Events / DSKF / Andre møder / Gå-hjem-møde d. 23. november 2017

Gå-hjem-møde d. 23. november 2017

Referat af møde om medicinsk cannabis d. 23.11.2017 i Aarhus
 
 
Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus og Aalborg Universitetshospital (KFA) var 23.11.2017 vært for et møde om medicinsk cannabis støttet økonomisk af DSKF.
 
 
Mødet var velbesøgt med over 300 deltagere.
 
KFAs ledende overlæge, Eva Sædder, introducerede kort baggrunden for mødet, nemlig forsøgsordningen med medicinsk cannabis, som forventes at træde i kraft pr 1.1.2018
 
Som den første foredragsholder orienterede Overlæge Eskild Colding-Jørgensen om rammerne for forsøgsordningen, som er politisk bestemt.
Læger kan allerede i dag ordinere cannabisbaseret medicin.
Speciallæger i neurologi kan ordinere Sativex, som er godkendt til spasticitet på grund af multipel sklerose (MS). Derudover kan læger ansøge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse til f.eks. lægemidlerne Marinol og Nabilone, der er godkendt i visse andre lande. Endelig kan lægen ordinere magistrelt, hvor apoteket fremstiller et cannabisholdigt lægemiddel efter lægens anvisning.
Med forsøgsordningen bliver det muligt for læger at ordinere plante-baserede præparationer, som der stilles en række krav til, men som ikke gennemgår en traditionel godkendelsesproces. Der er således ikke tale om, at Lægemiddelstyrelsen godkender produkterne omfattet af forsøgsordningen, ligesom der ikke foretages den normale bivirknings-effekt analyse af produkterne.
Lægemiddelstyrelsen har udformet en vejledning til læger om ordination af medicinsk cannabis, som har været i høring. I denne fremgår det, at evidensen mangler, men at man har vurderet, at neuropatiske smerter, kvalme ved kemoterapi og spasticitet ved dissemineret sklerose kan være relevante indikationer for medicinsk cannabis. I vejledningen fremgår det også, at konventionel behandling bør være afprøvet, før man overvejer ordination af medicinsk cannabis. Det er dog altid den behandlende læge, der beslutter om en konkret patient skal tilbydes behandling med medicinsk cannabis. Der kan være bivirkninger forbundet med anvendelsen af medicinsk cannabis, men da der ikke er tale om godkendt medicin, er disse ikke fuldt belyste. I vejledningen opridses de mest kendte bivirkninger ved brug af cannabis, herunder at en undersøgelse har vist en risiko på 10-20 % for at blive afhængig af cannabis ved langtidsbrug, særligt ved rygning.
Det blev fremhævet, at ordination af medicinsk cannabis sker på den ordinerende læges ansvar. Endelig blev der informeret om, at der er afsat satspuljemidler til videnskabelige projekter, som skal øge kendskabet til medicinsk cannabis under forsøgsordningen. Disse projekter vil indgå i den planlagte evaluering af ordningen, hvor det skal vurderes, som forsøgsordningen skal ophøre, forlænges eller gøres permanent efter udløbet af de 4 år.
Efter oplægget var der spørgsmål til Eskild Colding-Jørgensen, hvoraf det blandt andet fremgik, at de præparater, der kommer til at indgå i forsøgsordningen, endnu ikke kendes, at de skal ordineres elektronisk, og at læger vil have en skærpet pligt til at indberette formodede bivirkninger.
Loven, som skal regulere forsøgsordningen, behandles lige nu af Folketinget og forventes vedtaget i midten af december, og derfor kendes den endelige regulering endnu ikke. På nuværende tidspunkt vides det ikke, om der kommer til at være tilskud til de produkter, som vil omfattes af ordningen.
 
Efter pause med forfriskning var der 3 foredragsholdere, der fortalte om erfaringerne med medicinsk cannabis fra klinikken.
 
Overlæge Torben Worsøe Jespersen, Det Palliative team, Aarhus Universitetshospital, omtalte at mange cancer patienter har neuropatiske smerter, men at de nuværende retningslinjer for behandling heraf ikke bliver fulgt hos ret mange. Hvis man gjorde det, ville behovet for medicinsk cannabis formentlig være langt mindre. I det palliative team har man set alvorlige bivirkninger til medicinsk cannabis. Eksempelvis en svær smertereaktion ved indtag af lille mængde cannabisolie hos en patient i behandling med store opioiddoser.
 
Overlæge Ingolf Mølle, Hæmatologisk Afdeling, AUH, fortalte, at de kun har ganske få erfaringer med ordination af medicinsk cannabis til deres patienter, men at de ofte oplever, at folk efterspørger det på grund af en opfattelse af, at det virker sygdomshelbredende. I litteraturen er der imidlertid kun cellelinje- og dyreforsøg samt en enkelt kasuistik om en patient med hæmatologisk lidelse at finde. Der er således ikke belæg for en tumorhæmmende effekt af cannabis.
 
Ifølge Overlæge Helge Kasch, Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Neurol afd. HEM Viborg er der indenfor neurologien kun et lille brug af cannabinoider, og der er dårlig evidens for længerevarende effekt af disse hos patienter med dissemineret sklerose og de rygmarvsskadede. Der er gjort nogle erfaringer med Sativex, men andre midler til samme indikationer er mere effektive. Der bliver brugt megen tid på at fraråde patienter fra at få recept på medicinsk cannabis.
 
Inden afslutning af mødet var der 15 minutter til debat.
Der blev luftet bekymringer om, at ansvaret for ordinationen kommer til at ligge helt perifert hos den enkelte læge. Ligeledes var der forslag om, at det var bedre at samle ordinationen og erfaringsopsamlingen på en højere specialiseret funktion. Desuden blev det diskuteret, at der tilsyneladende er stor uoverensstemmelse mellem patienternes ønske om behandling af f.eks. stress og fibromyalgi og de indikationer, lægerne anbefales at bruge det til. Det har været svært for lægerne og lægemiddelstyrelsen at trænge igennem det billede, der er skabt i medierne. En enkelt gav udtryk for det synspunkt, at ordningen trods alt er bedre end det anarki, der hersker omkring brugen af medicinsk cannabis nu.