Speciallægeuddannelsen

Speciallægeuddannelsen

Generelt

Klinisk farmakologi er et meget bredt speciale, som har overlap til langt de fleste lægelige specialer. Deraf følger også, at kliniske farmakologer spænder bredt og har vidt forskellige profiler hver især. Kliniske farmakologer kan blive ansat på hospitalernes klinisk farmakologiske afdelinger, i lægemiddelindustrien, i de statslige styrelser, især Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, og en lang række andre steder. Derfor er speciallægeuddannelsen i klinisk farmakologi tilrettelagt, så man får kendskab til både det kliniknære arbejde, akademiske discipliner som undervisning og forskning, regulatoriske forhold, sundhedsøkonomi, udvikling og markedsføring af lægemidler med meget mere.

Hvorfor vælge specialet Klinisk Farmakologi

Man skal som uddannelsessøgende først og fremmest overveje klinisk farmakologi som speciale, hvis man under sin uddannelse eller under basisuddannelsen har fået vakt sin nysgerrighed med hensyn til anvendelsen af lægemidler. Lægemiddelområdet har utroligt mange facetter, og hvis man besidder et fordybelsesgen, vil man blive belønnet med en betydelig diversitet og indsigt i sit arbejdsområde.

Der er meget store muligheder for at definere sit eget arbejdsområde med baggrund i den eller de dele af faget, som man interesserer sig allermest for. Klinisk farmakologi arbejder i betydeligt omfang fra en forskningsbaseret platform, og et forskningsmæssigt engagement er næsten et krav for at begå sig i specialet.

Den samlede varighed af uddannelsen ud over den kliniske basisuddannelse er 5 år. Uddannelsen består af en introduktionsuddannelse på 12 måneder og en hoveduddannelse på 48 måneder.

Hoveduddannelsen omfatter 1,5-2 års kliniske ophold, som kan være på forskellige medicinske afdelinger, i psykiatrien eller almen praksis. Det er ofte den enkelte uddannelseslæge, som er med til at definere, hvordan hoveduddannelsen skal sammensættes, så forløbet bedst muligt afspejler vedkommendes interesser.

Herudover består hoveduddannelsen af 2-2,5 års klinisk farmakologi, hvoraf det ene år skal være på stamafdelingen, hvor vedkommende uddannes fra. De øvrige ophold kan være på andre farmakologiske afdelinger, i de statslige styrelser, i lægemiddelindustrien og andre steder, hvor der arbejdes med klinisk farmakologi.

Hvis du har lyst til at læse mere, kan du finde vores målbeskrivelse her.

Hvorfor vælge specialet:

• Et meget alsidigt speciale
• Du bruger din viden indenfor mange specialer hver dag
• Du samarbejder med mange forskellige fagpersoner
• Du får gode muligheder for at forske
• Du får mange forskellige karrieremuligheder
• Mulighed for arbejde hos regulatoriske myndigheder
• Mulighed for arbejde i medicinalindustrien
• Du er eftertragtet som samarbejdspartner

Hvorfor vælge specialet:

Hvorfor vælge specialet:

• Et meget alsidigt speciale

• Du bruger din viden indenfor mange specialer hver dag

• Du samarbejder med mange forskellige fagpersoner

• Du får gode muligheder for at forske

• Du får mange forskellige karrieremuligheder

• Mulighed for arbejde hos regulatoriske myndigheder

• Mulighed for arbejde i medicinalindustrien

• Du er eftertragtet som samarbejdspartner

• Ingen vagtbelastning