 år, modtager genvalg
Maria Jespersen: På valg efter 2 år, udtræder af bestyrelsen
Kim Brøsen: Udtræder efter 4 år
Ljubica Andersen Udtræder efter 4 år
Troels Bergmann Medlem 1 år, ej på valg
Maja Simonsen Medlem 1 år, ej på valg
Birgitte Klindt Poulsen Medlem 3 år, ej på valg
Marie Louise Christiansen Medlem 3 år, ej på valg
Omkring 1. marts 2015 skal alle dokumenter og invitationer vedrørende årsmøde og generalforsamling være klar til udsendelse til medlemmerne.
3. Eventuel ekstern webmaster til hjemmesiden
DSKF har modtaget et tilbud om en ekstern webmaster til hjemmesiden. Muligheden blev diskuteret, og der var enighed om, at DSKF ikke på nuværende tidspunkt har behov for en ekstern webmaster. Det var også vanskeligt at se, hvorledes en ekstern webmaster ville kunne lette arbejdet med hjemmesiden væsentligt, idet det tidskrævende ikke så meget selve opdateringen af hjemmesiden men snarere beslutningsprocessen om, hvad der skal ligge på hjemmesiden, identifikation af relevant materiale osv. Dette del af processen vil en ekstern webmaster ikke kunne udføre selvstændigt. Der var enighed om, at ansvaret for hjemmesiden skal være forankret i den til enhver tid siddende bestyrelse. I den forbindelse blev det besluttet at udpege en web-ansvarlig i bestyrelsen i forbindelse med konstitueringen. Eva indkaldte forslag til, hvad der kan lægges på hjemmesiden. Der blev nævnt en ressourcesamling (efter bestyrelsesmødet effektueret som en Værktøjskasse på hjemmesiden) og links til stillingsopslag (ligeledes effektueret efter bestyrelsesmødet). Forslag til materiale til hjemmesiden må meget gerne fremsendes til Eva.
4. Kommende møder i DSKF regi i 2015 (retsfarmakologi, fællesmøde med Patientsikkerhedsdatabasen)
Retsfarmakologi: Diskussion af rammerne for et møde om retsfarmakologi. Længden af mødet vil afhænge af indholdet. Såfremt det kommer til at dreje sig om et heldagsarrangement, vil der skulle opkræves deltagergebyr. Man kunne forestille sig et arrangement med en andet videnskabeligt selskab som samarbejdspartner. Vores økonomi i forhold til mødearrangementer er begrænset. Foredragsholderne kan som udgangspunkt ikke tilbydes honorar. Transportudgifter inden for Danmarks grænser vil formentlig kunne dækkes, mens transport fra udlandet formentlig ikke vil kunne dækkes. Muligheden for at afholde arrangementet i Aarhus foreligger, men hvis det vil give mulighed for at medtage flere interessante foredragsholdere, så er det også en mulighed at holde arrangementet i København. Som tentative datoer blev nævnt 6. maj eller 11. maj 2015, hvis det drejer sig om et fyraftensmøde, eller et septembermøde, hvis det bliver et halv- eller heldags-arrangement. Ljubica er tovholder. Birgitte taler med hende om den videre planlægning.
Fællesmøde med Patientsikkerhedsdatabasen: Anne Marie Hellebek har nævnt muligheden for at holde et fælles møde om Patientsikkerhedsdatabasen. Dette kunne eventuelt ske i samarbejde med DSFE. Birgitte taler med Anne Marie Hellebek.
5. Overveje planlægning af jubilæumsmøde 2016
I 2016 kan DSKF fejre 40 års jubilæum, og Klinisk Farmakologi kan fejre 20 års jubilæum som lægevidenskabeligt speciale. Det ønsker bestyrelsen at markere. Vi vil arbejde frem imod et årsmøde 2016, der skal være i internat-regi et centralt sted i Danmark – evt. København. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal stå for planlægningen. På det kommende bestyrelsesmøde vil vi lave brainstorming over mulige temaer.
6. Kontakt til DSF vedr. kommende årsmøde og DSKF’s rolle
DSKF ønsker større indflydelse på planlægning af DSKFs bidrag ved DSFs årsmøde. Vi vil gerne selv have indflydelse på indholdet af workshops og highlights. Vi ønsker temaet for kommende årsmøder planlagt minimum 6 måneder før mødet afholdt. Evt. kunne vi fore¬slå, at DSF nedsatte en årsmødekomite som styregruppe for årsmødet. Vi vil fremover, når vi indkalder bidrag fra DSKFs medlemmer til årsmødet i DSF, bede om, at disse fremsen¬des til DSKFs bestyrelse mhp. beslutning af, hvilke forslag der skal videresendes til DSF.
7. Diskussion af opslag af H-forløb
Der var enighed i bestyrelsen om, at forløbet omkring opslaget af de seneste H-forløb har været problematisk. Ligeledes anerkender bestyrelsen det som en udfordring, at der er rekrut¬teringsvanskeligheder til de opslåede H-forløb. Det er dog vanskeligt for DSKF konkret at gøre noget i forbindelse med opslag af H-forløb og rekruttering af ansøgere, idet DSKF ikke er direkte involveret i opslagene. Dette sker i et samarbejde mellem Birgitte Rønn fra Videreuddannelsessekretariatet og de postgraduate kliniske lektorer på hver klinisk farmakologisk afdeling.
8. Kort info fra formanden
a. RADS Birgitte har talt med Jørgen Schiøler om samarbejdet ml. RADS og DSKF. Thomas Birk fra Danske Regioner er ved at udarbejde et oplæg. Niels Christian Hirsch, Thomas Birk, Jørgen Schiøler og Birgitte har planlagt et opfølgende møde.
b. LVS repræsentanter Birgitte Brock og Steffen Thirstrup har senest repræsenteret DSKF i LVS. Lige nu er vores eneste repræsentant Steffen Thirstrup. På den kommende generalforsamling skal der vælges eller genvælges repræsentanter. Hanne B kigger på vores vedtægter desangående.
9. Eventuelt
a. DSF har stillet forslag om medlemskab af ESPT. Det er uklart, hvor stor en økonomisk byrde dette vil medføre, samt hvilke muligheder et medlemskab af ESPT giver. Vi må afvente diskussionen i DSF. Denne vil formentlig munde ud i en henvendelse til DSKF. Noget tyder dog på, at omkostningerne i forbindelse med et medlemskab af ESPT kunne blive af samme størrelsesorden, som vores medlemskab af EACPT. Dermed skal beslutning om medlemskab formentlig tages på en generalforsamling. Vi afventer foreløbig tilbagemelding fra DSF.
b. Hanne B og Lene Høimark har forsøgt at sammenskrive vores opdaterede målbeskrivelse med SST i den nye elektroniske template. Lissi Bach læser korrektur. Herefter skal udkastet 21 dage i høring i Målbeskrivelsesudvalget, og der vil være mulighed for at komme med konkrete forslag eller kommentarer. I denne periode skal de uddannelsesansvarlige overlæger, der alle er medlemmer af Målbeskrivelsesudvalget, opnå accept af udkastet fra de ledende overlæger fra centrene. Derefter skal udkastet 14 i høring hos bestyrelsen.
c. Næste bestyrelsesmøde afholdes 10. marts 2015 i Odense.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
20. januar 2016
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 20.01.2016
Afholdt OUH, Campusvej 55, Odense
Deltagere: Birgitte Klindt Poulsen, Maja H Simonsen, Freja Hemmingsen Sørup, Hanne Borgeskov Eva Sædder, Kirstine Moll Harboe, Marie Louise Christiansen
Afbud: Troels K Bergmann, Ljubica Andersen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat blev godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2016
a. Status på program
Vi har endnu ikke så mange tilmeldinger fra interesserede udstillere til årsmødet. LIF arbejder fortsat på at udbrede kendskabet til arrangementet. Vi vil også selv forhøre os blandt kontakter i industrien, om der er interesse for at udstille. Marie Louise kontakter Kim Brøsen og Henrik Enghusen i den sammenhæng. Der er enighed i bestyrelsen om 3 gebyrer for deltagelse i årsmødet: DSKF medlemmer under uddannelse: 1500 kr; Øvrige medlemmer af DSKF: 2500 kr; Industri/eksterne deltagere: 3500 kr. Marie Louise informerer planlægningsgruppen. Marie Louise skriver til centrene og beder nu om navn på oplægsholdere under punktet Highlights fra centrene, og indsendelse af forslag til oplægsholdere under punktet Rising Stars. Desuden udsendes indkaldelse af abstracts til Kampmanns Legat og mulighed for at melde sig som kandidater til bestyrelsen. Birgitte skriver til Helle Holst, Ljubica Andersen og Kenneth Skov for at forhøre sig om interessen for at fortsætte som DSKFs repræsentanter i DSFs bestyrelse.
b. Generalforsamling
Den overordnede dagsorden for generalforsamling er givet via vedtægterne. Der resterer fortsat at beslutte, om habilitetserklæringer for bestyrelsesmedlemmer skal tilføjes vedtægterne. Dette punkt udskydes til næste bestyrelsesmøde.
3. Dansk Selskab for Farmakologi
Vi skal have afklaret, hvem af vores repræsentanter i DSFs bestyrelse, der ønsker at fortsætte. Vi diskuterede kort, at DSKF betaler et stort beløb for medlemskab af DSF. Ljubica bedes afklare præcis hvor stort. Der er divergerende meninger om, hvorvidt vi får tilstrækkeligt ud af vores medlemskab. En mulighed kunne være at engagere os endnu mere aktivt i planlægningen af DSFs årsmøde. Vi vil diskutere dette igen på det kommende bestyrelsesmøde.
4. EACPT /UEMS
Der skal afholdes UEMS møde St. Bededag i Bruxelles. Hanne Rolighed Christensen og Troels Bergmann er DSKFs repræsentanter i UEMS. Finansieringen af deres deltagelse skal afklares. FAS yder økonomisk tilskud på 6000 kr.
5. RADS og vores rolle her – Hanne Rolighed Christensen og Per Damkier deltog
Der er på nuværende tidspunkt 47 fagudvalg under RADS og der skal være repræsentation fra DSKF i samtlige jf. kommisoriet. Fagudvalgene er blevet tiltagende komplekse, og dette er ligeledes tilfældet for baggrundsnotaterne. Vi har ikke kunnet udpege en repræsentant til Fagudvalget for Antibiotika. Derudover tager RADS arbejdet mange ressourcer fra de enkelte afdelinger, og dette bliver ikke kompenseret. Mange har indtryk af, at vores indsats i RADS ikke repræsenterer en effektiv udnyttelse af vores kompetencer. Trods stor arbejdsindsats bliver vi ikke særlig anerkendt for vores indsats. Kvaliteten af baggrundsnotaterne er variabel, og de kliniske farmakologer i styregruppen bliver ofte stillet til regnskab for dette, når der nu sidder kliniske farmakologer i alle fagudvalg. Dette kan skyldes, at de kliniske farmakologer ikke selv definerer deres rolle. Denne bliver snarere defineret af Amgros. De kliniske farmakologer bliver ofte ikke brugt til ”at læse på tværs”. Flere har oplevet at blive placeret i undergrupper, der beskæftiger sig med områder som eksempelvis compliance. Dermed bliver vores rolle netop ikke som reviewer, og dermed har de kliniske farmakologer i de respektive fagudvalg ikke fingeren på pulsen med hele fagudvalgets arbejde. Det kunne se ud som om dette er i modstrid med styregruppens forventninger. Flere sidder desuden i mere end et fagudvalg, og folk er begyndt at trække sig grundet arbejdspres. Det er svært at se, hvordan vi fremover fortsat skal kunne honorere RADS’ ønske om repræsentation fra DSKF i alle fagudvalg. Derudover mener bestyrelsen, at vi er nødt til at diskutere, om den kliniske farmakologs rolle i RADS fagudvalgene skal revideres. Mødet for 1 år siden mellem de ledende overlæger og Danske Regioner har ikke umiddelbart ført til ændringer af vores rolle. Det er svært at vide, hvordan udviklingen på lægemiddelområdet vil forme sig de kommende år, og om RADS, KRIS, IRF m.fl. vil bevare deres nuværende struktur. Muligvis vil vi i fremtiden som kliniske farmakologer få en endnu større men mere relevant rolle. Men indtil da vil vi forsøge at lave et oplæg til afgrænsning af den kliniske farmakologs rolle i RADS. Birgitte Klindt Poulsen, Hanne Rolighed Christensen, Eva Sædder og Per Damkier (på konsulentbasis) vil skitsere et oplæg i løbet af den kommende måned, hvori det skitseres hvilke bud på ændringer af vores rolle i RADS, vi som kliniske farmakologer har. I den forbindelse efterlyses en opgørelse over tidsforbruget på RADS arbejdet fra de enkelte afdelinger. En fremtidig model kunne være, at der ikke skal sidde kliniske farmakologer i alle fagudvalg. En anden kunne være, at den kliniske farmakolog skal have en rolle som reviewer fra midt i processen og til baggrundsnotatet er færdiggjort. Der ønskes overordnet en forventningsafstemning med RADS/Amgros. Overordnet har de ledende overlæger på de respektive afdelinger ret til at beslutte, hvad deres ansatte må og skal bruge deres tid på i RADS-sammenhæng, men DSKF bør udstikke retningslinjerne.
6. Evt
Diskussion af Kampmanns Legat. Maja Simonsen foreslog nedsættelse af et bedømmelsesudvalg, samt en formulering af klare retningslinjer for bedømmelse af bidrag, for at gøre bedømmelsesprocessen mere transparent.
Det blev foreslået, at RADS fagudvalgsarbejde og mere overordnet myndighedsbetjening og prioritering blev en integreret del af kursusrækken i klinisk farmakologi. Dette var der opbakning til, men det blev foreslået, at det sker som led i en overordnet ændring af Målbeskrivelsen.
Næste bestyrelsesmøde afholdes tentativt 8. eller 9. marts i Odense.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
8. marts 2016
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF 08.03.2016
Afholdt på Afdeling for Biokemi og Klinisk Farmakologi, OUH
Deltagere: Eva Sædder, Troels K Bergmann, Birgitte Klindt Poulsen, Maja H Simonsen, Freja Hemmingsen Sørup, Hanne Borgeskov, Marie Louise Christiansen
Afbud: Kirstine Moll Harboe, Ljubica Andersen
Referat:
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Dagsorden og referat blev godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2016
a. Status – antal tilmeldte er aktuelt 58 + 18 udstillere fra industrien (2 fra hver af i alt 9 udstillende virksomheder).
b. Program – Programmet er stort set på plads. Der er enkelte ubesatte præsentationer, som vi arbejder på at udfylde. Der blev fundet chairmen til alle sessioner. Oplægsholdere til Highlights fra Centrene samt Rising Stars er fundet.
c. Økonomi – Vi har fået tilsagn om økonomisk tilskud fra BCPT (7.000 Euro) og LVS (7.000 kr). DSKF yder tilskud på op til ca. 35.000 kr. Der er solgt i alt 41,5 m2 udstillingsplads á 2.000 kr. LIF skal have 10% i gebyr for at stå for at arrangere udstillingen.
d. Jubilæumsbog – Kampmann er langt i skriveprocessen. Vi diskuterede layout og vil stile mod samme format som forrige jubilæumsbog. Forsideillustration blev diskuteret. Flere muligheder er i spil. Grafikeren arbejder videre med mulige løsninger.
e. Generalforsamling
i. Hvem er på valg – Birgitte og Marie Louise udtræder efter 4 år. Troels og Maja er på valg og modtager genvalg. Ljubica, Eva, Hanne, Kirstine og Freja fortsætter. Maija Hostrup og Charlotte Uggerhøj har meldt sig som nye kandidater. Dermed vil den nye bestyrelse kunne vælges ved fredsvalg.
ii. Vedtægtsændringer – Det har været diskuteret, om der i DSKF var behov for erklæringer vedrørende bestyrelsesmedlemmernes mulige interesse-konflikter. Umiddelbart synes der ikke at være et presserende behov for dette. Der har i det forløbne år ikke været sager, i forbindelse med hvilke interesse¬konflikter var et problem. Såfremt der på et senere tidspunkt måtte opstå et ønske om en vedtægtsændring, der beskriver retningslinjer for bestyrelses¬medlemmernes interessekonflikter, vil den nye bestyrelse kunne tage skridt til at foranledige dette.
iii. Program generalforsamling – Programpunkterne ligger fast. Der skal være beretninger fra selskabets stående udvalg.
3. Høringer
a. HPV-vaccine – DSKF er blevet bedt om at kommentere en artikel om bivirkninger ved HPV-vaccinen stilet til Ugeskrift for Læger. Selskabets medlemmer har haft mulighed for at kommentere. DSKF kan overordnet støtte artiklen. Dog haves forslag til mindre ændringer, som sendes til forfatterne. Maja er tovholder.
b. Lægeprognose – Sundhedsstyrelsen har udsendt ny lægeprognose 2015-2040. DSKF har ingen kommentarer til detaljerne i prognosen.
4. Målbeskrivelsen – Hanne fremlagde, efter aftale med formanden for målbeskrivelses-udvalget, et forslag til en proces for opdatering af målbeskrivelsen. Der foreslås at indkalde dedikerede kræfter fra alle centre, som skal arbejde målrettet med en revision af målbeskrivelsen. Hvis der ikke er interesse og opbakning hertil fra centrene, er det svært at se, at en grundlæggende revision af målbeskrivelsen kan lade sig gøre. Hanne informerer formanden for Målbeskrivelsesudvalget om, at bestyrelsen ser positivt på forslaget – dog skal Målbeskrivelsesudvalget høres før præsentation på årsmødet.
5. EACPT/UEMS – EACPT holder næste møde i 2017. UEMS holder møde Store Bededag i Bruxelles. Der afholdes i den forbindelse stiftende sektionsmøde for Klinisk Farmakologi. DSKFs repræsentanter er Troels Bergmann og Hanne Rolighed Christensen. Desværre har ingen af dem mulighed for at deltage i mødet Store Bededag. FAS oplyser, at det fremover vil være muligt for hvert selskab at søge om i alt 8.000 kr. årligt til dækning af UEMS repræsentanternes rejseudgifter i forbindelse med mødedeltagelse.
Christina Gade deltager i en work package under UEMS som eneste danske repræsentant. I den sammenhæng forventes primært kommunikation via mail og evt. SKYPE møder.
6. Evt. Der er indkommet kvalificeret ansøgning med abstract til Kampmanns Legat. Der vil blive bedt om præsentation ved årsmødet. Maja er tovholder på et bedømmelsesudvalg, således at bedømmelsen af ansøger foretages af dette udvalg frem for af bestyrelsen. Næste bestyrelsesmøde lægges tentativt i forbindelse med årsmødet efter generalforsamlingen, hvor den nye bestyrelse vælges. Bestyrelsen vil skulle konstituere sig selv.
Med venlig hilsen,
Marie Louise Christiansen, sekretær i DSKF
30. maj 2016
Dagsorden DSKF bestyrelsesmøde 30.maj 2016 Afholdt på Café Chino, Brandts Passage 6-8, 5000 Odense
Tilstede: Charlotte Uggerhøj Andersen, Maja Helfritsch Simonsen, Eva Sædder, Kirstine Moll-Harboe, Freja Sørup, Troels K. Bergmann, Maija B. Haastrup. Afbud: Ljubica Andersen, Hanne Borgeskov.
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden og referat Godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2016 april. Debriefing.
a. Hvordan gik det? Hvad har vi lært vedr mødearrangement? Årsmødet gik generelt godt, og der har været gode tilbagemeldinger. Der mangler lidt fokus i highlights fra centrene. Hvad skal de bruges til fremover? Kan man bruge dem til at erfaringsudveksle lidt mere? Er det fortsat et relevant format? Kunne det gøres kortere? Kunne man udstikke et bestemt emne til hvert center på forhånd, f.eks. præsentation af 1-2 nye tiltag fra hvert center? Diskussionen tages op igen, når rammerne for næste årsmøde er kendt. Der var kun en ansøger til Kampmanns legat i år, formentlig pga. de ret snævre kriterier for legatet.
b. Evaluering af samarbejdet med udstillerne [bilag 1] i. Svar til Helle Svaneborg Der takkes for godt samarbejde. Vi ser dog ikke umiddelbart behov for industri-samarbejde fremover, undtaget ved særlige lejligheder.
c. Samarbejde med industrien i fremtiden Se ovenfor.
d. DSKF skal aflægge regnskab til BCPT (for bevilget 7000 euro)[Ljubica] Ljubica er ikke til stede. Der aflægges regnskab og takkes for godt samarbejde og økonomisk støtte (Ljubica og Troels).
3. DSKF Årsmøde 2017
a. Tid og sted m.m. Der overvejes Odense, Middelfart/Fredericia, Aarhus. Kunne man overveje at lave en fast aftale med et sted? Til næste møde undersøger Maija 3-4 steder at vælge imellem (Trinity i Fredericia, Radisson i Odense, Comwell i Aarhus eller Marselisborg i Aarhus). Der stiles imod fredag d. 21. april 2017.
Tema: Klinisk farmakologis rolle i sundhedsvæsenet. Det diskuteres, om Kampmanns legat uddeles efter for snævre kriterier. Maja vil undersøge muligheden af at brede kriterierne lidt ud, så der bliver mere fokus på forskning til årsmødet. Legatet skal dog stadig uddeles med henblik på klinisk farmakologisk uddannelse (kongres, kursus etc.).
4. Lægemiddelstyrelsen. Møde med Thomas Senderovitz? Det diskuteres, om man kan holde et møde med DSKF og Thomas Senderovitz mhp. den fremtidige plads for kliniske farmakologer i Lægemiddelstyrelsen, herunder også antal uddannelsesstillinger. Troels tager kontakt til Thomas Senderovitz mhp. fremtidig rekruttering og evt. tale på næste årsmøde.
5. DSKF stående udvalg [bilag: DSKF stående udvalg]
a. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) Der har ikke været møder i udvalget for nylig. i. Revision af målbeskrivelsen En revision af målbeskrivelsen ønskes, så målbeskrivelserne bedrer afspejler arbejdet og uddannelsen. Målbeskrivelsesudvalget bedes udarbejde et forslag til nye målbeskrivelser, som bestyrelsen tager stilling til, hvorefter dette sendes i høring i centrene og efterfølgende besluttes af bestyrelsen. Uddannelsesudvalget bedes overveje, om der evt. mangler kompetencer, som kan opnås gennem U-kurser (f.eks. medicinsk prioritering), evt. nye kurser, og om kursusrækken burde omlægges. Maija indtræder i udvalget.
b. Kursusudvalget Der har ikke været møder i udvalget for nylig. Kirstine erstatter Jens Heisterberg som delkursusleder for U-kurset i administrativ farmakologi (nr. 7).
c. Ansættelsesudvalget Intet nyt. d. Uddannelsesrådet Intet nyt.
6. Bestyrelsen DSF a. Udpeges to nye medlemmer Helle Holst og Ljubica udtræder. Kenneth Skov vil gerne indtræde i bestyrelsen og indstilles til dette. Der lægges et opslag på hjemmesiden mhp. endnu en kandidat. Deadline for kandidater 1. august. Herefter udpeger bestyrelsen.
7. EACPT a. EACPT lifetime achievement Kim Brøsen indstilles af bestyrelsen. Alle medlemmer også kan indstille kandidater.
8. UEMS Mødet planlagt til St. Bededag blev aflyst pga. situationen i Bruxelles. Der afholdes et møde til efteråret.
9. Høring og kandidat til DASAIM vedr opioider a. Udpegning af person. Eva Sædder og Kenneth Skov har tilkendegivet interesse. Bestyrelsen udpeger Kenneth. b. Økonomi. Limit på 1500kr. DSKF-kassen betaler for transport til den udpegede mod kvittering til bestyrelsen. Dette vedtages.
10. Nyt tiltag? Ramme for gå-hjem-møder. Det er blevet foreslået, at man kunne genoptage en tidligere tradition med gå-hjem-møder. Bestyrelsen vil gerne lave en lille pulje til dette formål, hvor man kan ansøge om et beløb til afholdelse af decentralt arrangerede møder. Troels og Charlotte laver et udkast til rammen for dette. Ljubica involveres i forhold til økonomi. Herudover vil bestyrelsen forsøge at iværksætte et møde om retsfarmakologi i løbet af efteråret. Eva og Ljubica arbejder på dette. Dato meldes ud inden sommerferien. Evt. et møde om regulatorisk medicin i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen til næste år.
11. Næste møde: 15. august kl. 16.00 på Klinisk Farmakologisk Enhed i Roskilde. Maija sender kalenderinvitation.
12. Evt.
Det tilstræbes, at fremtidige bestyrelsesmøder afholdes, så dem der ikke kan møde op, evt. kan være med per Skype.
Der mangler p.t. en UAO i Lægemiddelstyrelsen, efter at Jens Heisterberg har sagt op. Der er Rebild-møde 5. oktober.
15.august 2016
Dagsorden DSKF bestyrelsesmøde d.15.august 2016 kl.16-19.
Afholdes Klinisk Farmakologisk Enhed, Roskilde
Tilstede: Kirstine Moll Harboe, Freja Hemmingsen, Troels K. Bergmann, Hanne Borgeskov, Charlotte Uggerhøj Andersen, Maija Haastrup Afbud: Maja Hellfritsch Poulsen, Ljubica V. Andersen, Eva Sædder
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden og referat
Godkendt.
2. Forslag om at referat godkendes pr.mail. Referatet godkendes fremover per mail. Når referatet udsendes, er der en uge til indsigelse. Punktet 1 på dagsordenen er fremover opfølgning og godkendelse af dagsorden.
3. Timing af kontingentopkrævning Lægeforeningen opkræver kun kontingenter i perioden 1/5-1/7. Ved indmeldelser uden for denne periode, skal vi enten opkræve kontigentet selv eller afskrive det. Det vedtages, at der ikke opkræves kontingent uden for den ordinære periode. Der udbetales heller ikke overskydende kontingenter ved udmeldelse.
4. DSKF Årsmøde 2016 april. a. DSKF skal aflægge regnskab til BCPT (for bevilget 7000 euro)[Ljubica] Ikke afklaret, da Ljubica ikke er til stede. Charlotte kontakter Ljubica og følger op.
5. DSKF Årsmøde 2017
a. Fredag d. 21. april 2017. Hotel Marselis, Århus.
b. Tilbud på årsmøde. Kuvertprisen er 650 kr. Dette godkendes foreløbigt. Charlotte orienterer Ljubica.
c. Arbejdsgrupper Der nedsættes to arbejdsgrupper:
i. Fagligt program (foredragsholdere etc.) Kirstine, Troels (formand), Maija, Hanne 1. Er de kliniske farmakologer i klemme mellem klinikere-patienter og sygehusledelser eller midt i indflydelsens smørhul?
ii. Organisation (praktik, GF, deadlines, Kampmanns legat, invitationer, tilmelding, etc.) Charlotte (formand), Freja Der forventes en foreløbig skitse til program og overblik over deadlines m.m. ved næste bestyrelsesmøde. “Nyt fra centrene” nytænkes. Evt. en poster fra hvert center eller center-stand? Øvrige bestyrelsesmedlemmer opfordres til at deltage i arbejdsgrupperne også.
6. Lægemiddelstyrelsen.
Troels møder Thomas Senderovitz d. 19. august. Der lægges op til diskussion om mulighederne for ansættelser af kliniske farmakologer i Styrelsen og arbejdsforholdene, herunder løn, flekstid, deltid, forskning, karrieremuligheder m.m. Diskussionen bør berøre både uddannelses- og slutstillinger.
7. Webside / Facebook status Intet nyt. Kirstine foreslår en Twitter-konto.
8. DSF. Udpegelse af medlemmer og suppleant til bestyrelsen.
Zandra Ennis og Kenneth Skov er fuldgyldige medlemmer. Maija er suppleant.
9. Forslag vedr.: Gå-hjem-møder til godkendelse, inkl budget. Meldes ud til medlemmerne per mail og hjemmeside. Puljen besluttes for et år ad gangen fra GF til GF. Budgettet er fastlagt til 4000 kr pr år.
10. Optagelse af nyt medlem i DSKF. Sygeplejerske og cand.mag.pæd. Ansøgningen imødekommes.
11. Møder
a. Retsfarmakologi. Udskydes til efteråret 2017.
b. Alternativt møde Foreslås til ultimo 2016 om kliniknære tiltag (f.eks. samarbejde med praksissektoren). Charlotte følger op.
c. Regulatorisk medicin 2017 (Lægemiddelstyrelsen) Information om de regulatoriske forhold til kliniske farmakologer. Kirstine og Troels arbejder videre med planer for dette. Der stiles imod ultimo august, gerne i Lægemiddelstyrelsen, hvis muligt).
12. Høringer
a. Generelt Alt, som rettes til specialebærende selskaber, skal behandles af selskabet og/eller udsendes til medlemmerne. En række øvrige høringer kan findes andetsteds (f.eks. Lægemiddelstyrelsens hjemmeside). Der skal derfor være en formulering på hjemmesiden om, hvor man kan finde sådanne. Disse høringer udsendes ikke til medlemmerne.
b. Høring over bekendtgørelser og vejledning om videregivelse fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister og Lægemiddeladministrationsregister – frist 17. august 2016 Ingen kommentarer.
13. Fagligeprofiler.dk
Indsats fra bestyrelsen? Maija udarbejder et oplæg til godkendelse inden næste bestyrelsesmøde.
14. Nyt fra DSKF stående udvalg
a. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) i. Revision af målbeskrivelsen Der arbejdes med et udkast til ny målbeskrivelse i Aarhus. Forventes sendt i høring sidst på året. Kan med fordel koordineres med næste omgang af U-kurserne, hvor man så kan overveje en ny revision. Kirstine udtræder af målbeskrivelsesudvalget. Elisabeth Penninga er interesseret og opfordres til at indtræde.
b. Kursusudvalget Intet nyt.
c. Ansættelsesudvalget i. Høring vedr. ansættelsesprocedurer. Deadline for kommentarer til bestyrelsen d.15.august. Umiddelbart ingen kommentarer.
d. Uddannelsesrådet Intet nyt.
15. Næste bestyrelsesmøde Mandag d. 3/10 kl. 16 i Aarhus. Efter behov kan der deltages per telefon.
16. Evt.
LVS-repræsentanter (aktuelt Steffen Thirstrup og Hanne Rolighed). Det overvejes at erstatte et af medlemmerne (Steffen Thirstrup) med formanden.
Projekt vedr. medicingennemgang i plejesektoren i tværregionalt projekt. Information ved Charlotte.
3. oktober 2016
Dagsorden DSKF bestyrelsesmøde d.3.oktober 2016 kl.16-19.
Afholdes Klinisk Farmakologisk Afdeling, Århus (Bartholin bygn) Wilhelm Meyers Alle, 8000 Århus C.
Tilstede: Maja, Eva, Ljubica, Maija, Charlotte og Troels og via skype Kirstine, Freja og Hanne. Afbud: ingen
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2016 april. a. DSKF skal aflægge regnskab til BCPT (for bevilget 7000 euro) Charlotte har sendt regnskab til Henrik Horneberg, som har kvitteret.
3. DSKF Årsmøde 2017 a. Fredag d.21.april 2017. Hotel Marselis, Århus. b. Nyt fra Arbejdsgrupper i. Fagligt program (foredragsholdere etc.) Det faglige program er på plads nu. ii. Organisation (praktik, GF, deadlines, invitationer, tilmelding, etc.) Arbejdsgruppen går i gang med det praktiske nu, herunder mulige kandidater til bestyrelsen, overblik over diverse deadlines i forhold til generalforsamlingen m.m.. Aarhus kigger på et socialt arrangement efter mødets afslutning.
4. Høring. Dimensioneringsplan a. Der skal nedsættes gruppe der formulerer samlet svar. Der er kun indkommet et høringssvar fra centrene. Herudover foreligger en hensigtserklæring fra seneste årsmøde om at stile imod en 3:1-ratio mellem I- og H-stillinger af hensyn til rekrutteringen. Troels skriver et udkast til svar, som godkendes af bestyrelsen per mail.
5. Webside-/Facebook-status Freja har nu overtaget arbejdet med hjemmesiden. Facebook-profilen står Eva fortsat for. Lokale events kan med fordel annonceres på Facebook også. Alle har mulighed for at lægge ting op – husk det.
6. Gå-hjem-møde. Effectiveness vs Efficacy Programmet er på plads, og der er p.t. 10 tilmeldinger, både fra medlemmer og ikke-medlemmer. Efter mødet må formen evalueres. Mødet holdes ikke i regi af gå-hjem-møde-puljen, men på bestyrelsens foranledning. Budget på 2000 kr godkendes.
7. Marie og August Krogh Prisen 2017. Indstillinger? Umiddelbart ingen indstillinger i år. Mulige kandidater overvejes til kommende år.
8. Fremtidige møder a. Retsfarmakologi Ljubica og Eva arbejder med planer om enten et halvdagsmøde eller et eftermiddagsmøde. Der stiles imod marts 2018. b. Regulatorisk medicin 2017 Kirstine og Troels arbejder på sagen. Forventes afholdt efteråret 2017. c. Andre Et gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci er tilsigtet. Charlotte arbejder videre.
9. Nyt vedr.: Fagligeprofiler.dk Maija arbejder med et udkast, som sendes til bestyrelsen per mail i løbet af et par uger.
10. Nyt fra DSKF stående udvalg a. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) i. Revision af målbeskrivelsen Første udkast fra Aarhus til nye målbeskrivelser er næsten klar. Maija sender til kommentering i bestyrelsen og herefter målbeskrivelsesudvalget. Der mangler fortsat gennemarbejdning i forhold til kursusprogrammet for U-kurserne. Dette må blive i næste omgang. b. Kursusudvalget U-kursus 6 afholdes 7.-8. november 2016, og til næste år kurserne 7-9. Deadline for budgetansøgning til SST for næste omgang kurser er 17. oktober 2016. c. Ansættelsesudvalget Ved seneste opslag af H-forløb var der 4 ansøgere til 4 forløb, men skævt fordelt. Der var således ingen ansøgere til forløbet i Nord. To forløb i Øst og et i Syd blev besat. Et af de to forløb i Øst inkluderer et år i IRF. Er der styr på vejleder m.m.? Eva følger op på dette. d. Uddannelsesrådet Intet nyt.
11. Orientering vedr.: Life-time achievement award EACPT DSKF har i samarbejde med kolleger fra et af centrene indstillet en værdig kandidat.
12. UEMS Møde 19/10. Troels deltager.
13. Forslag til DSF Årsmødet. DSKF hot topic Vi forventer at skulle fylde et 15-minutters hot topic-spot og en workshop. Umiddelbare forslag: Hot topic: Implementering af biosimilars i Danmark (evt. med besøg af kliniker mhp. en vurdering af, om det fungerer i praksis) Workshop: 1) “Når den kliniske farmakolog flytter ind” – farmakologer i klinikken, 2) Introduktion til retstoksikologi/-farmakologi. Maija tager kontakt til DSF for at høre, hvad det præcise omfang vil være og deadline for tilbagemelding og mailer herefter ud til medlemmerne for at indsamle forslag.
14. Næste bestyrelsesmøder Skypemøde 22/11-2016 kl. 16. Vi mødes enten i Aarhus, Odense eller København og ringer op derfra. Maja undersøger prisen på bord-mikrofoner til formålet. Såfremt prisen står i rimeligt forhold til transportomkostninger, kan indkøb godkendes. Indkøbte mikrofoner er DSKF’s ejendom og skal til enhver tid være i et bestyrelsesmedlems varetægt. 18/1-2017 i forbindelse med årsmødet i DSF.
15. Evt. Intet.
22. november 2016
Dagsorden DSKF bestyrelsesmøde d.22.november 2016 kl.16-18.
Afholdes som telekonference via Skype.
Deltager: Eva, Freja, Kirstine, Troels, Maija Afbud: Maja, Ljubica, Charlotte, Hanne
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2. Forslag til DSF’s årsmøde d. 18. januar 2017.
Kenneth Skov med per Skype.
a. Vi forventer at skulle fylde et 15-minutters hot topic-spot og en workshop à 1,5 time.
i. Hot topic: Implementering af biosimilars i Danmark (evt. med besøg af kliniker mhp. en vurdering af, om det fungerer i praksis) – Kirstine kontakter mulig foredragsholder.
ii. Workshop: Retstoksikologi. Eva arbejder videre med program og oplægsholdere. Gerne med oplæg fra en retsmediciner. Kenneth melder emner tilbage til DSF.
3. DSKF Årsmøde 2017
a. Fredag d. 21. april 2017. Hotel Marselis, Århus. Intet nyt.
b. Nyt fra Arbejdsgrupper
i. Fagligt program (foredragsholdere etc.) Intet nyt.
ii. Organisation (praktik, GF, deadlines, invitationer, tilmelding, pris, etc.) Freja kontakter de øvrige i gruppen mhp. en plan for videre arbejde.
4. Høring vedr.: Medicinrådet til LVS. Status MR i øvrigt. Orientering. DSKF har givet fyldigt høringssvar til LVS, hvorefter LVS har indgivet samlet høringssvar for de lægevidenskabelige selskaber.
5. LVS repræsentantskabsmøde november 2016, Domus Medica. Troels orienterer.
6. Webside / Facebook status. Intet nyt.
7. Kandidater til SEB Codans hæderspris? DSKF kan indstille til LVS Umiddelbart ingen.
8. Gå-hjem-møde. Effectiveness vs Efficacy. GSK’s rolle. Mødet var en succes med omkring 30 deltagere. Kirstine udarbejder referat. Modellen, herunder samarbejdet med industrien er tilfredstillende.
9. EACPT national delegater, valg af 2 stk. Troels og Eva genopstiller gerne. Hvis der ikke dukker andre kandidater op inden d. 14/12, er disse genvalgt. Maija sender reminder-mail til medlemmerne.
10. Fremtidige møder
a. Retsfarmakologi (marts 2018) Der arbejdes videre.
b. Regulatorisk medicin efteråret 2017 (Lægemiddelstyrelsen)? Der arbejdes videre.
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci er tilsigtet. [CUA] Der arbejdes videre.
d. Andre? Punktet udskydes til næste møde.
11. Nyt vedr.: Fagligeprofiler.dk? Der foreligger et udkast, som godkendes med enkelte kommentarer. Maija udarbejder det endelige udkast, som sendes til Lægeforeningen og Danske Regioner.
12. Indstilling til ledig suppleant-post i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning Ingen kandidater fra DSKF.
13. Målbeskrivelse for KBU er modtaget fra LVS. Den er sendt til Uddannelsesansvarlige. Troels orienterer.
14. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne Disse opdateres.
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
i. Revision af målbeskrivelsen Der foreligger et udkast fra Aarhus til en opdatering af målbeskrivelsen, med kommentarer fra Bispebjerg. Maija indarbejder kommentarerne i udkastet, som herefter sendes til godkendelse i bestyrelsen. På sigt bør der udarbejdes en helt ny målbeskrivelse, gerne hånd i hånd med en ny kursusrække. Målbeskrivelsesudvalget opfordres til at gå i gang med dette arbejde, gerne med deltagelse fra Bispebjerg, hvor man har en ansat med pædagogisk specialviden. Ved behov for et møde i målbeskrivelsesudvalget kan bestyrelsen ansøges om dækning af transportudgifter for medlemmerne af udvalget.
c. Kursusudvalget Kursusrækken skal opdateres, når den nye målbeskrivelse foreligger. Hanne Borgeskov ønsker at fratræde som formand for udvalget, når kursusrækken er til ende. Næste U-kursus er nr. 7, Lægemiddeludvikling og administrativ farmakologi, 21.-22. marts, 18.-20. april.
d. Ansættelsesudvalget Der er opslået og besat et H-forløb med et år i IRF, hvor der ikke er en klinisk farmakolog ansat, hvorfor supervision er en udfordring. Dette er løst ved at overlæge Mikkel Christensen fra Bispebjerg superviserer lægen.
e. Uddannelsesrådet Intet nyt.
15. Næste bestyrelsesmøde Afholdes 18. januar 2016 i forbindelse med årsmødet i DSF.
16. Der er problemer med, at nogle mails ikke kommer frem. Obs dette fremover.
18. januar 2017
Referat af DSKF bestyrelsesmøde d.18. januar 2017 kl.8:30-10:00.
Afholdes i Restauranten v. Hovedindgangen til Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense.
Tilstede: Charlotte, Eva, Ljubica, Troels, Freja, Hanne, Maija Afbud: Maja, Kirstine
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2. DSKF Årsmøde 2017
a. Fredag d.21.april 2017. Hotel Marselis, Århus.
b. Nyt fra Arbejdsgrupper i. Fagligt program (foredragsholdere etc.): Det endelige program skal udarbejdes og udsendes til oplægsholderne (Troels). ii. Organisation (praktik, generalforsamling (GF), deadlines, invitationer, tilmelding, pris, etc.): GF skal indkaldes med 28 dages varsel. Der udsendes derfor invitation primo februar (Maija). Seneste rettidige tilmelding 15. marts. Der skal sendes opfordring til nye medlemmer af bestyrelsen ud (Maija), da 4 af bestyrelsesmedlemmerne stopper (Eva, Hanne, Ljubica, Maja). Forslag skal være bestyrelsen i hænde 3 uger før GF og udsendes til medlemmerne 2 uger før GF. Medlemsafgiften bevares uændret. Priser for deltagelse i årsmødet: 500 kr for speciallæger, 250 kr for ikke-speciallæger, 1000 kr for personer fra lægemiddelindustrien og personer der ikke er medlemmer. Ljubica og Charlotte spørger til mulighederne for elektronisk tilmelding via Aarhus-modellen, Maija spørger til mulighederne via SDU. Charlotte undersøger muligheden for at søge økonomisk støtte fra BCPT. Aarhus-folkene kigger på et evt. socialt programpunkt efter selve programmet.
3. DSKF’s samarbejde med Medicinrådet, orientering: Troels fortæller at DSKF korresponderer med Medicinrådet vedr. det nye samarbejde.
4. Kassererposten. Indhentning af CPR og id-beviser fra bestyrelsen. Bestyrelsen vælger at rekonstituere sig, da Ljubica udtræder af bestyrelsen fra årsmødet. Posterne fordeler sig derefter således: Troels K. Bergmann er formand, Kirstine Moll Harboe er næstformand, Maija Bruun Haastrup er sekretær og Charlotte Uggerhøj Andersen kasserer. Øvrige medlemmer er Eva Aggerholm Sædder, Ljubica Vukelic Andersen, Maja Hellfritzsch Poulsen, Freja Karuna Hemmingsen Sørup (suppleant) og Hanne Bække Borgeskov (suppleant). Ljubica overdrager opgaverne til Charlotte. Alle bestyrelsesmedlemmer skal sende kopi af pas/kørekort og sundhedskort til Charlotte.
5. EACPT
a. Indstillinger til Young Investigator Award in translational pharmacology [bilag 2] (deadline for medlemmers indstilling til bestyrelsen d.15.januar): Ingen forslag.
b. Eva Sædder og Troels Bergmann genudpeges som delegater. EACPT-delegater kan søge DSKF’s bestyrelse om beløb til dækning af udgifter i forbindelse med EACPT-kongresser. Bestyrelsen tager stilling til disse ansøgninger fra gang til gang.
6. Webside / Facebook status: Intet nyt.
7. Fremtidige møder
a. Retsfarmakologi (marts 2018) Eva og Ljubica arbejder på dette.
b. Regulatorisk medicin efteråret 2017 (Lægemiddelstyrelsen) Kirstine og Troels arbejder på dette. Dato kommer snart.
c. Gå-hjem-møde om klinik-nære tiltag og polyfarmaci er tilsigtet. [CUA] Der stiles imod et gå-hjem-møde i Odense (evt. Aarhus), f.eks. 26/10-2017, emne: Erfaringer med iværksætning af polyfarmaci-ambulatorier. Charlotte arbejder videre.
d. Andre? Ingen
8. Nyt fra DSKF stående udvalg:
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget): i. Revision af målbeskrivelsen. Nyt kommissorium skal skrives. Udvalget nedlægges i sin nuværende form og erstattes af en arbejdsgruppe, som har to år til at udarbejde et nyt udkast til målbeskrivelserne. Forslag til medlemmer af arbejdsgruppen skal være bestyrelsen i hænde om 2 måneder. Troels informerer centrene om dette.
c. Kursusudvalget: Budgettet er blevet beskåret med 20% i forhold til udkastet fra udvalget. Hanne fortsætter som formand for udvalget indtil der foreligger en ny målbeskrivelse og evt. ny kursusrække. 1. januar 2018?? går en ny kursusrække i gang. Forinden diskuteres kursusrækken mht. indhold m.m. i bestyrelsen.
d. Ansættelsesudvalget: Møde: 16/3-2017. Mette Marie er blevet overlæge og er dermed ikke YL længere. Der skal findes en erstatning til udvalget. Der mangler også en YL i udvalget fra vest. Troels tager kontakt til de relevante ledende overlæger mhp. dette.
e. Uddannelsesrådet: Intet nyt.
9. Forslag til Lærings- og kvalitetsteams: Punktet mail-behandles i bestyrelsen.
10. Næste bestyrelsesmøde: Skype-møde, arrangeres via Doodle.
11. Evt. Oplægsholderne til DSF-årsmødets workshop om retstoksikologi får en lille vin-gave fra DSKF.
Referent: Maija Haastrup, sekretær for DSKF
27. februar 2017
Bestyrelsesmøde i DSKF 27/2-2017:
Deltagere (Skype): Troels, Eva, Maija, Maja, Charlotte, Freja, Kirstine
Afbud: Ljubica, Hanne
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. DSKF Årsmøde 2017
a. Fredag d. 21. april 2017, Hotel Marselis, Århus.
b. Nyt fra arbejdsgrupper
i. Fagligt program
Der er meldt tidspunkter ud til oplægsholderne. De fleste har bekræftet aftalen. Enkelte mangler at melde tilbage endnu.
Oplægsholderne tilbydes frokost (dette skal meldes tilbage til hotellet).
ii. Organisation (indkald til GF senest 24.marts). Opstillere til bestyrelsen senest 31. marts, medlemmer informeres om opstillere senest 7. april. Kampmanns legat deadline 21. marts.
Indkaldelse og dagsorden til generalforsamlingen er under udarbejdelse (Charlotte). Dette udsendes snarest til medlemmerne.
• Følgende udtræder af bestyrelsen: Hanne, Eva, Ljubica og Maja.
• Følgende er på valg og modtager genvalg: Kirstine, Freja
• Følgende er ikke på valg: Troels, Charlotte, Maija
Der arbejdes på at få nye kandidater til bestyrelsen.
Når deadline for abstracts til Kampmanns legat er i hus, udpeger bestyrelsen to eksterne bedømmere foruden to fra bestyrelsen.
iii. Socialt program
Eva foreslår middag på ”Det glade vanvid” efter programmet. Eva booker.
3. DSKF’s samarbejde med Medicinrådet, orientering
To af centrene har meldt ud, at de ikke umiddelbart kan afse speciallægeressourcer til denne opgave. Medicinrådet er blevet orienteret om, at vi fra selskabet ikke nødvendigvis kan løfte opgaven med at udpege folk til alle fagudvalg. Det er blevet foreslået, at vi kan hjælpe på konsulentbasis.
Eva fortæller, at der skal være møde onsdag d. 1/3, hvor kommissoriet skal diskuteres. På nuværende tidspunkt står der i udkastet, at der skal sidde et medlem fra DSKF i alle fagudvalg.
4. Fremtidige møder
a. Retsfarmakologi (marts 2018)
Charlotte vikarierer for Ljubica i et år fra marts 2017 og overtager opgaven sammen med Eva.
b. Regulatorisk medicin efteråret 2017 (Lægemiddelstyrelsen)?
Troels og Kirstine finder en dato snarest belejligt.
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci
Intet nyt.
5. Nyt fra DSKF stående udvalg ? [bilag: DSKF stående udvalg]
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
i. Nyt kommissorium. Deadline for indstilling 3.marts.
Charlotte udpeges fra Nord, Maija fra Syd. Øvrige mangler fortsat tilbagemelding.
ii. Ansøgning fra Bispebjerg om udpegning af et ekstra medlem af arbejdsgruppen
Det diskuteres i bestyrelsen. Der udpeges en arbejdsgruppe bestående af læger iht. kommissoriet. Det lades op til arbejdsgruppen at inddrage andre kompetencer efter behov.
c. Kursusudvalget
Intet nyt.
d. Ansættelsesudvalget
i. Eva Sædder genudpeges, Tonny Studsgaard er nu overlæge og er repræsentant for de seniore læger. Zandra Ennis (Vest) og Catrine Christensen (Øst) udpeges.
Der er ansættelsessamtaler til H-forløb snart. Der er ansøgere til alle stillinger (3 i alt).
e. Uddannelsesrådet
Intet nyt.
6. Allerginetværket. http://danskallergi.dk/selskabet/arbejdsgrupper-og-udvalg/allerginetvaerk/
a. DKSF har genudpeget Lars Peter Nielsen. Maija er suppleant.
7. Nyt medlem – Farmaceut Ulla Hedegaard fra Odense ønsker at blive DSKF medlem
Dette imødekommes.
8. Evt.
Charlotte mangler fortsat ID-oplysninger fra Hanne. Herudover skal Charlotte have mobilnumre på alle bestyrelsesmedlemmer.
Næste møde: Afholdes ad hoc i forbindelse med årsmødet d. 21/4-2017, hvor den nye bestyrelse konstituerer sig.
7. juni 2017
DSKF bestyrelsesmøde d.7. Juni 2017 kl.16:30-18:30.
Afholdt J. B. Winsløws Vej 19, 2.sal. 5000 Odense C. (Klinisk Farmakologisk afd)
Tilstede: Troels, Kirstine, Tonny, Freja, Morten og Maija
Afbud: Lene, Mikkel, Charlotte
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2. Årsmødet 2017 Årsmødet kostede i alt knap 61500 kr at afholde, og der var indtægter for 42500 kr, hvilket giver et samlet underskud på knap 19000 kr. Dette er forventet og inden for den økonomiske ramme. Gå-hjem-sandwichene var måske et lidt overflødigt indslag for dem, som deltog i fællesspisningen bagefter, men for de øvrige deltagere var det fint. Gode rammer og et velafviklet program.
3. DSKFs samarbejde med Medicinrådet, orientering Vi har nu fagudvalgsmedlemmer i 7 fagudvalg. Selskabet stiller medlemmer til fagudvalg i størst muligt omfang, men der vil af og til blive vakante pladser givet antallet af læger i specialet at trække på. Vi kender endnu ikke omfanget af arbejdet, men det må tiden vise. Det er meldt ud fra selskabets side, at det skal være muligt at vælge ikke at deltage i møderne, men i stedet blot have en reviwer-rolle. MR dækker angiveligt ikke transportudgifter ifm. møderne.
4. Habilitet generelt; og ifm udpegning til FU under Medicinrådet. Bilag 3a og 3b. Det er tidligere diskuteret i bestyrelsen, og der er hidtil kun fastlagt regler for, at formanden for DSKF ikke må have tilknytning til lægemiddelindustrien. For de øvrige bestyrelsesmedlemmer gælder ikke p.t. nogen regler, men ved udpegning til fagudvalg under MR m.v., vurderes habiliteten af det modtagende udvalg/råd. I tilfælde af bestyrelsesbeslutninger må det være en sag-til-sag-vurdering, om bestyrelsesmedlemmer er habile eller ej. Fremover vil der derfor være et fast punkt på dagsordenen til bestyrelsesmøder, at alle deltagere skal deklarere eventuelle habilitetskonflikter ift. resten af dagsordenen. Dette planlægges diskuteret til næste generalforsamling, hvor der lægges op til at generalforsamlingen kan vedtage en officiel habilitetspolitik for DSKF.
5. Fremtidige møder Hvor det er relevant, kan invitationen til faglige møder sendes ud i DSF via Henrik Horneberg. Der er mulighed for at søge økonomisk støtte fra LVS, hvis mødet er åbent for andre selskaber.
a. Retsfarmakologi (marts 2018) Intet nyt (Ljubica og Eva).
b. Regulatorisk medicin d.2.november 2017 i Lægemiddelstyrelsen Der er tilsagn til, at mødet kan afholdes i Lægemiddelstyrelsen, men der er ikke yderligere konkrete planer endnu. Dette skal på plads snarest (Kirstine og Troels).
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci Intet nyt (Charlotte).
d. Gå-hjem-møde: MR – Erfa møde d.24.august kl.14-16 i Odense Planen er at alle udpegede fagudvalgsmedlemmer kan få lejlighed til at deltage og erfaringsudveksle. Hanne Rolighed Christensen deltager på Medicinrådets vegne.
e. Årsmødet 2018. Tid, sted, tema. Det kunne overvejes, at hvert andet år kunne årsmødet være et to-dages arrangement, f.eks. fredag til lørdag. Morten og Maija kommer med forslag til placering (på Fyn) og datoer til næste bestyrelsesmøde. Troels og Morten overvejer forslag til temaer. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er velkomne til at høre baglandet og komme med forslag.
6. Vil DSKF supportere Mats Karlsson indstilling til BCPT award ? – se bilag 1 Ja. Troels skriver en indstilling.
7. Vil DSKF supportere NorPM 2018, hvorved BCPT kan søges om midler? – se bilag 2 og 2a Vi er velvillige, men skal først have afklaret, om vi derved afskærer DSKF muligheden for at søge midler fra BCPT til egne møder. Troels undersøger dette.
8. Refusion af rejseudgifter til bestyrelsesmedlemmer ved rejse til GF, konkret forespørgsel Fremover er holdingen, at man ikke får dækket rejseudgifter i forbindelse med årsmødet, heller ikke ved afholdelse af bestyrelsesmøde i forlængelse af generalforsamlingen. I forhold til den konkrete forespørsel undersøges ved tidl. kasserer, om dette har været praktiseret tidligere. Såfremt dette er tilfældet, betaler foreningen denne sidste gang. Der oprettes et dokument med denne beslutning, som skal lægges på hjemmesiden, så det ikke går i glemmebogen (Freja og Troels).
9. Nyt fra DSKF stående udvalg ? [bilag: DSKF stående udvalg]
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) i. Nyt fra arbejdsgruppen? Der afholdes Skype-møde før sommerferien. Medlemmerne forespørger i baglandet ift. kernekompetencer for kommende farmakologer.
c. Kursusudvalget Intet nyt. Kursusrækken må fortsætte uændret indtil målbeskrivelsen er revideret, med mindre der er grund til at revidere de eksisterende kurser. Troels kontakter Hanne Borgeskov.
d. Ansættelsesudvalget i. Eva Sædder genudpeget, Tonny Studsgaard, Catrine Christensen og Zandra Ennis udpeget. DSKF har 2-4 repræsentanter, heraf mindst én speciallæge og én yngre læge under uddannelse i specialet. Intet nyt.
e. Uddannelsesrådet Uddannelsesrådet er på pause indtil den ny målbeskrivelse foreligger.
f. DSF: Der var generalforsamling 6/6. Ny formand er Niels Jessen. Årsmødet bliver 17. januar 2018 i Odense. Overordnet tema: Kvantitativ farmakologi. Forslag til workshops m.m. modtages gerne.
UEMS: Ny sektion for farmakologi. Troels og Hanne Rolighed er delegater.
EACPT: Troels og Eva Sædder er danske delegater. Møde i Prag d. 24.-27. juni.
LVS: Troels og Hanne Rolighed er repræsentanter for DSKF.
10. Høringer. Deadline 28.juni (disse blev ikke behandlet på mødet).
a. NKR – Aktinisk keratose https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60657
b. NKR – Impetigo https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60658
11. Fremtidsvisioner
a. Visionsmøde? Der stiles imod en weekend i f.eks. februar med overnatning i et sommerhus, hvor bestyrelsen skal diskutere visioner for selskabet og praktiske detaljer i forhold til årsmødet. Troels arbejder videre med ideen.
b. Ændre bestyrelsens konstitueringsproces? Valg til poster på GF. Det diskuteres, om f.eks. formanden burde vælges separat på generalforsamlingen. Diskussionen fortsætter på et evt. visionsmøde.
c. Maxwell SRJ et al. Prescribing Safety Assessment 2016: Delivery of a national prescribing assessment to 7,343 UK final-year medical students. Br J Clin Pharmacol. 2017 Apr 27. PubMed PMID: 28449302. Engelsk testsystem til nyuddannede læger ift. ordinationspraksis. Der er interesse fra OUH for at lave en tilsvarende model i Danmark, og det er muligt at købe systemet fra England. Dette vil dog kræve, at de sundhedsvidenskabelige fakulteter går sammen på landsplan, og selskabet vil i givet fald skulle involveres. Troels skal diskutere dette med Simon Maxwell ved EACPT-mødet i Prag.
12. Evt. Bispebjerg holdt jubilæum og i den forbindelse blev Hanne Rolighed fejret også (60 års fødselsdag), og selskabet gav en lille erkendtlighed. Mogens Brandt Christensen, klinisk farmakolog og Interaktionsdatabasens grundlægger, er død. Selskabet fik ikke sendt en bårebuket, men vil i stedet give en donation til en velgørende organisation i hans navn (Troels).
13. Næste møde 24. august kl. 16-18.30 i forlængelse af Erfa-mødet.
24. august 2017
Referat DSKF bestyrelsesmøde d. 24.august 2017 kl. 16-18.
Afholdt J. B. Winsløws Vej 19, 2. sal.lok 3.08. 5000 Odense C. AKF
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift aktuelle dagsorden
Ingen habilitetsproblemer.
3. Økonomi – momspligt.
Revisor Charlotte redegør for sagen. DSKF er muligt blevet momspligtig pga. jubilæumsårsmødet 2016 og derfor også i 2017. Fremover vil DSKF også muligvis være momspligtig afhængigt af, hvilke indtægter, der er momspligtige. BCPT er ved at undersøge, om deres tilskud til DSKF bør udløse momspligt. Charlotte undersøger sagen nærmere, herunder muligheden for at hyre en professionel revisor, der kan give den nødvendige støtte og vejledning. Charlotte vil endvidere tage kontakt til LVS for at høre, om de kan rådgive os.
4. Årsmøde 2018 (tid, sted, tema, arbejdsfordeling)
Der arbejdes med et todages-arrangement, og der er indhentet tilbud fra hoteller i Odense, Middelfart og Nyborg. Nyborg Strand er umiddelbart det mest interessante tilbud. DSKF kan give et tilskud per deltager, men det vil medføre en medudgift for deltagerne/deres afdelinger. Hvis der bliver mandefald på denne baggrund, må konklusionen være, at årsmødet fremover skal være et endags-arrangement. Der stiles imod 6./7. april 2018. Maija kontakter hotel mhp. om disse datoer er mulige. Tema: Troels og Morten arbejder videre.
5. AMGROS samarbejdsmulighed kurser (H-kursus, klin farm kursus) nb Bräuner/Grove
Mette Marie Christensen og Troels har været på besøg hos Amgros for at høre om arbejdet der. De vil gerne formidle, hvordan data kan trækkes og bruges og hvordan man læser deres rapporter. Muligheden er åben for at lave et kursus-samarbejde, f.eks. i forbindelse med et H-kursus Måske kan vi lave et gå-hjem-møde i 2018. Troels arbejder videre.
6. Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Der findes ikke p.t. en procedurekode for medicingennemgang i SKS-systemet. Dette kan bl.a. bruges i forskningssammenhæng, men også på længere sigt evt. til afregning. Geriaterne bruger en kode, men den er ikke specifik for medicingennemgang. Tonny og Mikkel skriver et udkast til en ansøgning.
7. DSKF repræsentant udpeges til møde vedr. udvikling af pædiatrisk farmakologi
Helle Holst og Kirstine er i forvejen med, men i andet regi (DanPedMed og Lægemiddelstyrelsen). Charlotte deltager på vegne af DSKF.
8. Inspektorrapport – bilag 1
Der foreligger en fin inspektorrapport for klinisk farmakologi. Alle centre opfylder de formelle krav og ligger over landsgennemsnittet på alle parametre på nær uddannelsesplan.
9. Fremtidige møder (status)
a. Retsfarmakologi Intet nyt. Fjernes fra dagsordenen indtil der er nyt.
b. Regulatorisk medicin d. 2.november 2017 i Lægemiddelstyrelsen Programmet er ved at være på plads. Kirstine og Troels melder ud snarest.
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci/medicingennemgang Mikkel arbejder videre med forventet dato i marts 2018
d. Medicinrådet – Erfamøde DSKF arbejder videre med et 2-dageskursus om Medicinrådet. DSKF udarbejder et brev til Medicinrådet om rammerne for det klinisk farmakologiske bidrag fremover i rådet og fagudvalg. Troels og Maija udarbejder et udkast.
e. Møde om Cannabis? Der afholdes et møde i Aarhus den 23/11-2017 med deltagelse fra bl.a. Lægemiddelstyrelsen. Alle kliniske farmakologer bliver inviteret.
f. GSK mødeforslag (Anne Thomsen), se bilag 2. GSK har foreslået et opfølgningsmøde omkring januar 2018 efter vores gå-hjem-møde i foråret 2017. Vi har ikke plads til flere møder i kalenderen, men GSK er velkomne til at arrangere mødet og invitere vores medlemmer.
g. DSF årsmøde 2018. Forslag til eftermiddagssession Det overordnede emne er populationsfarmakologi, og DSKF vil gerne byde ind med en eftermiddagssession og et hot topic-emne. Vi foreslår en session om modellering , gerne praktiske aspekter, f.eks. regulatorisk. Kirstine og Freja arbejder på at finde oplægsholdere.
10. NorPM 2018. http://www.norpm2018.com/.
Reklamemail / web DSKF har støttet Tore Stages konference og gør reklame for denne.
11. Udpegning af medlem til NKR arbejdsgruppe: demens og medicin
Mikkel er udpeget.
12. Høring ved aktindsigt i helbredsoplysninger
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60864 Ingen kommentarer fra DSKF.
13. Forslag til indstilling til Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2018?
Ingen forslag fra DSKF.
14. Forslag til indstilling til Marie og August Krogh prisen 2018?
Ingen forslag fra DSKF.
15. Nyt fra DSKF stående udvalg ? [bilag: DSKF stående udvalg]
a. Opdatering af listerne Maija opdaterer listerne.
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) Arbejdsgruppen har haft et konstruktivt møde d.d. og er i gang med at skrive på en ny målbeskrivelse (kompetencer i H-stillingen). Næste møde er 3/10-2017. Arbejdsgruppen kommer til sin tid med en anbefaling til revision af kursusrækken.
c. Kursusudvalget Intet nyt.
d. Ansættelsesudvalget Der har lige været ansøgningsrunde til H-forløb, og der er interesse for specialet. Ansættelsessamtaler afholdes 15/9-2018.
e. Pause: Uddannelsesrådet 16. Fremtidsvisioner a. Visionsmøde – vinterretreat Troels har undersøgt muligheden for et weekend-arbejdsophold for bestyrelsen mhp. at udvikle visionen for DSKF og klinisk farmakologi fremover, f.eks. 19-21/1-2018. Det vil kunne gøres for under 10.000 kr. Troels laver et oplæg.
17. Næste møde Skype-møde. Troels inviterer via en Doodle.
18. Evt. Intet.
10. oktober 2017
Referat DSKF bestyrelsesmøde tirsdag d.10. oktober 2017
Afholdt via Skype.
Deltagere: Troels, Charlotte, Freja, Morten, Mikkel, Maija
Afbud: Lene, Kirstine, Tonny
Dagsorden
1.
Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2.
Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift aktuelle dagsorden
Ingen habilitetsproblemer.
3.
Økonomi – momspligt, revisor. Orientering Efter gennemgang af DSKF’s momsregnskab ved ekstern revisor skal selskabet betale ca. 22.000 kr i moms for 2016 og 2017. Herudover kommer der måske en skatteregning på ca. 5.000 kr for 2016 for overskuddet fra jubilæumsårsmødet samt udgifter til lønning af revisoren. Gebyret som opkræves i forbindelse med årsmøderne er momspligtigt, hvis vores årsmøder bliver ved med at være så store, at vi kommer over grænsen for momspligt. Dette vil i givet fald medføre en lille merudgift fremover. Charlotte regner mere på konsekvenserne ved at ændre på deltagergebyret til fremtidige årsmøder. Ikke-medlemmers deltagergebyr er skattepligtige, men det er muligt at søge skattefritagelse, hvilket revisoren vil hjælpe os med.
4.
DSKF Årsmøde 2018 d. 6.-7. april på Hotel Nyborg Strand
a. Arbejdsgruppe: Fagligt program (Troels, Morten) i. Forslag – se bilag 1 EMA bliver det overordnede tema, hvis det ender med København som fremtidig værtsby for EMA. Alternativt foreslås temaet forskning i industrien med oplæg om de forskellige faser i udvikling og indslag fra fase 1- og fase 4-enhederne. Der kan også være oplæg fra industrien om hvordan lægemiddelforsøg overhovedet drives. Der foreslås endvidere noget gruppearbejde e.l. i løbet af årsmødet for at fremme netværksdannelse på tværs af centrene. Emnerne kunne være noget, som selskabet alligevel skal have taget stilling til (f.eks. kursusrækken i H-forløbet, visioner for selskabet, fremtidige indtægtskilder for selskabet etc.). Ikke alle grupper behøver at arbejde med de samme emner.
b. Arbejdsgruppe: GF plus praktiske rammer (rettidige indkaldelser, tilmeldinger etc.) (Freja, Troels, Maija og Charlotte) Vi arbejder i en teknisk løsning, så folk ikke tilmelder sig via sekretæren som hidtil. Der skal også meldes en dato ud for tilmelding, hvorefter prisen stiger en del, så vi får tilmeldingerne i god tid.
c. Arbejdsgruppe: Socialt program (Morten og ???) F.eks. en løbetur eller vinterbadning i Storebælt. Der foreslås også bordkort til middagen for at få blandet deltagerne.
5.
Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen Intet nyt, men Tonny og Mikkel arbejder videre.
6.
Udvikling af pædiatrisk farmakologi i samarbejde med Dansk Pædiatrisk Selskab. Orientering ved Charlotte – bilag 2 Der har været afholdt et møde i regi af Lægemiddelstyrelsen, hvor Charlotte deltog på selskabets vegne. Vidensmængden er meget begrænset, og et fremtidigt samarbejde kunne måske afhjælpe dette. Lægemiddelstyrelsen kan ikke bidrage så meget til det fremtidige udviklingsarbejde. DSKF bakker selvfølgelig op, men det skal være interessebåret. Der er dog allerede flere farmakologer in spe med erklæret interesse for børnefarmakologi. Måske man kunne tænke samarbejdet ind i forbindelse med H-kurset om risikogrupper. I første omgang afventer vi udviklingen.
7.
Fremtidige aktiviteter (status)
a. Regulatorisk medicin d. 2. november 2017 i Lægemiddelstyrelsen Der skal gøres lidt mere reklame for mødet, så vi får et godt fremmøde.
b. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci Intet nyt. Mikkel arbejder videre.
c. Medicinrådet
i. Skrivelse til MR til godkendelse – se bilag 3 Efter erfa-mødet om Medicinrådet har Troels og Maija udarbejdet et udkast til et brev til Medicinrådet om DSKF’s syn på de kliniske farmakologers rolle i arbejdet. Brevet har været i høring på centrene. Endelig ordlyd godkendt af bestyrelsen, og kan nu sendes ud.
ii. Møder om MR fagudvalgsarbejde (Troels, Mikkel og Maija) Der stiles imod årlige møder. Det første bliver d. 1.-2. februar 2018 i Odense. Dag 1 kommer til at handle om organisationen, historien op til Medicinrådets dannelse, håndbøger i metoder. Dag 2 bliver mere case-baseret, hvor der trænes i konkret arbejde. Første møde er for DSKF medlemmer. Det er planen at møder de følgende år åbnes for alle specialer.
d. Møde om Cannabis d. 23. november. Op til 2000 kr bevilget. Der er mange tilmeldinger til mødet, og der er også planlagt streaming til et andet auditorium. Måske var det muligt at streame til nettet, så andre centre kan deltage også.
e. DSF årsmøde 2018. Eftermiddagssession om pædiatrisk farmakologi. Hot topic (EMA til DK)? Helle Holst står for at arrangere eftermiddagssessionen. Troels følger op.
8.
Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne Intet nyt.
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
i. Nyt fra arbejdsgruppen? Det går fint fremad, og arbejdsgruppen er nu nået igennem kompetencekataloget for H-uddannelsen og tager fat på I-uddannelsen som det næste.
c. Kursusudvalget Der har været afholdt H-kursus i evidensbaseret farmakoterapi i Aarhus primo oktober. Næste H-kursus (farmakoterapi til risikogrupper) afholdes 11.-13. december på Bispebjerg.
d. Ansættelsesudvalget Der har været afholdt ansættelsessamtaler til H-forløb medio september, og der blev ansat i alt fire nye H-læger, og der var flere ansøgere end stillinger.
e. Pause: Uddannelsesrådet
9.
Udpegning til medlem af Scientific advisory board under Kræftens Bekæmpelse (se mail sendt til alle DSKF medlemmer) Ingen indkomne forslag.
10.
Høring vedr Cannabis 1) Import og fremstilling, 2) Indberetning af bivirkninger (bilag sendt med mail til bestyrelsen) Ingen kommentarer.
11.
Visionsmøde – vinterretreat Pga. travlhed i mødekalenderen udsættes dette punkt.
12.
Næste møde Næste fysiske møde bliver i forbindelse med Odense-mødet den 17. januar 2018. Ved behov kan et kort Skype-møde afholdes forinden.
13. Evt.
Vi har modtaget en ansøgning om økonomisk støtte til et møde om medicinsk cannabis. Det ligger uden for DKSF’s ramme at yde økonomisk støtte til dette formål, ikke mindst fordi vi allerede støtter et tilsvarende møde udgående fra farmakologisk afdeling i Aarhus.
Den faglige profil er fortsat ikke blevet opdateret, selv om vi udarbejdede et nyt forslag for et år siden. Mikkel har kigget på udkastet og sender det rundt til kommentarer i bestyrelsen.
17. januar 2018
DSKF bestyrelsesmøde onsdag d. 17. januar 2018, Syddansk Universitet, Odense
Tilstede: Troels, Lene, Charlotte, Morten, Maija, Mikkel & Tonny
Afbud: Freja, Kirstine
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen problemer
3. Algoritme for hvad DSKF dækker af transportudgifter
a. Transport, udlæg, tvivl f.eks. vedr. transport til GF og ifm. aktiviteter i målbeskrivelsesudvalget
Transportudgifter til bestyrelsesmøder dækkes af foreningen efter gældende regler (se nedenfor).
Transportudgifter for medlemmer af arbejdsgrupper nedsat af DSKF dækkes af foreningen efter gældende regler.
Som udgangspunkt dækker DSKF ikke transport ifm. DSKF’s årsmøde, heller ikke til bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmer, som ikke er tilknyttet en afdeling, kan dog søge bestyrelsen om dækning af transportudgifter.
Bestyrelsesmedlemmers, mødearrangørers og taleres deltagelse i møder arrangeret af DSKF dækkes efter gældende regler.
Ift. dækningsgraden besluttes, at kørsel fortsat dækkes efter den høje takst, togbilletter og broafgift dækkes fuldt ud. Taxakørsel dækkes som udgangspunkt ikke, men kan i enkelte tilfælde bevilges efter forudgående ansøgning til bestyrelsen. I tilfælde af større udgifter (f.eks. flybillet Kbh-Aalborg) kan kasserer og formand i fællesskab afgøre om udgiften dækkes.
4. Økonomi – momspligt. Revisor. Orientering
Økonomien ser fin ud p.t.
Samarbejdet med revisoren er uproblematisk ift. momsafregning.
5. DSKF Årsmøde 2018 d. 6.-7. april Hotel Nyborg Strand
a. Arbejdsgruppe: Fagligt program (Troels, Morten)
i. Forslag til godkendelse
Der er udarbejdet et forslag til program, som har fokus på strategi for specialets udvikling og fremtidige organisering og drift. Troels og Morten arbejder videre med konkretiseringen af programmet.
b. Arbejdsgruppe: GF plus praktiske rammer (rettidige indkaldelser, tilmeldinger etc.) (Freja, Troels, Maija, Charlotte)
Intet nyt. Der afholdes snart et Skypemøde mht. planlægning af de praktiske rammer.
i. Budget:
Budgettet for årsmødet godkendes.
c. Arbejdsgruppe: Socialt program (Morten)
Morten efterspørger flere medlemmer til arbejdsgruppen og gode ideer til det sociale program.
6. I-læger på H-kurser?
Der er kommet en forespørgsel fra afdelingen i Aarhus til, om I-læger fortsat skal have mulighed for at deltage i H-kurserne. Det må være en lokal afgørelse, om I-lægerne kan få lov til at deltage. Fra DSKF’s side betragtes de som velkomne, hvis afdelingen vil bevilge det og hvis kurset er relevant for den enkelte I-læge.
7. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Møde om MR fagudvalgsarbejde 1. og 2. februar 2018 (status)
Der er nu 19 tilmeldte deltagere, inkl. deltagere fra andre specialer. BBH kan desværre ikke deltage, da det falder sammen med undervisning, hvorfor der stiles imod at afholde kurset igen senere i 2018, evt. i en let revideret form efter tilbagemeldinger fra det første kursus, måske hvor den ene dag er forbeholdt kliniske farmakologer.
b. Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Intet nyt. Tonny arbejder videre.
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci
Intet nyt. Formentlig først til efteråret. Mikkel arbejder videre.
8. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne
Der tilføjes oplysninger om bl.a. inspektorkorpset.
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
i. Nyt fra arbejdsgruppen?
Det går fint fremad. Der er møde igen d.d.
c. Kursusudvalget
Intet nyt.
d. Ansættelsesudvalget
Eva udtræder af ansættelsesudvalget. Niels Jessen udpeges i stedet.
e. Pause: Uddannelsesrådet
9. Næste møde
Der afholdes et bestyrelsemøde inden årsmødet, formentlig ultimo februar/primo marts mhp. detailplanlægning af dette.
10. Evt
I UEMS arbejder man med at sammenligne målbeskrivelser fra alle europæiske lande, hvor der findes målbeskrivelser.
27. februar 2018
DSKF bestyrelsesmøde 2018, tirsdag d. 27. februar, Skype-møde.
Tilstede: Troels, Kirstine, Morten, Charlotte, Freja, Mikkel, Maija, Tonny
Afbud: Lene
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen deklareret
3. DSKF Årsmøde 2018 d. 6. april Hotel Nyborg Strand
a. Arbejdsgruppe: Fagligt program (Troels, Morten)
Der er udarbejdet et fagligt program til årsmødet. Det endelige program godkendes inkl. invitation af og honorar til Stig Pramming. Programmet sendes til medlemmerne inden for en uge.
b. Arbejdsgruppe: GF plus praktiske rammer (rettidige indkaldelser, tilmeldinger etc.) (Freja, Troels, Maija, Charlotte)
i. Der er indkaldt rettidigt til generalforsamling via mail. Vi afventer fortsat kandidater til bestyrelsen.
ii. Kampmanns legat: Mikkel og Morten koordinerer arbejdet med udnævnelse af jury til Kampmanns legat.
c. Arbejdsgruppe: Socialt program (Morten og Freja)
Der er planlagt socialt program som supplement til det fagligt program. Charlotte står for gaver til oplægsholderne. Der gives til eksterne oplægsholdere og ansøgere til Kampmanns Legat.
4. Udpegning af person til: ”Arbejdsgruppe for NKR for opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter”
Der er fem kandidater. Eva Sædder udpeges.
5. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Møde om MR fagudvalgsarbejde 1.-2. februar 2018
i. Afrapportering
Kurset forløb glimrende og er blevet godt evalueret. Det forventes, at kurset afholdes igen, formentlig senere på året.
b. Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Intet nyt.
c. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci
Intet nyt.
6. Inspektor-ordning
Lene Høimark og Jakob Henriksen er udpeget som senior- og juniorinspektor for uddannelsesregion Nord. Der forventes udpeget fra Øst også.
7. Besættelse af honoreret post som Overordnet kursusansvarlig efter Hanne Borgeskov
Der sendes mail til medlemmerne med opfordring til at melde sig med frist 25/3.
8. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
Der arbejdes fortsat med målbeskrivelsen, og det forventes, at et færdigt udkast kan ligge klar til efteråret.
c. Kursusudvalget
Se pkt. 7.
d. Ansættelsesudvalget
Der afholdes ansættelsessamtaler til opslåede H-forløb 8/3-2018.
e. Pause: Uddannelsesrådet
9. EACPT / UEMS
Troels orienterer om arbejdet i disse organer herunder at EACPT konference 2019 afholdes i Stockholm, og at Troels deltager i UEMS mødet i Marokko til april 2018. Omkostninger dækkes af Lægeforeningen.
10. Næste møde
Afholdes i forbindelse med årsmødet.
25. juni 2018
Referat af DSKF bestyrelsesmøde
Deltagere: Morten R. Hansen, Freja H. Sørup, Maija B. Haastrup, Zandra N. Ennis, Charlotte U. Andersen, Kirstine M. Harboe, Tonny S. Petersen
Afbud: Lene Høimark og Mikkel B. Christensen
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden er godkendt.
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen erklærede inhabile.
3. Medicinrådsarbejde for statsansatte
Fortsættelse af diskussion omhandlende kliniske farmakologer ansat i styrelserne og deltagelse i medicinrådsarbejdet.
Overordnet er vi få kliniske farmakologer til at løfte opgaven med deltagelse i medicinrådsarbejde. Der er fortsat behov for at statsansatte kliniske farmakologer bidrager til medicinerrådsarbejde. Det diskuteres hvor problemet skal rejses. Der er enighed om at Lægeforeningen eller Andreas Rudkjøbing kunne være et sted at starte. Foreløbigt aftales at bestyrelsen udfærdiger en præsentation af problematikken, som sendes til Andreas Rudkjøbing.
4. Speciallægeloftet, henvendelse til Danske Regioner
Maija har skrevet brev til danske regioners bestyrelser. Andre selskaber har accepteret skrivelsen.
5. Persondataforordningen, datakrav til DSKF
I forbindelse med GDPR lavede bestyrelsen en datapolitik som nu er offentlig på hjemmesiden og efterfølgende vil blive rundsendt til medlemmerne. Det konstateres at medlemsoplysninger forsvarligt opbevaret.
6. Håndtering af høringer med særlig interesse for DSKF
Høringer distribueres fortsat til medlemmerne og såfremt der er medlemmer med særinteresser, har disse mulighed for at komme med input. Såfremt der ikke er indkomne kommentarer fra medlemmer i DSKF, vil bestyrelsen ikke nødvendigvis udfærdige et svar.
7. Årsmøde 2019 – sted, varighed m.m.
Bestyrelsen diskuterer varigheden af årsmøderne fremover og økonomien i forbindelse med disse. Der er bred tilslutning til 2 dages varighed mod en beskeden stigning i deltagergebyr til næste år. Bestyrelsen sigter efter at afholde næste årsmøde på vestsjælland. Maija foreslår Klarskovgård til næste årsmøde. Freja vil undersøge om der findes et alternativt i samme område inden for et rimeligt prisleje.
8. Arbejdsområder til det næste år
a) PR-udvalg
Det diskuteres hvem der kan være initiativtager bag PR-udvalg. PR-udvalg bør være forankret i bestyrelsen med repræsentanter fra de enkelte centre. Maija skriver til ledelserne fra centrene at de kan sende mail til bestyrelsen, hvis de har en sag de tænker skal tages op i PR-udvalget.
b) Overblik over undervisnings- og ekspertiseområder
Selskabet kunne fortsat godt bruge et overblik over medlemmernes kompetencer i forhold til medicinrådets fagudvalg, undervisning etc. Det bliver foreslået at bruge facebookgruppen som fundament. Det vurderes dog, at denne ikke er egnet. Alternativt kunne det overvejes at lave en profil-sektion på selskabets hjemmeside. Freja vil undersøge om man kan tilføje en lukket del af selskabets hjemmeside
c) Hjemmesiden
Det foreslås at der 1-2 gange årligt er nogle personer, der kigger hjemmesiden igennem og i fællesskab rydder op. Maija, Freja og Morten melder sig foreløbigt til første gennemløb, som vil finde sted i forlængelse af næste bestyrelsesmøde.
d) Valgprocedure formandskab
Bestyrelsen diskuterer hvordan formanden skal vælges. Det foreslås at formand og næstformand vælges særskilt. Endvidere foreslås det at der vælges en junior-formand, der sidder sammen med formanden det sidste år af perioden. Der er i bestyrelsen enighed om at formanden bør være færdiguddannet klinisk farmakolog.
Bestyrelsen vil tage diskussionen med medlemmerne på næste årsmøde, med formålet at ændre vedtægterne.
9. DSF årsmøde 2019 – forslag til emner
Prioritering er blevet foreslået da dette emne kan bruges på mange planer, eksempelvis:
– I regionerne
– Medicinrådet
– Tværregionalt forum
– Patientniveau
– Egne ressourcer
10. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a) MR-fagudvalgsarbejde how to-kursus
Troels Bergmann har foreslået at vi åbner kurset op for farmaceuter. Det diskuteres hvordan kurset skal tilrettelægges fremover. Der er generel enighed om at kurset er målrettet mod læger. Det diskuteres om farmaceuterne kan deltage på 1. dag. Bestyrelsen besluttes at kurset indtil videre skal være forbeholdt læger og der er i bestyrelsen enighed om at vi udvikler konceptet før der åbnes op for andre faggrupper.
b) Møde om immunterapi
BKP vil fortsat gerne afholde møde om immunterapi i efteråret. Mødet vil formentligt blive afholdt i Ålborg. Det foreslås at BKP bruger dagene fra How-to kurset, nu hvor det er aflyst her i efteråret.
c) Andre faglige møder det næste år (oplæg om biosikring SSI)
Bestyrelsen har fået en henvendelse fra SSI og det besluttes at dette oplæg kunne bruges som oplæg til årsmødet
d) Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Ansøgning er klar til at blive sendt sundhedsdatastyrelsen. Bestyrelsen bakker op om at Tonny fortsætter
Bestyrelsen diskuterer navngivningen af medicingennemgang vs. Klinisk farmakologisk konsultation. Argumentet for medicingennemgang er at procedurekoden ikke kan låses til et bestemt speciale. Dog kan navnet klinisk farmakologisk konsultation differentiere ydelsen fra andre specialers ydelser.
11. Økonomien i DSKF
Udgår
12. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a) Opdatering af listerne
b) Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
Arbejdet med kompetencekort er startet. Der sigtes efter i alt 19-20 kort. Ny målbeskrivelse ligger forhåbentligt klar til oktober.
c) Kursusudvalget
Maija overtog formelt posten som formand 1/6/2018. Kursus 2 er planlagt til afholdelse ultimo 2018 og kursus 3 er planlagt til afholdelse primo 2019.
d) Ansættelsesudvalget
Akuelt opslag af 3 hoveduddannelsesforløb med ansøgningsfrist 16/8/2018.
e) Pause: Uddannelsesrådet
13. Næste møde
Medio august eller primo september foreslås. Maija sender doodle.
14. Eventuelt
30. april 2018
Referat af DSKF bestyrelsesmøde
Deltagere: Morten R. Hansen, Freja H. Sørup, Maija B. Haastrup, Zandra N. Ennis, Charlotte U. Andersen
Afbud: Lene Høimark, Mikkel B. Christensen, Kirstine M. Harboe og Tonny S. Petersen
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt.
2. Konstituering af bestyrelsen
Bestyrelsen konstituerer sig som følgende: Maija B. Haastrup som formand, Kirstine M. Harboe som næstformand, Zandra Nymand Ennis som sekretær, Charlotte U. Andersen som kasserer, Morten R. Hansen, Mikkel B. Christensen og Tonny S. Petersen som bestyrelsesmedlemmer. Freja H. Sørup og Lene Høimark som suppleanter
3. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen er erklærede inhabile
4. DSKF Årsmøde 2018 d. 6. april Hotel Nyborg Strand
a. Evaluering af årsmødet, rammer, varighed m.m.
Fordelen ved 2 -dages format er at, det giver sammenhold og faciliterer samarbejde på tværs af centre. Ulempen er prisen, det kan måske afholde folk fra at komme med. Flere har selv betalt deltagergebyr. Et kompromis kan være alternerende varighed af 1 til 2 dage. Bestyrelsen vil vejre stemningen hjemme i afdelingerne, for at afgøre næste års format. Bestyrelsen var tilfreds med rammer og pris, hvor 67 deltog og 49 overnattede til dette års møde.
b. Regnskab for årsmødet
Forventeligt underskud, endeligt regnskab kræver opgørelse ved revisor og er endnu ikke færdigt.
c. Opfølgning på gruppearbejde. Hvad skal vi arbejde med i det kommende år?
Pkt a: Vi skal fortsat arbejde for vores vilkår for at indgå i medicinrådets fagudvaleks deltagelse via Skype. Vi har fortsat udfordringer da vi er et lille selskab.
Pkt b: samarbejde om drift på tværs af centre:
Polyfarmaci ambulatorium, tryg mor etc., fælles kursustilbud som det afviklede kursus i arbejde under medicinrådets fagudvalg.
Overblik over centrenes undervisning, kan man skabe via hjemmesiden. Deling af informationer kunne også omfatte medlemmernes ekspertiseområder. Det bliver foreslået at selskabets facebook-gruppe kunne bruges som platform. Der er enighed om at data ikke skal være offentligt tilgængelige. Vi følger op på næste bestyrelsesmøde og sender spørgeskema ud i mellemtiden.
Pkt.c: utilsigtede hændelser – vi genkender systemfejl eks. tidspunkter for administration af lægemidler. Det er tvivlsom om han kan harmonisere på tværs af regioner.
Der er foreslået fælles undervisning og tiltag for at komme tættere på klinikken. Århus har risikomanager, hvilket andre centre kan lade sig inspirere af.
Pkt. d. fremtidige områder for bestyrelsen:
Uddannelsen: kurser for I-læger er blevet nævnt; det er forskelligt om I-læger deltager i H-kurser. Fælles I-læge kurser er foreslået, men grundet forskellig opstart og forskellige arbejdsopgaver mener bestyrelsen at introlæge kurser bør foregå lokalt på centrene.
E-læring til læger er blevet diskuteret.
Pr-udvalg blev diskuteret. Vi skal være mere synlige. Dette diskuteres som selvstændigt punkt på næste møde.
Valgprocedure for formandskab – skal formanden sidde længere tid end 4 år og er der krav for hvor langt man bør være i sin uddannelse, hvis man skal kunne vælges som formand. Det kræver under alle omstændigheder ændringer af vedtægterne. Dette diskuteres på næste bestyrelsesmøde.
Hjemmesiden bør opdateres jævnligt og der er foreslået kalenderfunktion. Tonny kunne måske hjælpe Freja med arbejdet og Freja tilkendegiver at hun følger op på dette.
d. Årsmøde 2019.
Bestyrelsen afventer tilbagemelding fra centrene. Næste årsmøde kunne være Sjælland. Vestsjælland er foreslået.
e. Kampmanns legat:
Vindere bør orientere selskabet og bør indsende billede samt beskrivelse af hvad pengene er brugt til. Maija vil følge op på sidste års vinder og høre hvad pengene er brugt til – force majeure situation medførte aflysning af oprindelige planer for vinderen.
5. Medicinrådsarbejde for statsansatte
Praktiske og økonomiske aspekter for statsansatte og regionalt ansatte i forhold til
arbejdet under medicinrådet blev diskuteret. Bestyrelsen overvejer, hvordan der kan skabes politisk opmærksomhed om problemstillingen
6. Speciallægeloftet
Speciallægeloftet er nu gældende. I Region Syddanmark kan kliniske farmakologer ikke ansættes på OUH og dermed på den eneste kliniske farmakologiske afdeling i regionen. Århus kæmper med 5-års regel og har mistet en overlægestilling. Der er ikke udsigt til at der må ansættes nye speciallæger. Bispebjerg, Region Sjælland og Region Nord er ikke ramt af dette loft. Maija har korresponderet med Stephanie Lose omkring problematikken med små afdelinger uden enheder perifært. Fælles skrivelse til Danske Regioner udfærdiges, i samarbejde med andre små, lægevidenskabelige selskaber, og bestyrelsen bakker op om at Maija følger op.
7. Håndtering af høringer
Medlemmer må selv orientere sig på høringsportalen. Bestyrelsen mener at hvis der ikke kommer svar til denne, så gør den ikke yderligere ved dette. Medlemmer må gerne sende svar til bestyrelsen og denne vil sammenfatte eventuelt flere svar. Bestyrelsen håndterer høringssvar ad hoc.
8. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Gentagelse af møde om MR-fagudvalgsarbejde
Okt/nov 2018, bestyrelsen vil høre Troels om han evt. vil dele sin viden fra sidste kursus. Birgitte Klindt og Hanne Rolighed har tilkendegivet at de gerne vil bidrage. Morten følger op.
b. Gå-hjem-møde om kliniknære tiltag og polyfarmaci
Punktet slettes
c. Møde om immunterapi
Birgitte Klindt har tilbudt at bidrage til et møde om immunterapi. Selskabet distribuerer materiale og bidrager økonomisk. Charlotte vil følge op og høre hvornår det passer tidsmæssigt.
d. Andre faglige møder det næste år?
Ikke flere tiltag. Kliniknære tiltag og polyfarmaci kan ligge under dette punkt.
e. Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Mikkel og Tonny vil følge op.
9. Økonomien i DSKF
Beholdning er sund. Kontingenterne er endnu ikke kommet ind, men forventes at komme ultimo maj.
10. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne – Udvalgslister skal gennemgås for vakancer
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget) stiler mod færdigt udkast i efteråret 2018 og revision af kursusrækken ligger op ad arbejdet med målbeskrivelserne.
c. Kursusudvalget: Maija overtager officielt 1.6.18. Maija har tanker omkring revision af kursusrækken.
I forhold til afvikling af kurser tilstræbes det at kursus-materiale sendes ud før kurset starter, således at kursister kan forberede sig. Præ-test kan være brugbart og kan overvejes.
d. Ansættelsesudvalget: Der skal strammes op på hvem der er til stede til ansættelsessamtaler og hvem de repræsenterer. Birgitte Rønn er ansvarlig for indkaldelse og at retningslinjer overholdes. Bestyrelsen er bekendt med problematiske forhold. Bestyrelsen overvejer om vi skal rette henvendelse til Den Lægelige Videreuddannelse.
e. Uddannelsesrådet er sat på pause: Vakant H-læge i nord og syd – pausen forventes opretholdt og vakancer besættes ikke før pausen suspenderes.
11. Næste møde
Ultimo juni
12. Eventuelt
Intet til dette punkt.
11. september 2018
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF tirsdag d. 11/9-2018, AKF Odense:
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt af deltagere
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen erklærede inhabile
3. Interne arbejdsgange
Hvordan lettes arbejdsgange – hvordan sikres det at folk svarer på mails osv.
Tordenskjolds soldater. Det er høfligt at kvittere om end man ikke har tid til at tage stilling.
MRH foreslår at vi udarbejder en hensigtserklæring. Lene bakker op.
Bestyrelsen kan markere vigtigt intern kommunikation, således at vigtigheden fremgår tydeligt.
4. DSKF Årsmøde 2019
a. Sted (Freja har indhentet tilbud)
Tre steder på Vestsjælland er kontaktet. Alle steder havde kapacitet 26-27 April 2019. Priser tilsyneladende i samme leje alle 3 steder. Valget falder på Musholm ved Korsør grundet beliggenhed.
b. Arbejdsgruppe: Fagligt program (obs henvendelse om biosikring SSI)
Vi tilstræber at søge tilskud hos BCPT, hvor der er frist 1/10-2018. Vi skal have så færdigt et program som muligt for at søge BCPT.
Der er endnu ikke sat et overordnet emne. Deltagere har ikke det store overblik over initiativer i egen afdeling. Maija foreslår at målbeskrivelsen kan være tema for dag 2. PhD highlight forslås, forskningsformidling med efterfølgende workshop foreslås. På denne måde kan der følges op på et af temaerne fra sidste årsmøde.
Deltagere går i tænkeboks. Freja og Mikkel melder sig til at organisere et program. Frist for program er 26/9-2018.
c. Arbejdsgruppe: GF plus praktiske rammer (rettidige indkaldelser, tilmeldinger, Kampmanns legat etc.)
Maija, Charlotte og Zandra står for det praktiske
Maija udfærdiger ansøgning til BCPT
d. Arbejdsgruppe: Socialt program
Der ønskes et tilsvarende socialt program. Morten og Lene er ansvarlige for dette.
Lene vil prøve at kontakte Dennis Nørmark mhb.på et ikke fagligt indslag på dag 1.
5. DSF Årsmøde 17/1-2019
a. Planlægning af workshop
Morten vil prøve at tage kontakt via Per Damkier, ifht. projektet omhandlende stamceller til behandling af impotens
b. Forslag til hot topic-emne
Ingen forslag på nuværende tidspunkt.
6. Udpegninger til
a. Rådgivende udvalg for rationel farmakoterapi
DSKF bestyrelsen peger Mette Marie Christensen
b. Suppleant til Ankenævnet for Patienterstatning
DSKF bestyrelsen peger på Troels Bergmann
c. LVS repræsentanter
Hanne Rolighed vil gerne fortsætte, men Troels Bergmann vil gerne trække sig. Tonny kunne godt være interesseret, men vil gerne kende omfanget af arbejdet. Kirstine melder sig også som kadidat til LVS.
Ad udpegninger generelt: bestyrelsen drøfter hvordan vi håndterer flere egnede kandidater. Vi bliver enige om at i de få tilfælde, hvor der er flere kandidater, anmoder bestyrelsen om begrundelse og/eller CV. Formanden træffer i samråd med øvrige bestyrelsesmedlemmer den endelige afgørelse.
7. EACPT Lifetime Achievement in Clinical Pharmacology (Indstilling af Kim Brøsen?)
Klinisk Farmakologisk afd. I Odense vil gerne indstille Kim Brøsen – Bestyrelsen bakker op om denne indstilling.
8. SEB-hædersprisen
Klinisk Farmakologisk afd. I Odense vil gerne indstille Kim Brøsen – Bestyrelsen bakker op om denne indstilling.
9. Marie og August Krogh prisen
Indstilling af Jesper Hallas – DSKF bestyrelsen bakker op
10. Henvendelse til Lægeforeningen vedr. statsansatte læger arbejde i fagudvalg under Medicinrådet
Andreas Rudkjøbing vil tage vores henvendelse med videre til LVS.
11. Medicinrådetsfagudvalg:
Vi mangler kapacitet. Aktuelt 4 ubesatte fagudvalg. Malignt melanom bør besættes og vi har frist for tilbagemeldig i uge 38.
12. Henvendelse til Danske Regioner vedr. speciallægeloftet
Neurokirurger har ikke svaret på vores henvendelse. DSKF venter fortsat på svar fra Danske Regioner.
13. PR-udvalg – hvordan kommer vi videre?
Udsat til næste bestyrelsesmødet
14. Overblik over undervisnings- og ekspertiseområder (Freja ift. hjemmesiden)
Udsættes til næste bestyrelsesmøde
15. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Møde om MR fagudvalgsarbejde 24/1-25/1 2019 i Odense. Troels og BKP er ansvarlige for afholdelse af dette kursus.
b. Møde om immunterapi
Status er aktuelt ukendt
c. Ansøgning om oprettelse af en procedurekode for medicingennemgang til Sundhedsdatastyrelsen
Tonny beretter at procedurekode er klar til indsendelse
Andet: Ad telekonferencer: Morten er fortsat arrangør og vil fortsat benytte telemødet. Til forskel fra nu opretter han i fremtiden alle bestyrelsesmedlemmer.
16. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
Udvalget er langt i processen og er forentligt snart klar til at sende målbeskrivelserne i høring. Udkast til høring skal gerne være klart i Oktober.
Udvalget drøfter muligheden for at hjemtage forskningstræning 2 – for at dette kan lade sig gøre skal vi have et overblik over, hvor mange læger der har behov for kurset. Økonomien bag kurset er fornuftig og kurset kan forventes at blive afholdt i det år, hvor der er 2 A-kurser dvs. 2021.
Kirstine forslår at man kunne undersøge om det er en mulighed at afholde kurset sammen med samfundsmedicinerne
c. Kursusudvalget
Kurser for 2019 er tilgængelige på hjemmesiden. Endvidere er budgettet for det kommende år lagt.
d. Ansættelsesudvalget
i. Praktiske rammer om udvalgets arbejde
Ansættelsesudvalget oplever at der ikke er styr på formalia ifht. deadlines og afvikling af ansættelsessamtaler. Mikkel retter henvendelse til Birgitte Rønn ved kommende ansættelsessamtaler med anmodning om at der strammes op på formalia. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, er næste skridt at rette henvendelse til Lise Møller, der sidder over Birgitte Rønn.
e. Pause: Uddannelsesrådet
Intet nyt
f. EACPT / UEMS
Intet nyt
17. Næste møde
Ultimo Oktober/primo November
18. Eventuelt
Ingen indkomne forslag
17. januar 2019
Referat fra DSKF-bestyrelsesmøde d. 17/1-2019
Tilstede: Tonny, Mikkel, Charlotte, Lene, Kirstine, Maija, Morten og Zandra
Afbud: Freja
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
Alle tilstedeværende godkender referatet
2. Habilitet
Ingen tilkendegivet
3. Årsmødet 2019
a. Praktiske forhold (indkaldelse til generalforsamling, Kampmanns legat, bestyrelseskandidater, økonomisk ramme m.m.)
1. Kandidater: 6 er på valg. Tonny og Mikkel genopstiller hvis vi ikke har andre egnede kandidater. Morten genopstiller ved behov. Lene genopstiller som suppleant. Freja og Kirstine udtræder. Vi aftaler at reklamere for bestyrelsesarbejde hjemme i de forskellige afdelinger og på den måde rekruttere kandidater til bestyrelsen.
2. indkaldelse: Maija, Charlotte og Zandra arbejder videre på materiale til årsmøde, indkaldelse til generalforsamling og praktiske forhold således at deadlines overholdes.
3. Økonomisk ramme: Vi har fået tilskud fra BCPT, pengene kan dog ikke bruges til honorar. Maija fremlægger udkast til deltagerbetaling. Bestyrelsen bakker op om de foreslåede satser.
b. Fagligt program
Det faglige program er nogenlunde komplet, da BCPT ansøgningen krævede at et komplet program forelå. Der mangler fortsat nogle navne til oplægsholdere. Mikkel og Freja arbejder videre på at skaffe navne. Morten varetager Kampmanns legat og tager gerne denne opgave igen til dette årsmøde. Invitation sendes sammen med generalforsamling.
Zandra tager kontakt til Anne Pastoft med henblik på Pk/PD assessment af stamceller. Steffen Thirstrup/Sabrina Toft Hansen nævnes som emner til oplæg om stamcelle overview.
c. Socialt program
Lene har kontakt med en antropolog. Vedkommende kan noget med at lave observationer af arbejdsmiljø/samarbejde. Vedkommende udbyder kurser med praktiske øvelser, hvor alle kommer til orde. Pris for et oplæg til årsmøde ligger omkr. 3000,- Bestyrelsen bakker op om at gå videre med denne foredragsholder. Tidsramme 1,5 time for dette indslag.
Ad. Løbetur: Charlotte og Lene vil gerne stå for løbetur lørdag morgen d. 27/4-2019.
Diverse: Der har været ønske om at få klarhed om hvad der er inkluderet i opholdet. Eksempelvis om der er drikkevarer med til middagen.
4. Målbeskrivelsen
Maija præsenterer kort information om at målbeskrivelsen har været i høring i alle centrene og der er indkommet høringssvar. Målbeskrivelsesudvalget mødes og diskuterer indkomne kommentarer. SST skal bruge noget tid til at tage stilling til større revisioner når udarbejdelsen af den nye målbeskrivelse er færdig. Endvidere skal Logbog.net skal bruge ca. 3 mdr til opdatering. Det diskuteres om industrien skal have mulighed for deltage i høring. Måbeskrivelsesudvalget vil drøfte dette spørgsmål. Bestyrelsen drøfter hvordan indkomne kommentarer til målbeskrivelsen bliver håndteres.
5. Udpegninger til MR fagudvalg – hvordan sikrer vi dækning?
Der er fortsat ikke mange kliniske farmakologer til at løfte opgaven. Adskillige har flere fagudvalg. Det er sparsomt med kandidater til nye fagudvalg. Reviewer-rolle foreslås. Tidligere har man foreslået at folk skal melde sig frivilligt. Alternativt må klinisk farmakologi melde pas til deltagelse i MR FU.
MR betragtes fortsat som en kerneopgave. Fremtiden bringer formentligt ændringer ifbm. Sundhedsreform. Bestyrelsen vil hjælpe med at finde egnede kandidater hjemme i de respektive afdelinger.
6. Fremtidige aktiviteter – huskeliste
a. Møde om MR fagudvalgsarbejde 4.-5. april 2019
Troels er ansvarlig for afvikling. Der er aktuelt 8 tilmeldte. Bestyrelsen overvejer at reklamere mere for kurset for at øge antallet af tilmeldte.
b. Møde om immunterapi
I planlægningsfase, foreløbigt tænkes at mødet afholdes i Maj
c. Oprettelse af procedurekode for medicingennemgang
Procedurekoden er tilgængelig 1. April 2019.
d. Forslag om deltagelse i Folkemødet på Bornholm
Bestyrelsen er forespurgt om DSKF skal deltage. Grundet omkostninger mener bestyrelsen ikke at det er relevant.
e. Nordisk LI-møde 23.-24. september 2019 i Odense
Fælles afvikling mellem Odense og Aarhus. Hotellet er booket. Traditionelt er ca. halvdelen læger og ca. halvdelen farmaceuter.
div. Ang. Danpædmed mødet, så vil bestyrelsen bakke om dette ved at reklamere igen.
7. Stående udvalg
a. Målbeskrivelsesudvalget
Ingen ændringer
b. Kursusudvalget
Der er planmæssig afvikling. Pæne evalueringer. SST har kun skåret 6% af rammen. Der er endvidere bevilget 15.000,- til temadag for kursusledere. Målet er at variere undervisnings formen under afvikling af kurserne.
c. Ansættelsesudvalget
Ingen ændringer. Den faglige profil er endnu ikke taget i brug og vil ikke blive anvendt ved kommende ansættelsessamtaler. Aktuelt to opslag med forløb i hh. Region Hovedstaden og Region Midt.
d. Uddannelsesrådet (aktuelt pause)
Aktuelt på pause, men praktisk implementering kommer på tale når målbeskrivelsesudvalget har færdiggjort målbeskrivelserne.
e. EACPT/UEMS
Rasmus Huan, Region Hovedstaden har afløst Eva Sædder
8. PR-udvalg
Der er fortsat ikke et PR-udvalg. Bestyrelsen drøfter at vi bør opprioritere at få etableret dette udvalg. Morten foreslår at man etablerer en arbejdsgruppe der refererer til bestyrelsen. Der bør udfærdiges et kommissorium for at afgrænse opgaverne. Maija udfærdiger et udkast.
9. Undervisnings- og ekspertiseområder
Ikke drøftet videre i dag. Mulighed for profil på hjemmeside overvejes fortsat. Morten laver skriftligt oplæg.
10. Næste møde
Efter generalforamling
Evt. fokuseret møde vedr. målbeskrivelserne.
Vi kan evt. mødes til selve årsmødet kl. 9. Fredag morgen.
11. Eventuelt
ikke noget
3. Juni 2019
Referat bestyrelsesmøde i DSKF 3/6-2019, AKF Odense, WP 19, 2.
Tilstede: Maija, Morten, Zandra, Kenneth, Lene, Sidsel, Rasmus og Simon pr. Skype.
Afbud: Charlotte
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
2. Konstituering af bestyrelsen
Bestyrelsen har i forbindelse med årsmødet konstitueret sig som følger:
Formand: Maija Bruun Haastrup
Næstformand: Morten Rix Hansen
Kasserer: Charlotte Uggerhøj Andersen
Sekretær: Zandra Nymand Ennis
Lene Høimark
Rasmus Huan Olsen
Sidsel Arnspang Pedersen
Suppleant: Kenneth Skov
Suppleant: Simon Reuter
3. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen
4. DSKF Årsmøde 2019 d. 26.-27. april Muusholm Hotel, Korsør
a. Evaluering af årsmødet, rammer, varighed m.m.
Det var et godt årsmøde, men der er enighed om, at det gerne må vare lidt længere på dag 2 fremover, f.eks. til kl. 15. Der bør også være bedre tid til længere pauser eller gåture i programmet.
b. Regnskab for årsmødet
Det endelige regnskab er ikke gjort op, men vi forventer at ende med et lille overskud.
c. Årsmøde 2020
Der stiles imod et 2-dages årsmøde, evt. på hverdage, i omegnen af Fredericia eller Middelfart. Lene indhenter tilbud fra mulige konferencesteder.
5. Opfølgning på årsmødet. Hvad skal vi arbejde med i det kommende år?
a. Habilitetspolitik
Det ser ikke ud til at give mening at udarbejde en habilitetspolitik for specialet. Man kan overveje at indskrive i nye vedtægter, at formanden ikke må have industritilknytning, men den øvrige bestyrelse skal fortsat være åben for medlemmer ansat i industrien.
b. Vedtægtsændringer
Det var et ønske på årsmødet, at vi iværksætter en ændring af vedtægterne. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Maija, Kenneth, Lene og Morten. Vi indbyder centrene til at komme med forslag til ændringer og til at sende en repræsentant til arbejdsgruppen.
c. Implementering af målbeskrivelse, skabeloner for uddannelsesprogrammer etc. Arbejdsgruppe? Uddannelsesrådet?
Når målbeskrivelsen forhåbentlig snart er godkendt, starter arbejdet med implementeringen. Det påhviler Uddannelsesrådet, som imidlertid først skal suppleres op, da der er en del vakante poster, og som bør have solid opbakning fra målbeskrivelsesudvalget og bestyrelsen.
d. PR-gruppe
Formen for dette er endnu uafklaret.
6. Årshjul – plan for bestyrelsesmøder for det kommende år (1 per kvartal)
Vi stiler efter 4-5 fysiske bestyrelsesmøder årligt, heraf et placeret i forbindelse med Odense-mødet (årsmødet i DSF) og et i forbindelse med årsmødet i DSKF. De øvrige placeres med to i andet halvår og muligvis et mellem årsmødet og sommerferien. Der stiles såvidt muligt mod at afholde bestyrelsesmøderne i forbindelse med U-kurser.
De kommende bestyrelsesmøder bliver derfor ultimo august/primo september (afklares via Doodle), 21. oktober i Odense (i forbindelse med U-kursus 5), 15. januar 2020 (i forbindelse med Odense-mødet) og til næste årsmøde.
7. Procedure for dækning af transportudgifter
Som udgangspunkt dækkes transportudgifter sv.t. billigste offentlige transport (eller kørsel i egen bil efter statens takst) til møder i forbindelse med poster, man er udpeget til for DSKF. Udgifter til ansættelsesudvalgsmøder afholdes af afdelingerne.
Hotel dækkes kun i særlige tilfælde efter forudgående ansøgning til bestyrelsen.
8. Procedure for udpegninger og genudpegninger til diverse udvalg m.m.
Af hensyn til at sikre, at udpegninger ikke fortsætter blindt, men at repræsentanter får mulighed for at stoppe og nye interesserede får mulighed for at melde deres kandidatur, lægges op til en tidsbegrænsning på alle udpegninger, med mulighed for forlængelse. Tidsbegrænsningen vil afhænge af typen af udpegning, da det i en række tilfælde giver mening med langvarige udpegninger. Maija udarbejder et forslag.
9. Speciallægeloftet – opfølgning
Det forlyder, at Danske Regioner vil komme med en udmelding inden sommerferien om, hvilke specialer der eventuel skal undtages fra speciallægeloftet.
10. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Nordisk LI-møde 23.-24. september, Odense
Mødet er langt i planlægningsfasen, og der er åbnet for tilmelding. Hjemmesiden www.ndim2019.dk har yderligere information.
b. Møde om immunterapi
Intet nyt.
c. Andre faglige møder det næste år?
Ingen planer aktuelt, men alle vil spørge på deres respektive afdelinger, om der er ønsker eller forslag til nye møder (hel- eller halvdags).
Sidsel undersøger muligheden for at søge økonomisk støtte til afholdelse af møder.
11. Økonomien i DSKF
Det ser fornuftigt ud, og vi har en god kassebeholdning.
12. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
Maija skal til møde i SST 4/6 mhp. at få styr på de sidste knaster. De foreløbige meldinger tyder på, at målbeskrivelsen kan godkendes med små ændringer.
c. Kursusudvalget
Kursus 4 – farmakodynamik – har netop været afholdt i Aarhus. Kursus 5 og 6 afholdes i løbet af efteråret i Odense og København.
Den 13/6 afholdes temadag for delkursusledere i Odense, hvor der blandt andet skal tages hul på opgaven med at udarbejde kursusmanualer for alle kurserne i kursusrækken.
d. Ansættelsesudvalget
H-forløbene til efteråret er under opslag nu. Samtaler afholdes til september.
e. Uddannelsesrådet – udpegninger
Vi skal have fyldt de vakante pladser i Uddannelsesrådet. Alle vil høre på deres respektive afdelinger, om der er kandidater til dette.
13. Næste møde
Maija udsender Doodle.
14. Eventuelt
Vi har fået en henvendelse fra Novo, som spørger til muligheden for at tilrettelægge et kursus eller en kursusrække for deres læger i stil med vores U-kurser. Maija undersøger dette nærmere.
21. oktober 2019
Dagsorden bestyrelsesmøde i DSKF 21/10-2019 kl. 17-19, AKF Odense, WP 19, 2.
Afbud: Lene, Charlotte
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt af tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen deklarerede
3. DSKF Årsmøde 2020 d. 17.-18. april i Fredericia
Der er indsendt ansøgning til BCPT. Det er endnu ikke afgjort om vi får støtte, der kommer svar på ansøgningen den13.11.19. Alternativt kan vi søge jubilæumspuljen fra BCPT, der løbende kan søges.
Det er fra Odenses side ytret at det er bekosteligt med 2-dages møder, hvorfor man ønsker alternerende 1 og 2-dages møder fremadrettet.
Der er umiddelbart forskelligartede holdninger til varighed af mødet på de andre centre i landet.
a. Fagligt program – arbejdsgruppe
Størstedelen af programmet er færdigt. Der mangler stadig et par enkelte oplægsholdere. Morten melder sig som tovholder for at få færdiggjort programmet.
Maija har arbejdet på allergologisk workshop. Rasmus deltager ifht. tilrettelæggelse af oplæg omhandlende Qt-forlængende farmaka.
b. Organisatorisk (GF, Kampmanns legat, tidsfrister etc.) – arbejdsgruppe
Maija, Charlotte, Lene og Zandra har meldt sig til dette.
c. Socialt program – arbejdsgruppe
Sidsel og Simon arbejder på det sociale program – deadline 1.2.20. Maija vil gerne informeres om hvad det sociale program kommer til at indebære.
4. Medicinrådsarbejdet – udpegninger til fagudvalg, fremtidig ressourceallokering m.m.
Lang diskussion vedr. udpegning af ikke-speciallæger til fagudvalgene. Det har været oppe i rådet. Man er enige om at ikke-speciallæger gerne må udpeges, hvis der følger en særlig argumentation.
Selskabet dækker 39 fagudvalg. Nogle medlemmer har op til 3 fagudvalg. Der er udregnet hvor mange årsværk arbejdet i alt trækker fra afdelingerne, men arbejdsmængden er steget siden denne opgørelse.
Målet er at afdelingerne skal kompenseres økonomisk for det arbejde der lægges.
Endvidere problematisk at formanden udpeger, men at det er ledelsen der skal give lov til deltagelse. Statsligt ansatte arbejder fortsat frivilligt i fagudvalgene.
Det diskuteres at vi bør synliggøre hvor mange ressourcer DSKF bidrager med sammenlignet med andre selskaber.
Bestyrelsen vil arbejde videre med en fælles indstilling. Bestyrelsesmedlemmerne vender situationen hjemme i de forskellige centre.
5. Arbejdsområder:
a. Habilitetspolitik
Forslag fra BBH: “Den udpegede har pligt til – inden man indtræder i en arbejdsgruppe – at erklære relevante interessekonflikter overfor selskabets bestyrelse. For deltagelse i arbejdsgrupper nedsat af XX (f.eks. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen osv.) er det tilstrækkeligt, at XX habilitetserklæring udfyldes.”
Ovenstående på linje med dsaim. Ingen protesterer mod formuleringen
b. Vedtægtsændringer (diskussion af forslag rundsendt før sommerferien)
Vedtægter med ændringer rundsendes på ny til bestyrelsen, da ikke alle har overblikket over den seneste version. Efter endelig accept med frist på 1 uge, rundsendes efterfølgende til afdelingerne ( ca.omkring 1. nov). Afdelingerne får svarfrist omkring 1. dec. Herefter tager bestyrelsen i DSKF stilling om vedtægtsændringer kan vedtages. Såfremt dette er tilfældet skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i januar 2020. Medlemmerne kan brevstemme til denne. Minimum en ⅓ af medlemmerne skal stemme, hvoraf der skal være flertal for at vedtægtsændringer kan vedtages.
Væsentligste ændringer: alle bestyrelsesmedlemmer kan vælges 3 gange. Formanden skal være speciallæge og vælges separat.
c. Implementering af målbeskrivelse, skabeloner for uddannelsesprogrammer, kurser v. barsel etc. Arbejdsgruppe? Uddannelsesrådet?
• Ny målbeskrivelse er trådt i kraft. Dette betyder at de seneste ansøgere har fået afslag på merit. Meritter bevilges nu på nationalt niveau.
Uddannelsesprogrammer opdateres på de enkelte afdelinger. Programmerne ser meget forskelligartede ud, på de forskellige centre.
• Bestyrelsen drøfter hvordan manglende A-kurser ved ved endt hoveduddannelse skal håndteres. Betinget godkendelse af speciallægeanerkendelse er ikke en mulighed. Generelt er der enighed om at dispensation kan ydes, hvis kompetencer opnås på anden vis og den der søger dispensationen skal selv komme med et løsningsforslag.
Der arbejdes fremadrettet mod at I-læger fra alle centre deltager i A-kurser. Desuden bør det nok være en mulighed at tage A-kursus på trods af barsel.
d. Bestyrelsesmanual
Skal der udfærdiges en manual, således at viden fra tidligere bestyrelse ikke går tabt, når poster overdrages.
Zandra udfærdiger et udkast og rundsender, så der kan kommenteres fra øvrige bestyrelsesmedlemmer.
6. Procedure for udpegninger og genudpegninger til diverse udvalg m.m.
Diskussion af forslag rundsendt før sommerferien. Der stræbes mod genudpegning, således at der kommer en løbende udskiftning. Tidsfrister for genudpegninger afpasses efter hvilke poster det drejer sig om, således at genudpegninger sker hensigtsmæssigt. Udpegninger vendes i bestyrelsen.
7. Speciallægeloftet – opfølgning: findes ikke længere for klinisk farmakologi.
8. LIWEB – kommende database(r): Ny database på vej. Funderet i Odense, navnet bliver Medicin Information og Rådgivning (MIR). Region midt og Nord har ikke ønsket at være med, da de har planer om en database integreret i midt-EPJ. Således vil vi ikke have en nationalt dækkende database fremadrettet.
9. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Møde om immunterapi
Umiddelbart intet nyt
b. Andre faglige møder det næste år? Ønsker fra de enkelte afdelinger (alle)? Mulighed for støtte (Sidsel)?
Næste How-to MR FU 14+15 maj 2020 i Odense
Der kan fortsat søges fra BCPT, hvis man inviterer international oplægsholder.
DSKF giver lidt tilskud til små faglige møder.
10. Nyt fra DSKF stående udvalg?
a. Opdatering af listerne
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget): er i drift
c. Kursusudvalget: kursus 5 – farmakopidemiologi kører disse dage. Kursus 6+7 er planlagt. Kursus 8+9 er under planlægning. SST er ansøgt om budget.
d. Ansættelsesudvalget:
2 læger ansat ved seneste runde. Zandra har trukket sig og giver posten videre til Sidsel.
e. Uddannelsesrådet: er trådt i kraft
11. Ny webmaster
Vi rundspørger om der er nogen der vil overtage. Funktionen kan ligge uden for bestyrelsen. Maija og Sidsel kigger på at opdatere teksterne på hjemmesiden.
12. Næste møder
Det næste store møde er d. 15. januar 2020 (Odense-mødet) – vi tilstræber at bestyrelsesmødet ikke falder sammen med DSF-bestyrelsesmødet og 18. april (årsmødet)
13. Eventuelt
DSF workshop: Overordnet emne er livsstilssygdomme. DSKF har ikke budt ind med workshop. Bestyrelsen synes det er ærgerligt at vi ikke har et oplæg. Kenneth har prøvet at lave et oplæg omhandlende transportere, men det er ikke lykkedes at få oplægsholdere.
Sidsel vil prøve at høre ang. deprescribing
Simon vil høre om LI-web sag omhandlende statiner og interstitiel lungesygdom. Vi finde en lungelæge (Jesper Nielsen, afd. J, OUH er foreslået) og en kardiolog (der tages kontakt til den ledende overlæge på afd. B, OUH).
Kenneth melder til Niels Jessen at DSKF arbejder på sagen.
UEMS:
Troels Bergmann arbejder på fælles oversættelse af målbeskrivelse gennem UEMS. Der ønskes oversættelse af den nye målbeskrivelse. Arbejdet splittes mellem målbeskrivelsesudvalget.
Arytmi guideline:
Det er tid til at opdatere den arytmi guideline som Dansk Kardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk selskab har publiceret. Gesche Jürgens fra Roskilde er udpeget som repræsentant for DSKF i den forbindelse.
15. Januar 2020
Referat af bestyrelsesmøde, Odense d.15. januar 2020
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi
Tilstede: Charlotte, Lene, Maija, Morten, Kenneth og Zandra
Afbud: Rasmus, Simon, Sidsel
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt af alle tilstedeværende
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen aktuelle
3. DSKF Årsmøde 2020 d. 17.-18. april i Fredericia – status
1. Fagligt program – arbejdsgruppe (Morten, Rasmus)
Programmet er under udarbejdelse – der foreligger et konkret udkast til komplet program. Bestyrelsen gennemgår programmet og kommer med forbedringsforslag til de enkelte punkter på programmet.
Evt: der diskuteres igen holdninger til længden af årsmødet. Der er i de forskellige centre forskellige ønsker til hvorvidt årsmødet skal alternere mellem 1 og 2 dages varighed, mens andre konsekvent ønsker 2 dage. I bestyrelsen er der enighed om at årsmøder af 2 dages varighed giver bedre mulighed for at netværke på tværs af centrene.
2. Organisatorisk (GF, Kampmanns legat, tidsfrister etc.) – arbejdsgruppe (Maija, Charlotte, Lene og Zandra)
Der skal laves aftale med bedømmere, der ikke er inhabile i forhold til ansøgere.
3. Socialt program – arbejdsgruppe (Sidsel, Simon)
Det sociale indslag er næsten på plads, men mangler endelig bekræftelse fra foredragsholder.
4. Arbejdsområder:
1. Vedtægtsændringer
Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling og der indhentes aktuelt stemmer. Bestyrelsesmedlemmerne arbejder for at indhente flest mulige stemmer fra medlemmerne.
2. Bestyrelsesmanual – status
Står stille
3. Medicinrådsarbejdet – fælles indstilling fra DSKF?
Skal slettes fra dagsordenen
5. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
1. Møde om immunterapi – Aarhus
Slettes fra dagsordenen
2. How-to-kursus 14.-15. maj ’20
Tilmeldingen er aktuelt åben, endnu kun få tilmeldte.
3. Forslag om gå-hjem-møde(r) om psykofarmakologi
Maija barsler med at arrangere et eller flere gå-hjem møder vedr. psykofarmakologi. Maija har flere bud på oplægsholdere.
4. Andre faglige møder det næste år? Ønsker fra de enkelte afdelinger (alle)?
Bestyrelsen går tilbage til respektive afdelinger og forhører sig om hvorvidt der skulle være lokale initiativer.
Kenneth foreslår et efterårsmøde i DSKF. Mødet skal arrangeres af selvstændigt udvalg, der referer tilbage til bestyrelsen og DSKF kan bistå med lidt finansiering til afvikling af mødet. Det foreslås at yngre kollegaer kunne bidrage.
6. Nyt fra DSKF stående udvalg?
1. Opdatering af listerne
Intet nyt
2. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)
Intet nyt
3. Kursusudvalget
Der har været afholdt 2 kurser afholdt siden sidst. Pænt årsregnskab, uden overskridelser. Ny budgetudmelding med 6% reduktion fra Sundhedsstyrelsens side, hvilket fint kan honoreres. U-kursus 7+8+9 afholdes i 2020. Ambition om der skal være 2 kursusledere på alle kurser, med en erfaren og yngre, således at der kan sikres kontinuitet ved eventuelt generationsskifte.
4. Ansættelsesudvalget
Intet nyt
5. Uddannelsesrådet
Intet nyt
7. Ny webmaster – Tekster til hjemmesiden (Maija og Sidsel)
Peter Esbech (OUH) ny webmaster for selskabet. Tekster til hjemmesiden er fortsat under opdatering.
8. Næste møder
18. april (årsmødet)
Morgenmadsmøde lørdag for ny bestyrelse.
9. Eventuelt
Målbeskrivelsen er oversat til engelsk til brug i UEMS, hvor den seneste udmelding er at den Danske målbeskrivelse vil vægte tungt. Oversættelsen er udført af en studentermedhjælper ansat af selskabet til formålet.
9. November 2020
Referat af bestyrelsesmøde i DSKF den 9. november 2020 kl 14-16
Online
Afbud: Sidsel
Tilstede: Marie, Kenneth, Henrik, Morten, Zandra, Louisa, Samuel, Rasmus
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsorden godkendt
2. Bestyrelsesmedlemmers habilitet ift. aktuelle dagsorden
Ingen inhabile
a. DSKF- Årsmødet 2021?
Vi har tidligere drøftet årsmødet og det fastholdes fortsat at der ikke afholdes årsmøde i foråret. Bestyrelsen vurderer løbende om der eventuelt kan afholdes et årsmøde i efteråret 2021.
Generalforsamling stiles efter afholdelse i April 2021 som et virtuelt møde evt. med kort fagligt oplæg der kunne være ATMP.
3. Arbejdsområder:
a. Bestyrelsesmanual?
Fysisk på google docs – alle skal have adgang og manualen skal fortsat udbygges og opdateres. Der er ikke deadline på denne proces.
4. Fremtidige aktiviteter – huskeliste (status)
a. Andre faglige møder det næste år? Ønsker fra de enkelte afdelinger (alle)? Mulighed for støtte, f.eks. fra BCPT?
Intet tilkendegives fra selskabets medlemmer. Qua COVID-19 ikke meget aktivitet i egne rækker.
Bestyrelsen drøfter muligheder for at opfordre til at der bliver arrangeret noget:
• ATMP – Zandra, Morten og Rasmus følger op på et fagligt indhold inden for dette emne.
• Bivirkninger – Henrik vil arbejde videre med et møde omhandlende dette emne
b. How-to-kursus 2021?
Ikke aktuelt. Punktet nedlægges
5. Nyt fra DSKF stående udvalg
a. Opdatering af listerne?
Den nye bestyrelse er ikke helt klar over hvad listerne dækker over, vil høre den afgående formand om der skal følges op.
b. Uddannelsesudvalget (Målbeskrivelsesudvalget)?
Ingen aktivitet, pt. På pause
c. Kursusudvalget?
H-kurser afvikles planmæssigt efter at være blevet skubbet fra foråret om end det er et tæt program
d. Ansættelsesudvalget?
Intet for nu, afventer næste oplag af H-stillinger
e. Uddannelsesrådet
Intet nyt
6. Hjemmesiden?
Peter Esbech, Rsyd opdaterer løbende.
Aktuelt er den ikke gennemgået. Bestyrelsen er ikke bekendt med problemer.
7. Opdatering af rapport om psykofarmakologisk behandling af gravide og ammende?
Ingen bestyrelsesmedlemmer aktuelt involverede og intet nyt. Punktet slettes
8. Ansættelsesudvalget – procedurespørgsmål fra Birgitte Rønn?
Procedurespørgsmål har tidligere været vendt i bestyrelsen og ikke aktuelt. Punktet slettes
9. Næste møde
Drøftet under aktiviteter
10. Fokusområder? -Forslag til nyt fokusområde: Bedre information om lægemidlers effekt og bivirkninger. Yderligere følger
11. Medlemstilbud
Bestyrelsen drøfter hvordan et medlemskab kan gøres mere attraktivt eller hvordan deltagelse i årsmøderne bliver sjovere. Det vurderes at det kunne være et positiv tiltag med flere møder/oplæg. Uformelt tema til middag/aftenarrangement ifbm. Årsmødet overvejes
12. Eventuelt?
Specialets fremtid: Omlægning af speciallægeuddannelsen drøftes aktuelt i SST. Planen er bestyrelsen bekendt, at der skal laves en common-trunk del for de uddannelser der ligger i laboratoriesøjlen
Opbevaring af data: Aktuelt løsning på SDU til PF-data. ZNE vender om der er en mulighed for et fælles system til opbevaring af data der opfylder GDPR-krav. ZNE vil høre Maija, hvad LVS-GDPR-pakken dækker.
Næste møde: Januar 2021, ZNE sender doodle
26. Januar
Beslutningsreferat 13. oktober 2021
Afbud: Casper Kierulf Lassen , Rasmus Huan Olsen
Ny sekretær: Louisa Exner
Ny næstformand: Samuel Azuz
Kasserer: Kenneth Skov
DSF´s årsmøde: Vi byder ind med ”Døden skal have en årsag”, foreslåede oplægsholder Asser Thomsen, Charlotte Uggerhøj og Giftlinjen. Marie Bach Nielsen forestår kontakt til to førstnævnte, Henrik Horwitz til sidstnævnte.
Plan B: Ekstrem-kinetik.
Forslag til nye arrangementer: Nyheder fra industrien. Eksempelvis at et medicinalfirma fortæller om pipelinen. Kunne eksempelvis holdes hver anden måned.
Høringsudvalg-Samuel Azuz kontakter afdelingsledelserne mhp. at få disse til at udpege medlemmer, der ønsker at besvare høringer.
Næste møde i december. Her skal det besluttes om årsmødet skal gentages til foråret, eller vi skal ind i den vanlige rytme med forårsmøder.
Refereat af DSKF bestyrelsesmøde 26.01.2021
Tilstede: Kenneth, Zandra, Henrik. Sidsel, Marie, Samuel, Rasmus
Afbud: Morten, Louisa
1. Godkendelse af dagsorden
Der er tilføjet et punkt om regnskab under evt.
2. Habilitet
Ingen inhabile
3. Speciallægereform
Henrik har deltaget i LVS møde om speciallægereform. Det er uklart hvor stor
indflydelse DSKF har på en evt. reformering af specialet. Målet er tilsyneladende at
KBU afskaffes, herud over er der ingen konkrete ændringsforslag ifht. Klinisk
farmakologi. Henrik og Zandra deltager i paraklinisk tænketank. Der skal drøftes om
der kan etableres en fælles paraklinisk del i hoveduddannelsen.
Det diskuteres om det overhovedet er relevant at have en fælles del, som formentligt
bliver laboratorie orienteret. Bestyrelsen ønsker fortsat at HU er klinisk orienteret.
Flere betvivler nytteværdien af en fælles laboratorie del. Omvendt kan klinisk
farmakologi bidrage til eksempelvis Mikrobiologi, som kunne bruge Pk/PD.
Region H ønsker en ændret praksis for hvordan de kliniske ophold i HU landes.
Økonomien er et afgørende aspekt i denne sammenhæng.
4. Hjemmesiden-hvad med at tilføje publikationer og rapporter, som centrene alligevel
publicerer.
Det drøftes at dokumenter af samfundsrelevans kan med fordel komme på
hjemmesiden. Desuden kan dette give YL muligheder for at publicere. Tilføj ISBN og
DOI nr. så publikationer herfra kan opkvalificere et CV. Faren er dog heterogene
anbefalinger, hvis disse ikke er vedtaget på tværs af regioner. Der kan være politiske
forklaringer på forskelligheder i regionale anbefalinger. Dog kan hjemmesiden på
denne måde fungere som bindeled for at sikre tættere samarbejde mellem regionerne,
som længe har været ønsket af bestyrelsen. Henrik foreslår at det gøres efter SIF-
modellen, hvor dokumenterne undergår intern kvalitetskontrol. Det er tilslutning til en
kvalitetssikring, men bekymring om arbejdsbyrden til bestyrelsen/udvalg der
kvalitetssikrer. Det besluttes at vi tager overvejelserne med som punkt på årsmødet.
5. Årsmøde/Tema eftermiddag/webinar om præcisionsmedicin eller bivirkninger:
Det diskuteres overordnet hvornår årsmødet kan afholdes. Vi sigter efter fysisk møde i
efteråret omkring 1. okt, som et møde af to dages varighed. Grundet covid-19 er dette fortsat
ikke mulig med fysisk fremmøde i løbet af foråret. Ifølge vedtægter skal generalforsamling
sædvanligvis afholdes før udgangen af April. Det vurderes at der igen i år må fraviges,
grundet aktuelle situation.
Vi kan supplere med et webinar i løbet af foråret. Zandra har kontaktet Anne Pastoft LMST,
men endnu ikke fået svar. Sidsel vil følge op. Morten, Rasmus, Sidsel og Zandra arbejder
videre med fagligt indhold til et fyraftensmøde af ca. 1-1,5 times varighed.
6. evt.
– Regnskab (Kenneth)
Underskud på 25.000 – det skærer 10% af egenkapital. Det er forårsaget
af aflysning af årsmødet 2020 samt manglende indtægter ifbm.
Årsmødet 2020. Regnskabet kommer til revision. Økonomien ser alt i alt
fornuftig ud.
– opdatering af DSKF Logo (Zandra)
I forbindelse med EACPT 2027 mangler vi en moderfil med
tilstrækkelig opløsning. Zandra har mulighed for at få lavet et opdateret
logo til selskabet og bestyrelsen bakker op.
– Indstilling af Kim Brøsen til 2021 EACPT lifetime achievement (Troels
Bergmann)
Henrik har forhørt sig i Odense, der foreligger materiale fra en tidligere
indstilling. DSKF udsteder gerne et letter of support.
– Håndtering af høringer (Kenneth)
Kenneth var til LVS repræsentantskabsmøde og blev i den forbindelse
opmærksom på mængen af høringer. Det foreslås at vi nedsætter et
udvalg, for at opnå større systematik i arbejdet og sikring af at vi bliver
hørt som selskab.
Zandra, der på nuværende håndterer høringer beretter at der overordnet
kommer der få tilbagemeldinger fra selskabets medlemmer. Oftest vil de
Kliniske farmakologiske afdelinger blive bedt om input til
lægemiddelrelaterede høringer via Regionerne. Det vurderes at der nok
ikke er interesse for at være i et sådan udvalg og derfor beslutter
bestyrelsen, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at nedsætte et
udvalg.
– Årsmøde:
Se tidligere punkt
– MR FU:
o FU for Sinuitis tages af Zandra
o FU for Cushings ubesat – Henrik forhører sig på afdelingerne
– Næste bestyrelsesmøde
Medio marts – lige før påske. Zandra sender doodle.
10. Marts
Referat af DSKF bestyrelsesmøde 47/marts 2021
d. 10.03.2021
Tilstede: Zandra, Henrik, Kenneth, Louisa, Morten, Rasmus, Samuel og Sidsel
Afbud: Marie
1) Program for ATMP-møde:
Planlægningen skrider fremad og programmet næsten på plads. Vi mangler kun 1 bekræftet foredragsholder. Andreas Ohm Svendsen (OUH) hjælper med teknikken. Bestyrelsen drøfter hvilken platform der skal anvendes og valget falder på Microsoft Teams, hvor vi kan rundsende link til møderum.
Kenneth sørger for gaver. Zandra laver programmet færdigt samt invitation og rundsender til bestyrelsen før den kommer til medlemmerne.
2) IT-sikkerhed:
Formand og kasserer udsat for CEO-fraud. Bestyrelsen drøfter om mailadresser kan slettes fra hjemmeside.
Der er et kontaktmodul der i stedet kan bruges. Ligeledes drøftes om der kan installeres software der reducerer spam/phishing.
Henrik Horwitz vil følger op.
3) Årsmøde 2021
Der er mulighed for at søge bevilling fra BCPT med deadline 1. april 2021. Det er ikke helt klart om bevilling 2020 stadig er tilgængelig efter aflyst møde. Zandra har skrevet til Henrik Horneberg for afklaring. Der er enighed i bestyrelsen om at tidligere planlagte program i det store hele kan genbruges. Vi overvejer om lokaliteterne i Fredericia skal bruges med mulighed for rabat (som tilkendegivet ifbm. Tidligere aflysning).
Datoerne er sat til. 1+2 oktober. Alle forhører sig hjemme i afdelingerne om det er realistisk at gennemføre.
4) Hjemmeside
Bestyrelsen drøfter om der kan ryddes op på hjemmesiden i de informationer der ligger.
5) Næste møde
Sigter efter et møde ultimo april. Zandra sender doodle
13. Oktober
Beslutningsreferat 13. oktober 2021
Afbud: Casper Kierulf Lassen , Rasmus Huan Olsen
1. Ny sekretær: Louisa Exner
2. Ny næstformand: Samuel Azuz
3. Kasserer: Kenneth Skov
4. DSF´s årsmøde: Vi byder ind med ”Døden skal have en årsag”, foreslåede oplægsholder Asser Thomsen, Charlotte Uggerhøj og Giftlinjen. Marie Bach Nielsen forestår kontakt til to førstnævnte, Henrik Horwitz til sidstnævnte. Plan B: Ekstrem-kinetik.
5. Forslag til nye arrangementer: Nyheder fra industrien. Eksempelvis at et medicinalfirma fortæller om pipelinen. Kunne eksempelvis holdes hver anden måned.
6. Høringsudvalg-Samuel Azuz kontakter afdelingsledelserne mhp. at få disse til at udpege medlemmer, der ønsker at besvare høringer.
7. Næste møde i december. Her skal det besluttes om årsmødet skal gentages til foråret, eller vi skal ind i den vanlige rytme med forårsmøder.
9. December
Referat af virtuelt DSKF bestyrelsesmøde d. 9/12-21
Tilstede: Henrik Horwitz, Samuel Azuz, Louisa Exner, Kenneth Skov, Niels Herluf Paulsen, Rasmus Huan Olsen, Marie Bach, Casper Kierulf Lassen (referent).
Afbud: Sidsel Arnspang Pedersen
1) DSF’s Årsmøde.
Marie fremlægger det forventede program for DSKF’s oplæg til Årsmødet. Der laves aftaler om koordinering med foredragsholdere.
2) Nyt bestyrelsesmedlem i DSF.
Zandra Nymand Ennis ønsker at udtræde. Kenneth er fuld medlem, Maija Hastrup er suppleant. Louisa Exner melder sig og indstilles som nyt bestyrelsesmedlem.
3) Hjemmeside.
Der er behov for at udvalgte medlemmer af bestyrelsen selv kan redigere og holde selskabetes hjemmeside opdateret. Lige nu er det Peter Skov Esbech, der er behjælpelig. Under samme punkt diskuteres ligeledes vores mailsystem. Også her ønske om, at kompetencer vedr. redigering af opsætningen ligger hos bestyrelsen. Aktuelt er der tekniske problemer, idet at nogle mails lader til ikke at komme frem. Mails, som er sendt fra bl.a. sekretærmailen. Desuden skal alle udgiftsopkrævninger vedr. hosting af hjemmeside og mailsystem tilgå nuværende kasserer og ikke som nu tidligere medlemmer af bestyrelsen.
Casper Lassen er torvholder på dette punkt. Kan hente hjælp hos Peter, Tonny Studsgaard Petersen (mailsystem) og Freja Hemmingsen Sørup.
4) Årsmøde.
Det diskuteres, hvornår skal det afholdes? Uhensigtsmæssigt, at man afholder det til foråret aht. formodet fortsat coronaepidemi og risiko for aflysning, samt at det er afholdt for kort tid siden i oktober. Der flertal i bestyrelsen for at fastholde GF og Årsmøde til afholdelse på samme tid.
Der er enighed i bestyrelsen om, at vi fortsat befinder os i en ekstraordinær situation jf. (vedtægternes ord ”Stk. 1. Indkaldelse. Selskabet afholder én ordinær generalforsamling årligt, almindeligvis før udgangen af april måned”.) Det besluttes, at GF og Årsmøde afholdes til sensommmer/efteråret 2022 eks. september. Her vil man evt. kunne tage en vedtægtsændring til afstemning, idet man kunne foreslå, at sætningen ”almindeligvis før udgangen af april måned” udgår.
Tilbagemelding fra bestyrelsens bagland, primært afdelingsledelser, hvorvidt der er ønske om et Årsmøde med eller uden overnatning, da det har betydning for økonomien.
Til næste møde diskuteres lokation og evt. emne for Årsmødet.
22. december
Tilstede: Samuel Azuz, Mads Kjølby, Marie Bach Nielsen (referent)
Afbud/ikke tilstede: Bue Agner, Louisa Exner, Kenneth Skov, Rasmus Huan Olsen, Casper Lassen
Da der kun var 3 medlemmer til tilstede til mødet, var bestyrelsen ifølge vedtægterne ikke beslutningsdygtig, hvorfor der ikke blev truffet nogle endelige beslutninger.
1. Status, forslag om revidering af målbeskrivelse
Målbeskrivelsesudvalget vil drøfte den foreslåede ændring. De vender tilbage i det nye år.
Hvis der kommer modforslag fra udvalget, laves der afstemning i bestyrelsen om hvilket forslag der skal i høring. Hvis der ikke kommer modforslag, sendes ændringen i høring uanset om udvalget støtter op om den eller ej.
2. Status for mailadresser
Uklart. Punktet kan ikke gennemgås grundet afbud fra tovholder.
3. Program og invitation til årsmøde/generalforsamling april 23
Den 21. april fastholdes som dato for generalforsamling og workshop. Generalforsamling skal som udgangspunkt holdes inden udgangen af april, hvorfor alternativer er begrænsede. Hybridmøde muliggør at der er ”plads” til alle, der vil deltage, trods små lokaler. Lokale er booket.
Opmærksomhed på vedtægter:
– Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen.
– Dagsorden mv. skal fremsendes til medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlingen.
Ved næste møde skal workshop planlægges.
4. Ønsker til hjemmeside
– Brug af selskabets logo på hjemmesiden og evt. farvekoordinering af logo og hjemmeside.
– Link til guidelines og vejledninger, hvor DSKF/kliniske farmakologer er medforfattere fx ”Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning” og ” Retningslinjer for udredning af antibiotikaallergi med særligt fokus på penicilliner”.
– Fortsat oprydning.
5. Evt.
Der indkaldes til næste bestyrelsesmøde i januar, når der foreligger tilbagemelding fra Målbeskrivelsesudvalget.
28. november
Referat af bestyrelsesmøde DSKF 28/11-22
Tilstede: Samuel Azuz, Mads Fuglsang Kjølby, Louisa Braun Exner, Kenneth Skov, Rasmus Huan Olsen, Bue Fridolin Ross Agner, Marie Bach Nielsen, Casper Kierulf Lassen (referent).
1. Status generalforsamling 2023 – Lokaler og dato:
Diskussion af tidspunkt og mødested. Det bliver i Odense. Foreløbigt bliver det til den 21. april 2022, Klosterlokalerne, SDU, hvor der er kapacitet til 50. Det bliver først til mølle og med mulighed for virtuel deltagelse.
2. Henvendelse fra YL om merit forældelsesfrist i målbeskrivelse:
Diskussion af om formuleringen i målbeskrivelsen skal laves om eller udgå, og hvilke handlingsmuligheder, der er ift. involvering af selskabets medlemmer, tidspunkt for revision af målbeskrivelsen mv. Der er tale om, hvordan processen kan og skal være.
Der er enighed om, at formuleringen er en hård konkretisering af, at kompetencer potentielt kan blive uddaterede og dermed ikke være meritgivende.
Der er drøftelser om, at målbeskrivelsen alligevel indenfor en overskuelig tidshorisont vil undergå en revision, som led i en større revision af videreuddannelsen, som Sundhedsstyrelsen har varslet. I den forbindelse kunne revision af sætningen indgå automatisk.
Der er flere afstemninger af, hvad der skal ske.
Der er enighed om, at sætningen skal udgå på et tidspunkt.
Der er flertal for, at der sættes en proces i gang med det samme for at ændre målbeskrivelsen nu. Stemmerne fordelte sig med ét nej, én blank, 5 ja.
Formanden er primus motor i den videre proces. SA laver udkast til en formulering, der skal sendes til målbeskrivelsesudvalget.
Vi skriver til målbeskrivelsesudvalget, og søger om opbakning til, at målbeskrivelsen ændres, således at følgende sætning fjernes ” Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi henstiller til, at kompetencer opnået mere end fem år før påbegyndelse af hoveduddannelsen i klinisk farmakologi, må anses for uddaterede og bør derfor ikke kunne medføre merit for denne ansættelse i hoveduddannelsen.”
Derefter udsendes det til høring i hele selskabet. Der sættes en kort frist 2-3 uger.
I øvrigt er der enighed om, at udpegning af en repræsentant fra Lægemiddelstyrelsen til målbeskrivelsesudvalget påbegyndes nu.
3. Årsmøde 2024:
Dette punkt udskydes til næste møde.
4. Evt.
Dimensioneringsplan.
Mailsystemet: Der er aftalt overlevering af information vedr. mailsystemet fra Tonny S. Pedersen til Casper Lassen inden for den nærmeste fremtid.
9. februar
Referat
Tilstede: Casper Kierulf Lassen, Kenneth Skov, Niels Herluf Paulsen, Marie Bach Nielsen, Henrik Horwitz
Afbud: Sidsel Arnspang Pedersen, Rasmus Huan Olsen, Samuel Azuz
Mødet havde karakter af kort brainstorm.
1) Årsmøde 2022
Der var enighed om at gå videre med tilbud fra Rungstedgaard, Kenneth vil holde kontakten. Det bliver formentlig 7.-8. oktober.
Emner til overvejelse er:
– Fase IV studier, AI, machine learning mv. Talere kunne være Søren Brunak
– Farmakogenetik: Per Damkier ?
– Lægemidler til børn: Louisa, Christina Gade, Jon Andersen?
– PK-modellering: Trine Meldgaard Lund ?
Herudover opfordres centrene til at komme med forslag
2) Drøftelse af høringsudvalget
Der var enighed om, at bestyrelsen ikke ser det, som sin opgave at besvare alverdens ligegyldige høringer.
3) Vedvarende problemer med mailsystemet
Henrik vil tale med Tonny om dette.
Næste møde i bestyrelsen forventes afholdt i marts.
26. januar
Referat af bestyrelsesmøde d. 26. januar 2023
Tilstede: Samuel, Casper, Marie, Luisa.
Afbud: Rasmus, Kenneth, Mads.
Ikke tilstede: Bue.
Bestyrelsen er ikke beslutningsdygtig til mødet pga. for få deltagende bestyrelsesmedlemmer.
1. Status målbeskrivelsesudvalg:
Vi venter på en skriftlig tilbagemelding fra udvalget. Det forlyder, at der har været en afstemning i udvalget – for eller imod at selskabet henvender sig til Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt og får ændret ordlyden i målbeskrivelsen vedr. meritgivning (se seneste referat). Der blev stemt imod forslaget.
2. Status IT (Casper):
Der gives en opdatering på e-mail-systemet og hjemmeside. Tilbagemelding på, at SA ikke modtager nogle eller alle mails sendt til formandsmailadressen. Der er et ønske om, at der skal laves om på, hvem der modtager mails, når de bliver sendt via ”kontakt”-funktionen på hjemmesiden. Lige nu går de til Luisa. De skal omdirigeres til Casper. SA foreslår at opdatere hjemmeside med guidelines/udgivelser, hvor selskabet har været involveret i arbejdet (eks. allergiudredning overfor antibiotika og psykofarmaka og QT-forlængelse mv.). Casper følger op på ovenstående opgaver.
3. Workshop og tilmelding til årsmøde (uddelegering af ansvarsområder):
SA foreslår min. 3 workshops for de fysisk fremmødte. 1-2 virtuelle workshops.
Emneforslag:
Vores hjemmeside
Sociale medier – skal vi være mere tilstede, og hvilke?
Hvordan kan vi reklamere for specialet overfor læger, der kunne være interesseret i specialet? Videoklip af speciallæger i forskellige funktioner, som viser bredden af specialet.
Guidelines – hvordan søsætter vi flere?
Fagudvalgsarbejde: Hvor meget skal vi deltage i?
Hvad vil vi gerne have, at bestyrelsen laver?
Hvordan kan vi samarbejde mere på tværs af landet, eks. brug af data omkring uhensigtsmæssig medicinering og generelt lægemiddelbrug.
Der skal sendes information ud i starten af februar med emner på workshops, som man kan melde sig på.
Der tales om tilmelding.
4. Årsmøde 2024
Kenneth vil gerne finde et sted.
Kort drøftelse omkring mulige emner, eks. data og nye lægemidler. Vi stiler imod et årsmøde med overnatning.
Eventuelt:
Vi taler om at mødes fysisk i bestyrelsen på et tidspunkt.
28. februar
Referat af bestyrelsesmøde d. 28/2-22.
Tilstede:
Samuel, Marie, Louisa, Casper (referent).
Afbud:
Kenneth, Mads, Bue, Rasmus
Bestyrelsen var ikke beslutningsdygtig pga. for få mødedeltagere.
Årsmøde 2023
Status på tilmelding.
Indtil videre er der 20 tilmeldte fysisk og et mindre antal virtuelt.
Uddelegering af ansvar for workshops:
Der tales om fordeling af workshops. En foreløbig fordeling kunne være Casper: det virtuelle ansigt ud ad til, Louisa: det fremtidige arbejde i bestyrelsen, Samuel: guidelines og Marie: samarbejde på tværs. Når vi kommer nærmere og ser på antallet af deltagere, må vi se om nogle af workshops skal slås sammen.
Uddelegering af diverse ansvarsposter:
Casper står for at den virtuelle del af årsmødet virker. Formalia til GF Marie, Samuel og Mads lægger en plan herfor. Samuel foreslår, at vi vælger en minimumsdagsorden. Frister skal selvfølgelig overholdes.
Der forsøges at få et overblik over hvilke poster, der skal genbesættes i udvalg og i bestyrelsen.
Maria, Casper og Rasmus træder ud af bestyrelsen. 2 suppleanter skal findes.
Kan Kenneth være behjælpelig med traktementet; kaffe ved ankomst, frokost, evt. eftermiddagskage samt være med til at finde en lokation for middag?
Ultimo marts 2023 planlægges næste bestyrelsesmøde, hvor detailplanlægningen af workshops mv. kan foregå. Der stiles imod uge 12. Evt. d. 21.
OBS! Det forventes, at bestyrelsesmedlemmerne aktivt framelder sig, hvis man ikke kan deltage.
Næste bestyrelsesmøde i klosteret til inspektion af lokaler?
Der er ikke umiddelbart stemning for et bestyrelsesmøde flere dage forud for GF til inspektion af lokaler.
Årsmøde 2024
Dato:
Der lægges op til, at det skal være i april måned 2024. Det kunne være 19.-20. april 2024.
Venue:
Kenneth har været ude og få tilbud fra ét sted allerede.
Tema/presenters:
Alle lægger hovedet i blød. Samuel vil bl.a. forhøre sig hos Mads.
Prioritering, evt. keynotespeaker fra NICE.
Generalforsamlingen – hvem er på valg, hvem genopstiller ikke etc. Det tages på et senere tidspunkt.
Evt.
Samuel og Louisa skal til møde i SST primo marts vedr. merit og målbeskrivelsen.
22. marts
Referat af bestyrelsesmøde d. 22. marts 2023
Tilstede: Samuel, Casper, Marie, Luisa, Kenneth, Bue, Rasmus, Mads.
1: Merit – hvordan kommer videre?
Samuel har udsendt forslag til køreplan for processen. Bestyrelsen har haft mulig for at kommentere oplægget forud for mødet. Sagen diskuteres. Der er enighed i at igangsætte processen. Der startes med en høringsrunde blandt læger i introduktions-/hoveduddannelsesforløb. Bestyrelsesmedlemmer orienteres løbende. PKL orienteres om, at der igangsættes en proces.
2: Status årsmøde 2023
Status tilmeldinger.
Der er tilmeldt fysisk 25. Der lukkes for tilmelding 14 dage før.
Tidsfrister for udsending af diverse (dagsorden inkl. indkomne punkter, opstillede kandidater til bestyrelsen etc.) skitseres.
Status workshops.
Det aftales, at vi holder et møde d. 13. april og snakker om indhold af workshops. Indtil videre er fordelingen som aftalt på sidste møde: Det virtuelle ansigt ud ad til: Casper. Andre der deltager virtuelt (Mads, Bue og Rasmus) må gerne co-chair denne session. Det fremtidige arbejde i bestyrelsen: Louisa. Guidelines: Samuel og Marie: Samarbejde på tværs.
Status middag
Kræver at tilmelding lukkes 14 dage før for at vi kan nå at booke et godt sted. Kenneth finder restaurant, når han har overblik over antal tilmeldte.
Status generalforsamling
Marie har indvilget i at bidrage til praktikalia.
3. Venue 2024
Der er stemning for Torvehallerne i Vejle kombineret konference og overnatningsmulighder. 19-20 april 2024.
4. Praktisk årsmøde 2023.
Alle, som deltager fysisk, mødes kl. 9 i Odense ved klostret. Bue, Rasmus og Mads er med virtuelt.
Afstemningsapp: Casper finder en løsning.
Oprette invitation til virtuelt møde via Teams både til hele dagen og til generalforsamling.
Louisa skriver ud til alle medlemmer.
Marie medbringer diverse.
Kenneth hjælper med traktement som tidligere nævnt.
5. Evt.
– Kim Brøsen er indstillet som æresmedlem. Der er opbakning til dette i siddende bestyrelse. Sættes på dagsorden til generalforsamlingen.
– Enighed om, at beskrivelse af meritvurdering på hjemmesiden tages ned (Er effektueret af CL efter mødet).
13. april
Referat af møde d. 13/4-23.
Deltagere: Samuel, Kenneth, Bue, Louisa, Mads, Casper (referent).
1) Praktisk omkring årsmødet.
Hvor mange fysisk fremmøde: 17 fremmøde. I alt 25 inkl. bestyrelsesmedlemmer og ledelser.
Virtuelt: 10.
Vi lægger workshoppen: “Fremtidens arbejde i bestyrelsen” ind under “Faglige guidelines”.
Fortsat Marie: Arrangementer på tværs.
Casper: Den virtuelle.
2) Workshops:
Samuel skitserer formålet med workshops. Opbakning til det foreslåede.
Der gives input til de 3 workshops.
Louisa fordeler på 3 workshops, da flere i deres tilmelding ikke har givet deres ønske til workshop til kende og der pga. få tilmeldte er streget en workshop. Louisa skriver ud til alle tilmeldte mandag.
3) Generalforsamling:
Kandidater der har meldt sig til bestyrelsen: Maija Bruun Haastrup og Hanne Bække Borgeskov. Louisa genopstiller. Der kommer til at mangle suppleanter.
Samuel vil spørge Per Damkjær, om han er interesseret i at være dirigent.
Inkl. indkommet forslag om indstilling som æresmedlem Kim Brøsen.
Louisa fremsender, så vidt muligt, mails om kandidater til bestyrelsen og indkommet forsalg fredag. Desuden skal der være links til at tilgå mødet.
Download her
Referat af DSKF Bestyrelsesmøde i Odense d. 22-09-2023
Deltagere: Samuel, Kenneth, Louisa, Maija, Hanne, Bue og Mads (via Teams kl 11-12)
Referent: Bue
1. Opdatering af bestyrelseshåndbog
Bestyrelseshåndbogen skal opdateres. Maija laver udkast til opdateret afsnit om næstformandens rolle
samt til indledning og indholdsfortegnelse. Samuel laver udkast til opdateret afsnit om formandens rolle.
Ideer til håndbogen:
• Praktisk ifm. Odense mødet: Se ’Årsmøde i DSF’ nedenfor.
• Dagsorden til bestyrelsesmøder: Det besluttes, at dagsordenen bør indeholde nogle faste punkter,
eksempelvis: ’Godkendelse af dagsorden’, ’Godkendelse af referat fra sidste møde’, ’Valg af
referent’, ’Nyt fra udvalgene’ samt ’Evt’. Maija finder referat fra tidligere møde, som kan bruges
som eksempel.
• Høringer/høringssvar: Høringsudvalget nedlægges. Næstformandens rolle vil fremover være at
sammenfatte høringer/høringssvar i de tilfælde, dette er relevant.
• Vedtægtsændringer: Der er ikke aktuelt planlagt nogle vedtægtsændringer. Imidlertid er det
generelt en tung proces at ændre vedtægterne. Maija skriver udkast til drejebog for hvordan
processen ifbm. vedtægtsændringer fungerer.
• Hvilke udgifter dækker vi? Punktet blev ikke diskuteret – Kenneth havde dog tegnet de
overordnede linjer under beskrivelse af kassér funktionen.
Årsmødet i DSKF: Kenneth opdaterer afsnit.
Årsmødet i DSF: Kenneth og Maija opdaterer afsnit.
Udpegninger for DSKF: Maija opdaterer liste over aktuelle medlemmer af de forskellige udvalg. Udover LVS
og DSF skal udpegelse af nye medlemmer af udvalgene ske efter ansøgning.
2. Årsmøde 2024
Diskussion vedr. udkast til dagsorden udarbejdet af Samuel. Der er enighed om, at dagsordenen overordnet
set ser fin ud. En enkelt session udgår (Walk & Talk på Dag 1). Maija påtager sig at opdatere agenda, bl.a.
med forslag til oplægsholdere.
3. Meritdiskussion i selskabet
Det besluttes at indkalde til et møde med nuværende H-læger, professorer i klinisk farmakologi, cheflæger
fra de regionale kliniske farmakologiske afdelinger samt PKL’er og lokale uddannelsesansvarlige overlæger
til en drøftelse af håndtering af merit. Samuel udarbejder skitse for processen.
4. Dækning af udgifter ved deltagelse i arbejdsgrupper m.m
Som udgangspunkt dækker selskabet ikke rejseomkostninger mv. til faglige interessegrupper,
netværksgrupper, arbejdsgrupper, fagudvalg og lignende. Man er dog altid velkommen til at søge om
dækning.
5. Udpegelse af uddannelseslæger til ansættelsesudvalg
Som ovenfor anført skal udpegelse ske efter ansøgning. Samuel skriver ud til uddannelseslægerne via UAO
vedr. dette.
6. Opdatering af webside
Punktet udskudt til næste møde.
7. Evt.
Punkt ikke nået.
7. december
Referat bestyrelsesmøde DSKF 7/12-2023:
Tilstede: Samuel, Mads, Kenneth, Louisa, Hanne og Maija
1) Valg af referent: Maija
2) Bestyrelsesmanualen: Kenneth har bidraget betydeligt til manualen, men der mangler fortsat lidt (Samuel og Maija).
Den del, som omhandler udpegninger, skal opdateres med fokus på gen- og nyudpegninger. Det aftales, at dette arbejde skal være færdigt ved årsmødet.
3) Årsmødet: Programmet er næsten på plads. Mads kontakter en oplægsholder yderligere til den ene session. BCPT har bevilget et tilskud på 5000 euro. Hotellet laver en tilmeldingsside. Der bliver 2 priser (1 eller 2 dage), dog med tillæg for ikke-medlemmer. Louisa udsender en save the date-mail til medlemmerne.
4) Dækning af udgifter: Fremover dækkes udgifter i forbindelse med møder for DSKFs repræsentanter i diverse arbejdsgrupper, selskaber o.l. kun efter forudgående ansøgning til formand og kasserer. Der udarbejdes et forslag til en afgrænsning til bestyrelsesmanualen (Maija).
5) Online temadag: Hanne foreslår en temadag (evt halvdags) om AI og klinisk farmakologi, herunder mulighederne for at anvende AI i det daglige arbejde og de fremtidige perspektiver. BBH har for nylig haft nogle undervisningssessioner i samme retning. Kenneth spørger til mulighed for uddybning af aspekter af dette. Maija kontakter Troels Bergmann mhp. det aktuelle AI-projekt i LI-sammenhæng i Odense. Hanne kontakter en oplægsholder fra KU.
6) Eventuelt: Kenneth har været til LVS’ repræsentantskabsmøde. Bestyrelsen ønsker at hæve kontingentet til LVS og er landet på en stigning på 50 kr per år.
7) Næste møde: 27/2-2024 kl. 13-14.30 (online).
Referat, bestyrelsesmøde DSKF onsdag d. 26.06.2024:
Til stede: Samuel, Hanne B, Freja, Maija, Louisa, Kenneth, Astrid
Afbud: Hanne Rolighed
- Godkendelse af dagsorden og valg af mødereferent
Astrid er referent. Dagsorden godkendes.
- Kort introduktionsrunde – har man et særligt fokus?
Samuel: formand, som arbejder for en stabil kurs i selskabet.
Hanne B: seniorrepræsentant, der gerne vil hjælpe til.
Astrid: vil gerne arbejde for en samling af yngre farmakologer.
Maija: vil gerne have at alle regioner er repræsenteret samt interesseret i uddannelse.
Kenneth: været med flere år som kasser.
Freja: været med tidligere. Blevet opfordret til at repræsentere sin afdeling. Vil gerne arbejde med målbeskrivelsen.
- Evaluering årsmøde
- Lokation: godt sted, det hele samlet – ligger godt midt i landet. Meget høj musik, diskoteksagtigt – skulle man have haft sit eget lokale?
- Program: ikke mange kommentarer til programmet
- Andet: Ærgerligt at flere tager hjem efter 1. dag. Det diskuteres, hvorvidt det skal være én eller to dage. Mange tager hjem efter dag 1, hvilket kunne tale for en enkelt dag. På den anden side er det sociale om aftenen vigtigt. Der er en fornemmelse af, at der var færre deltagere i år end tidligere (65 på dag 1 og 40 på dag 2). Nogle afdelinger vil ikke betale udgifterne til overnatning. Nogle vil måske ikke bruge sin lørdag på det. Snak om hvorfor speciallæger fra industrien ikke deltager. Har vi stadig medlemmer fra industrien?
- Status hængepartier i bestyrelsen
- Håndbog til bestyrelsen. Flere har kommenteret på håndbogen, og vi skal have samlet, hvad vi har. Hanne B vil gerne samle det sammen – send det I har til Hanne B inden ugen er omme.
- Udpegninger: vi mangler en ny til ECPT og UEMS. Maija har en oversigt over poster, som hun sender til Samuel.
- Andet:
- Merit løsning skal lægges op på hjemmesiden (Hanne B og Samuel)
- Retningslinjer for hvad selskabet vil dække af udgifter (fx i forbindelse med DanPædMed, ECPT, osv.) skal diskuteres på næste bestyrelsesmøde – Kenneth og Maija kigger på det inden næste møde.
- Status DSF: Kenneth og Louisa sidder som repræsentanter for DSKF i DSF. De rejser bekymring vedr. DSF. Der er kommet ny formand i DSF. BCPT vil ikke længere støtte med sekretær bistand. BCPT vil formentlig fortsat give økonomisk støtte til DSF. Færre deltagere på årsmødet. Dansk selskab for Klinisk Kemisk Farmakologi har meldt sig ud. Ansøgning fra nyt selskab: Dansk Selskab for Komplementær Medicin, som er et mere alternativt selskab. Kenneth tager uformelt kontakt til Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi. Vi tager emnet op igen til næste møde.
- Håndtering af høringer
- Vi havde tidligere et høringsudvalg, men det er nu nedlagt. Mange høringer sendes til selskabet. Vi har tidligere sendt høringerne ud til medlemmerne, men er blevet enige om, at det ikke er en god ide. Vi snakker om, hvad vi gør med høringer på den lange bane. Vi aftaler for nu, at Louisa sender relevante høringer ud til alle medlemmer.
- Hvordan skal vi håndtere høringssvar til Strukturkommissionens forslag? Freja informerer om, at Hanne Rolighed synes, at vi skal komme med et samlet høringssvar fra DSKF. Samuel tager kontakt til Hanne Rolighed og spørger hende, om hun kunne have mulighed for at starte på et udkast, som vi kan sende til centrene.
- Møder til efteråret/vinter?
- Forslag om et møde om Strukturkommission – øget fokus på primærsektor, hvordan får vi positioneret klinisk farmakologi bedst. Vi venter med at aftale noget, til vi har noget lidt mere konkret at forholde os til.
- Forslag om et møde om Kunstig intelligens. Kunne Esben fra Bispebjerg komme med input? Ellers må vi finde nogle andre, som kan komme og fortælle noget. Netværksgruppe i AI? Freja rykker Esben.
- Skal vi holde en ekstraordinær generalforsamling for at få en suppleant til bestyrelsen? Det er der ikke stemning for. Samuel skriver en uformel henvendelse til Ann-Cathrine fra Odense, som har givet udtryk for, at hun gerne vil give en hånd i bestyrelsen.
- Forslag om forskningsseminar (fra Anne Estrup, Eva Sædder og Kim Dalhoff). Vil bestyrelsen støtte dette økonomisk? Skal det ligge som dag 2 på årsmødet? Og skal det i så fald i stedet være torsdag – fredag i stedet for fredag – lørdag? Samuel kontakter Anne Estrup, Eva Sædder og Kim Dalhoff, forelægger dem dette forslag og efterspørger noget mere konkret.
- Bestyrelsen er blevet kontaktet og har fået et tilbud på ny hjemmeside (20.000 – 25.000 eks. moms), henvendelse fra Lægeweb – se evt. https://dsfe.dk/ for eksempel på design. Der er mulighed for, at de også kan drifte hjemmesiden. Lægeweb har ikke så meget at lave over sommeren og har givet et tilbud på 17.500 kr. eks moms. Skal vi sige ja til det? Der er lidt delte meninger. Nogen synes det er en god ide, andre synes ikke at det er nødvendigt. Tiden er løbet. Samuel sender et tilbud, og vi diskuterer det skriftligt.
- Eventuelt.